Trump skruer op for rum-budget: NASA vil lande første kvinde på Månen i 2024
Kilde: 
15 maj 2019

I 2024 skal den første mand i fem årtier og den første kvinde nogensinde lande på Månen, som led i den netop annoncerede Artemis-mission.

Den amerikanske rumorganisation NASA holder nemlig fast i de store ambitioner, efter Donald Trump mandag annoncerede, at han hæver deres budget med yderligere 1,6 milliarder dollars svarende til lidt over 7 milliarder danske kroner. Det skriver CNN.

Og den store pengepose ryger lige ned i en monstrøs pengetank, der allerede ser ud til at modtage yderligere 21 milliarder dollars -139 milliarder danske kroner - på NASA's forespørgsel.   

»Under min administration fører vi NASA tilbage til storhed, og vi skal tilbage til Månen og efterfølgende Mars,« Tweetede Donald Trump tidligere om udsigten til at hæve NASA's budget.

LÆS OGSÅ: NASA udvælger 12 nye astronauter: Hvor går rejsen hen?

Ifølge CNN har direktøren for NASA, Jim Bridenstine, gjort klart, at det vil være med til at sikre de teknologiske fremskridt, der er nødvendige for at accelerere udviklingen.

»Investeringen er en forskudsbetaling på NASA's hårde arbejde, og det vil gøre det muligt for os at bevæge os fremad, når det kommer til design, udvikling og udforskning,« har direktøren været ude at fortælle i en video.

NASA  annoncerede mandag, at præsidenten har udfordret rumorganisationen til at lande på Månens sydpol i 2024, hvilket vil være i sidste del af hans regeringsperiode, såfremt han bliver genvalgt, skriver CNN yderligere. 

I en længere analyse her på Videnskab.dk har vores to rumeksperter, Henrik og Helle Stub, vurderet, hvad det vil kræve at realisere målet om et menneske på Månen i 2024.

Donald Trump underskrev i 2017 et dekret 'Space policy Directive 1'. Det var med et klart formål: at forpligte NASA til at sende et menneske til Månen for første gang siden 1972 samt udforske andre planeter.

Og vi kan afsløre så meget: NASA står med noget af en udfordring.

LÆS OGSÅ: »One small step for man«: Førstehåndsvidner til Apollo 11 tager dig med tilbage til den første månelanding

LÆS OGSÅ: Moderne rumfart: Fra radiorør til rumstationer

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.