Danske forskere: Obamas Mars-udmelding er »gratis«

De første mennesker skal lande på Mars inden udgangen af 2030'erne. Sådan lyder beskeden i et debatindlæg skrevet af Barack Obama på CNN.com.

Præsidenten bekendtgør i indlægget, at USA vil tage 'the giant leap' til Mars, og at han ser frem til engang at stå med sine børnebørn og se op mod nattehimlen og vide, at der går mennesker rundt deroppe.

»Det lyder da spændende,« siger Kristian Pedersen, direktør for DTU Space. Han mener dog ikke, at det nødvendigvis er noget helt nyt.

»NASA har jo haft de planer i en del år efterhånden, men at Obama går ud og siger det nu, kan muligvis sætte ekstra handling bag ordene,« siger han.

Dog mener Kristian Pedersen, at Obamas besked kan klinge lidt hult.

»Det kan jo virke som en lidt gratis kommentar. Fordi der kun er et par måneder tilbage af Obamas præsidentperiode, kan han nemmere komme med den slags store meldinger. Det er jo ikke ham, der rent praktisk skal stå for det.«

Ny præsident kan stikke kæp i hjulet

Afhængigt af, hvem der indtager præsidentposten til januar 2017, kan 2030-planen godt nå at ændre sig, påpeger Kristian Pedersen.

»Hver gang der vælges en ny præsident, vælger vedkommende typisk en ny administration til at styre NASA. Så det kan godt ændre sig, og der har af samme grund været mange forskellige Mars-udmeldinger igennem de senere år,« siger han.

Selve målsætningen om at lande mennesker på den røde planet om to årtier er dog på ingen måde urealistisk, pointerer han. Det kræver blot, at politikerne netop gør det til en målsætning.

»Hvis der er handling og penge bag, og hvis NASA for alvor sætter sig for, at det her skal være det næste store projekt, så er der ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre,« siger Kristian Pedersen.

Teknikken er under udvikling

En rejse til Mars kræver selvsagt en stor del tekniske landvindinger, men som Kristian Pedersen forklarer, så er forskerne faktisk allerede nået et godt stykke af vejen.

»Der er allerede projekter, der er i gang med at designe særligt holdbare rumkapsler og raketter, der vil kunne skabe et miljø, som astronauterne kan overleve i den årelange rejse, som en Marsmission ville være,« fortæller han.

Ifølge Kristian Pedersen tager selve turen til Mars omkring et halvt år, og hvis man så skal både etablere udstyr på overfladen og flyve tilbage igen, så tager det altså let over et år.

»Et af hovedproblemerne med designet af rumkapslerne er, at de skal kunne skærme astronauterne for de meget store mængder stråling, der findes i rummet. Potentielt kan strålingen fra Solen slå folk ihjel, og da man på en Marsmission er nødt til at opholde sig i rummet i længere tid, så vil det klart være et problem, der skal løses,« fortæller han.

Også på den front er forskerne verden over i fuld gang med at finde en løsning ved at udvikle nye, lette materialer, der kan holde strålingen ude, fortæller Kristian Pedersen.

Månen kan blive prøvekanin

Rækken af ting, der skal gå op i en højere enhed, er lang, og selvom teknikken skulle blive udviklet, mangler man stadig at teste den i de rigtige omgivelser. Sådan forklarer postdoc i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet Kjartan Kinch sagens kerne.

»Problemet er jo overordnet set at holde folk i live på sådan en mission. Selvom vi har erfaring med det fra Den Internationale Rumstation, er det ikke nødvendigvis det samme på Mars,« siger han.

»Derfor tror jeg personligt, at det vil være en løsning at tage til Månen igen og lave en test-bosættelse, hvor folk kan bo i længere tid, og hvor vi kan teste forskellige systemer,« siger han.

Han nævner, at det også vil være nødvendigt at teste den sundhedsmæssige betydning af støv, som uvægerligt vil komme ind i rumkapslen fra enten Mars eller Månen.

»På Månemissionen gik de rundt i masser af støv i de par dage, de var deroppe, men hvad det betyder for astronauter på Mars, som skal leve med det i en meget længere periode? Det ved man ikke.«

Der har før været lignende planer

Derudover er Kjartan Kinch heller ikke helt overbevist omkring gennemslagskraften af Obamas meddelelse.

»Jeg er en anelse skeptisk. Det kan lade sig gøre, men det kræver bare, at man virkelig sætter sig for at gennemføre det,« siger han.

»Flere gange i historie har jeg hørt folk sige, at nu var der 15 år til, at folk gik på Mars, og så var der 20 år til. Så bare fordi Obama siger det, ved jeg ikke, om det tog nødvendigvis kører.«

Man må acceptere de store risici

De store menneskelige risici, der følger med en Marsmission, er begge forskere enige om, bør tages meget alvorligt.

»Vi må se i øjnene, at der er en væsentlig risiko forbundet med at rejse til Mars. Sådan er det bare. Astronauterne skal virkelig være psykologisk stærke, og de vil skulle klare sig på egen hånd,« siger Kristian Pedersen. Det er Kjartan Kinch enig i:

»Mars er jo få forbandet langt væk, så man skal bare være sikker på, at alting virker, før man tager afsted. Alt skal have back ups, og astronauterne skal kunne reparere tingene, hvis de går i stykker,« siger han.

En permanent bosættelse bliver først om 100 år

Obama nævner desuden i sit indlæg, at han regner med, at der kommer en bosættelse på Mars i kølvandet på den første mission. Det er dog noget, som, Kristian Pedersen tror, er en hel del år ude i fremtiden.

»Dét tror jeg ikke, at jeg kommer til at opleve. Bare det at få folk derop og hjem igen er en kæmpe opgave, så at kunne bo der i længere tid vil være endnu sværere,« siger han.

»Turen til Månen var en 'walk in the park' i forhold til sådan en plan. Det skal sikkert nok lykkes, men det bliver nok først om 100 år,« siger han.

Kjartan Kinch er enig i den vurdering:

»Det kan lade sig gøre. Der er ikke noget fundamentalt teknisk i vejen for det, det hele handler bare om at få tingene testet, om penge og om en højnet strategisk indsats,« siger han.