James Webb fortsætter fantastisk fotosafari og deler 4 nye postkort fra rummet
Verdens største og kraftigste teleskop har stillet skarpt på to stjernetåger, en skyfri exoplanet og en galaksegruppe.
James Webb første foto Carina Kølen

Stjernetågen, der har hjemme i den sydlige del af stjernebilledet Carina - også kaldet Kølen på dansk - er blandt andet blevet fotograferet af James Webb. (Foto: NASA, ESA, CSA og STScI)

Stjernetågen, der har hjemme i den sydlige del af stjernebilledet Carina - også kaldet Kølen på dansk - er blandt andet blevet fotograferet af James Webb. (Foto: NASA, ESA, CSA og STScI)

Klik, klik og klik!

Sent i går dansk tid gav NASA, flankeret af den amerikanske præsident, Joe Biden, en snigpremiere på James Webb-teleskopets første observation:

Et billede af galaksehoben SMACS 0723:

James Webb første foto

Ufatteligt, men sandt: Vi ser mere end 13 milliarder år tilbage i tiden på dette billede. Nogle af de bagvedliggende galakser får deres lys afbøjet af nogle af de foranliggende galakser, det er derfor, nogle af dem er 'banan-formede'. (Foto: NASA, ESA, CSA og STScI)

Billedet viser tusindvis af lysende galakser, hvis lys har rejst over mere end 13 milliarder år. Billedet er altså et kig 13 milliarder år tilbage i universets fortid.

Dermed er debut-billedet det fjerneste og hidtil skarpeste foto af universet, der nogensinde er fanget på kamera. Og motivet er tilmed kun en lillebitte del af det svimlende store univers:

»Hvis man holdt et sandkorn på sin fingerspids ud i strakt arm, så er det den del af universet, man ser på billedet. Kun en lillebitte del af universet,« fortalte NASA-chef Bill Nelson om det historiske billede på NASA's pressekonference.

»På billedet ser vi galakser, der skinner omkring andre galakser, hvis lys er blevet bøjet. Det er en lille del af universet. For 100 år siden troede vi, at der kun var én galakse. Nu kender vi til milliarder,« sagde NASA-chefen.

Fire nye billeder får dig til at tabe kæben

Nu har James Webb-teleskopet, der med garanti kommer til at revolutionere vores viden om rummet de næste mange år, sendt endnu flere videnskabelige ‘postkort’ fra det ydre rum. 

Et helt galleri af billeder i farve. Heriblandt billeder af to døde stjerner, en stjerne-kravlegård, fire dansende galakser og et spektrum (data fra lys i alle bølgelængder) fra en gasfyldt exoplanet.

»James Webb fik virkelig showcaset, hvad teleskopet kan, og hvilke muligheder det giver,« fortæller astronom Peter Laursen fra Niels Bohr Institutets Cosmic Dawn Center til Videnskab.dk.

»Teleskopet viste, hvad universet kan på forskellige skalaer; nogle motiver var tæt på, og nogle var langt væk. Noget var stort, og noget var småt,« forklarer Peter Laursen.

Du kan se billederne og få en ‘oversættelse’ af, hvad de hver især viser, i artiklen her. 

Gigantisk lysende stjernetåge

Hvis du har fulgt Hubble-teleskopets - James Webbs forgænger - rejse meget tæt, er motivet her måske bekendt.

Carina-tågen - som stjernetågen på billedet kaldes - er en af stjernehimlens største og mest lysende stjernetåger. En stjernetåge er den lysende sky af støv og gas, hvor stjerner tager form eller dør.

James Webb første foto Carina Kølen

Stjernetågen, der har hjemme i den sydlige del af stjernebilledet Carina - også kaldet Kølen på dansk - er blandt andet blevet fotograferet af James Webb. (Foto: NASA, ESA, CSA og STScI)

Stjernetågen, der har hjemme i den sydlige del af stjernebilledet Carina - også kaldet Kølen på dansk - er blevet fotograferet en del gange af Hubble.

I Carina-tågen findes et hav af enorme stjerner, der er flere gange større end Solen. Det nye ved billedet her er opløsningen og detaljegraden:

»Carina-tågen er et typisk stjernefødende område, og James Webb kan kigge dybere ind i det her område, fordi teleskopet kigger på infrarødt lys, der trængere nemmere gennem støv og gas,« forklarer Peter Lausen.

»Det, man især skal lægge mærke til på billedet, er de lysende stjerner. Mange af dem har vi aldrig set før. Og mange kan ses i en bedre opløsning end nogensinde før,« siger astronomen fra Niels Bohr Institutet.

Vildt indblik i stjerners død

Endnu en stjernetåge. Men en markant anderledes sag end Carina-tågen. 

The Southern Ring-tågen - også kaldet NGC 3132 - er en lysende lille sø af en tåge, der befinder sig i stjernebilledet Sejlet på den sydlige himmelkugle. 

James Webb første foto Southern Ring-stjernetåge

Billedet her viser to stjerner i den såkaldte Southern Ring-stjernetåge, der er ved at ånde ud. Billedet giver helt nye detaljer fra de to stjerner, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan stjerner udvikler sig og præger deres omgivelser. (Foto: NASA, ESA, CSA og STScI)

Mens Carina-tågen er en slags fødestue, hvor nye stjerner tager form, er den sydlige ring-tåge, som stjernetågen kan kaldes på dansk, en ekspanderende sky af gas, der kredser om to døde stjerner. 

»Når stjerner ikke har mere brændstof, dør de. Hvis de er store og tunge, kan de eksplodere som supernovaer. Men hvis de er lette, kaster de lag af gas ud og skrumper ind til hvide dværge og bliver meget små. Det er den proces, vi ser på billedet her,« forklarer Peter Laursen til Videnskab.dk.

»Det nye i billedet her er, at vi faktisk kan se begge stjerner. Vi har godt vidst, at de fandtes, men vi har ikke kunnet set dem direkte før nu,« tilføjer han.

Billedet til højre, der viser viser de to stjerner helt tydeligt, er taget med Mid Infrared Instrument (MIRI).

Det observerer virkelig langt ude i det infrarøde område, fra 5.000 til 28.000 nanometer, og instrumentet kræver en temperatur helt nede på -267 grader - altså mindre end syv grader over det absolutte nulpunkt.

Billedet til venstre er taget med Near Infrared Camera (NIRCam). Det observerer i bølgelængdeområdet 600 nanometer – 5.000 nanometer, og det dækker derved også noget af det synlige område.

Stephans kvintetten

De to stjernetåger befinder sig i vores egen galakse, mens galaksehoben SMACS 0723 befinder sig meget langt væk - 5 milliarder lysår - fra vores galakse. Men James Webb har også taget et mellemlangt kig ud i det fjerne univers.

Det er billedet af Stephans kvintetten herunder et eksempel på. 

James Webb første foto galaksegruppe

I midten af galaksegruppen her ses to galakser, der er ved at smelte sammen. Billedet kan give nye indsigter i, hvordan galakser udvikler sig. (Foto: NASA, ESA, CSA og STScI)

Kvintetten består af en gruppe på fem galakser, hvoraf fire af dem befinder sig cirka 290 millioner lysår væk og er bundet sammen i en kosmisk dans. 

Galakse-gruppen findes i stjernebilledet Pegasus. Den er især interessant (og kendt), fordi den er en af de mest gennemstuderede galaksegrupper i universet.

Derudver er det en af de første galaksegrupper, der nogensinde er fundet. Stephans kvintetten blev således opdaget fra et observatorium i Marseille i 1877 af den franske astronom Édouard Stephan, hvorfra den har sit navn. 

»Det er et meget fascinerende motiv. Vi kan se rigtig mange detaljer i de enkelte galakser. Fire af dem er låst fast med tyngdekraften og vil på et tidspunkt støde sammen,« lyder det fra Peter Laursen.

Ny data fra gas-planet afslører spor af vand

Til sidste afslørede James Webb også, hvad der nok umiddelbart ser mindre spektakulært ud, men hvad der bestemt er interessant:

Den lange grafik herunder er et spektrum (det vil sige en figur, der viser lyset fra flere forskellige bølgelængder) fra en exoplanet, som man kalder planeter udenfor vores solsystem.

»Et spektrum er et vigtigt astronomisk værktøj, fordi det giver os en meget mere detaljeret information, end et billede gør,« siger Peter Laursen.

James Webb første foto spektrum

Et spektrum er et slags fingeraftryk, der kan give detaljer om, hvad der findes i hver bølgelænde af lys fra eksempelvis en planet. Det kan være med til at afsløre, om der er grobund for liv på andre planeter end Jorden. (Foto: NASA, ESA, CSA og STScI)

Eksempelvis kan et spektrum give os information om, hvorvidt der er vand på en given planet. Og det er lige netop, hvad spektrummet viser om WASP-96b, som planeten her er døbt.

Exoplaneten befinder sig omtrent 1.150 lysår fra Jorden og består næsten udelukkende af gas. Gasplaneten, hvis masse er halvt så stor som Jupiters, blev opdaget i 2014.

Den har et stort indhold af grundstoffet og metallet natrium, og så er dens atmosfære helt skyfri, hvilket får planeten til at lyse meget skarpt. Og så indeholder den altså vand, ved vi nu.

»Det er måske ikke så spektakulært, for vi ved at flere andre exoplaneter også bærer på vand. Det skal mere ses som et proof of concept,« lyder det fra Peter Laursen.

Et spektrum er et slags fingeraftryk, der kan give detaljer om, hvad der findes i hver bølgelænde af lys fra eksempelvis en planet, og det kan være meget nyttigt:

»Ofte kan man ikke bare tage billeder af planeter, fordi de er meget små, og de lyser ikke af sig selv, men de reflekterer stjernernes lys,« forklarer Peter Laursen. 

Med tiden er spektrummet derfor også den teknologi, der måske kan gøre os klogere på, om der er liv andre steder i universet end på Jorden.

Det - og mange andre perspektiver - kan du læse mere om på Videnskab.dk i morgen, hvor vi fortsætter James Webb-festen.

3 hurtige om James Webb-teleskopet
  • James Webb Space Telescope, der er i bane 1,5 mio kilometer fra Jorden, blev opsendt 25. december 2021.
  • James Webb, der ofte betegnes som Hubble-teleskopets afløser, har et rekordstort spejl med en diameter på ikke mindre end 6,5 meter. Til sammenligning er Hubbles spejl 2,4 meter stort. 
  • Modsat Hubble kan James Webb desuden opfange det infrarøde lys fra universets nære og fjerne galakser. Det infrarøde lys er nøglen til at blive klogere på, hvordan universet tog sin begyndelse.

En illustration af James Webb-teleskopet, som det ser ud, når det er foldet helt ud i rummet. (Illustration: NASA/Adriana Manrique Gutierrez)

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk