Forseglede breve fra Renæssancen kan nu åbnes virtuelt og læses for første gang
En ny teknik lader os kigge ind i uåbnede breve. Rigsarkivets specialkonsulent ser store potentialer.
udfoldet brev

Billedet viser trinvist den computergenererede udfoldelse af et af de forseglede breve, som forskerne har undersøgt og virtuelt udfoldet. (Foto: Unlocking History Research Group)

Billedet viser trinvist den computergenererede udfoldelse af et af de forseglede breve, som forskerne har undersøgt og virtuelt udfoldet. (Foto: Unlocking History Research Group)

I en postmesters store kiste lå over 3.000 breve sendt fra hele Europa til Haag i Holland i det 17. århundrede.

I knap 600 af dem er indholdet et mysterium. For de blev aldrig leveret til modtageren og er alle forseglede og uåbnede.

Brevene blev gemt i årene 1689-1706 af postmesteren i Haag, Simon de Brienne, heraf navnet Brienne-samlingen, af den simple årsag, at modtageren stod for at betale portoen dengang.

Men nu er kisten og dens indhold landet hos et hold internationale forskere fra blandt andet MIT, Yale og Oxford sammen med en række andre brevsamlinger fra samme periode, der inkluderer hele 250.000 historiske breve.  

Det har betydet, at forseglede breve fra Renæssancen i Europa er blevet læst for første gang nogensinde, uden at man har været nødt til at åbne dem, viser et netop publiceret studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Ved hjælp af en helt speciel teknik med røntgenstråler, også kaldet røntgen-mikrotomografi, har forskerne lavet en 3D-rekonstruktion af brevene, som dermed kan blive foldet ud virtuelt og læst.

»Det er meget fascinerende og smart, at man ved hjælp af moderne teknologi kan åbne dokumenter, som er foldet sammen, uden at gøre det fysisk,« siger specielkonsulent hos Rigsarkivet Asger Svane-Knudsen.

Men det er ikke sikkert, at resultaterne af studiet vil have stor betydning for den europæiske kulturhistorie, mener Anders Toftgaard, som er seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek i afdelingen Specialsamlinger.  

»Det er fantastisk, at man kan læse et lukket brev. Men da det er en tilfældig kuffert af breve, der ikke har kunne afleveres til modtageren, vil brevenes indhold ikke ændre europæisk kulturhistorie. Det er meget store anstrengelser for at få fat i noget indhold, som ikke nødvendigvis matcher indhold, der er i andre arkiver og biblioteker i Europa,« siger han og fortsætter: 

»Men lignende teknikker er blevet brugt og vil kunne bruges til at åbne dokumenter, som ikke kan åbnes, uden at de bliver beskadiget, som for eksempel forkullede papyrusruller fra Herkulanum.«

Asger Svane-Knudsen og Anders Toftgaard har ikke selv været en del af studiet.

En animation af den virtuelle udfoldning af de ulæste breve fra det 17. århundrede uden fysisk at åbne dem (Video: Unlocking History Research Group)

En helt speciel foldeteknik

Men hvis ikke indholdet af brevene nødvendigvis er specielt, hvad er så interessant ved det nye studie?

Forskergruppen i studiet har især interesseret sig for den helt specielle måde, brevene i Brienne-samlingen er blevet sendt på. Kuverten, som vi kender i dag, blev nemlig først sat i produktion over 100 år senere. Derfor foldede afsenderne brevene om til en slags konvolut. 

Metoden er nu af forskerne bag studiet blevet betegnet som 'letterlocking' og beskrives i studiet som en almindelig praksis for sikker kommunikation. Hvis brevet var foldet, så det var ekstra svært at åbne, var der måske tale om et spionbrev.  

»Det kan være interessant, at man pludselig kan se på den måde, breve er foldet på, at der er gjort noget for at skjule indholdet for nysgerrige blikke undervejs. Det kan give en bevidsthed om, hvad der har været af praksis, og at det måske ikke har været tilfældige foldninger,« siger Anders Toftgaard.

Indtil nu har man skullet åbne forseglede breve og folde dem ud. Men ved at forskerne har udviklet en automatisk beregningsalgoritme, der identificerer og adskiller de forskellige sammenfoldede lag i brevet, kan indholdet af brevene vises på computeren.

Samtidig giver den virtuelle udfoldningsalgoritme ikke kun forfatterne mulighed for at læse indholdet, men de kan også visualisere foldemønstrene og genskabe den trinvise foldning af brevene.

»Hvis man har et ønske om at bevare brevene uåbnede, så er det en fin og skånsom måde at læse dem uden at bryde seglet eller noget andet,« siger Anders Toftgaard, der finder det interessant i nogle sammenhænge, men det ville være en type dokumenter som han ikke kan se, at Det Kongelige Bibliotek har i håndskriftsamlingen.

300 år gammelt brev

Et af brevene har ikke været åbnet i 300 år og er nu blevet virtuelt udfoldet og læst af forskergruppen. Brevet indeholder en besked fra Jacques Sannacques til hans fætter, en fransk købmand, hvor han spørger om en kopi af et dødscertifikat af en Daniel Le Pers. Brevet dateres tilbage til 31. juli 1697. (Foto: Unlocking History Research Group)

Forståelse af historisk kommunikationssikkerhed

Det er svært at sætte sig ind i, hvordan en algoritme kan adskille tekst og papir og skabe en virtuel rekonstruktion af et brev helt uden at åbne det. Men det er mere simpelt, end det lyder.

Indholdet af brevet bliver nemlig synligt gennem røntgenstrålingen, da de fleste typer blæk giver en anden kontrast, end det papir det er skrevet på.

»Blækket har en anden kemisk sammensætning end papir. Det vil sige, at der for eksempel altid er en hel del jern og andre metaller i, som tilbagekaster røntgenstrålerne eller lader røntgenstrålerne passere igennem på en anden måde, end hvis det var papir. På den måde kan man opfange, hvad der står skrevet,« siger Asger Svane-Knudsen fra Rigsarkivet.  

Forfatterne af studiet antyder, at den virtuelle udfoldningsmetode og kategorisering af foldeteknikker kan bidrage til en forståelse af historisk kommunikationssikkerhed.  

Stort potentiale på verdensplan

Ifølge Asger Svane-Knudsen er der helt andre og store uudforskede muligheder for brugen af den nye virtuelle teknik på verdensplan.

»Segmentet med uåbnede breve er meget lille, tror jeg. De har endnu ikke har fundet potentialerne i teknikken endnu. Oftest endte uåbnede breve i en skraldespand fremfor i et arkiv. De har sjældent haft en stor betydning i verden, da de har været ulæst. Derfor skal vi rette fokus mod en række andre typer dokumenter,« siger han.

Her mener han især, at teknikken formodentlig ville kunne benyttes til digital udfoldning af pergamenter lavet af dyreskind og beskadigede dokumenter, som du kan læse om i boksene under artiklen.

Teknikken kan selvfølgelig også bruges i de helt særlige situationer, hvor der er tale om større samlinger af dokumenter, som ikke er blevet åbnet. Det kunne være Brienne-samlingen og samlingen af opsnappede breve fra London, som nævnes i studiet.

I Danmark har vi tilsvarende samlinger, fra når danske skibe har erobret udenlandske skibe gennem århundreder, fortæller Asger Svane-Knudsen.

Hårdt foldede pergamenter

Asger Svane-Knudsen forestiller sig, at den nye teknik også kan bruges til at læse hårdt foldede pergamenter, som er dyreskind, der ofte er foldet sammen.

I Danmark, ligesom i mange andre lande, har vi samlinger af pergamenter fra helt tilbage til middelalderen.

»Men det der sker, når pergament ligger foldet sammen i århundrede, så bliver de meget hårde i folden. Man skal nogle gange bruge vold for at få dem op, og de kan hurtigt blive ødelagt. Derfor ville det være oplagt at bruge teknikken på pergament,« siger Asger Svane-Knudsen.

hårdt foldet pergament

Den nye teknik kan formentlig også lave en digital udfoldning af hårdt foldede pergamenter. Billedet viser en hårdt foldede fredstraktat med Sverige, som afsluttede Den Store Nordiske Krig i 1720. (Foto: Rigsarkivet)

Svært beskadigede dokumenter

Ifølge Asger Svane-Knudsen kan den nye teknik også bruges til at læse svært beskadigede dokumenter, som går i stykker, hvis man prøver at folde dem ud.

»Nogle af arkivalierne fra de kolonier Danmark havde i Sydøstasien kom hjem til København i 1845, da vi solgte kolonierne. De ældste af de dokumenter er i meget dårlig stand og nedbrudte. Nogle af dem er foldede, og nogle er protokoller, som er svære at bladre i, fordi siderne knækker. Der kunne det også være interessant at bruge teknikken,« siger Asger Svane-Knudsen.

svært nedbrudt protokol

En svært nedbrudt protokol, hvor siderne knækker, hvis man prøver at bladre. Her kunne man også bruge den nye digitale udfoldningsteknik til at gøre protokollen læsbar, fortæller Asger Svane-Knudsen. (Foto: Rigsarkivet)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.