Kan man blive syg af én bakterie?
En læser vil gerne vide, om en enkelt bakterie kan gøre et menneske sygt, eller om der skal flere til.

Immunforsvaret er skræddersyet til at bekæmpe mange bakerier, men løbes det over ende, står det magtesløs. (Foto: Colourbox)

Immunforsvaret er skræddersyet til at bekæmpe mange bakerier, men løbes det over ende, står det magtesløs. (Foto: Colourbox)

 

Maven smerter, hovedet værker eller næsen løber. Før eller siden bliver vi ramt af en infektion, der gør os syge, men hvor mange bakterier eller virus, skal der egentlig til, før symptomerne begynder at melde sig?

Det spørgsmål funderer videnskab.dk's læser Line Ryaa Nielsen over:

»Når man indtager giftstoffer, så betyder mængden af stoffet noget for, hvor meget det påvirker kroppen. Gælder dette også vira og bakterier? Kan en enkelt bakterie eksempelvis gøre et menneske sygt, eller skal der flere til?« spørger hun.

»Hver type bakterie eller virus aktiverer kun en bestemt del af immunforsvaret, så hvis man rammes af flere forskellige slags, så bliver man mere syg, end hvis man kun inficeres af én type. Det tager længere tid at komme sig over en infektion, hvis immunforsvaret skal slå flere forskellige typer af bakterier ned,« siger han. Svaret står skrevet med småt i mikrobernes verden, som adjunkt Karsten Wessel Eriksen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Det Sundhedsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet er hjemmevant i. Han understreger, at sygdommens sværhedsgrad både afhænger af, hvor mange forskellige slags bakterier eller virus, man bliver inficeret med på samme tid, og hvor mange der er af hver slags.

Et angreb til hver fjende

Immunforsvaret har flere bolværker, og når en person bliver smittet, aktiveres det første led, der er i stand til at kategorisere mange forskellige typer af bakterier som 'fremmede'.

Denne såkaldt initielle forsvarsmekanisme sender straks besked til 'soldaterne' længere nede i rækkerne, der er specialiserede i at takle forskellige slags fjender.

Immunforsvaret har et våben til mange fjender, og ligger det ikke inde med nogle 'soldater', der er specialiserede i at løse opgaven, skal de først oplæres. Derfor vil kroppen bruge længere tid på at slå ukendte virus og bakterier ned, end nogle, som kroppen tidligere har været udsat for.

Og så har mængden stor betydning for, hvor hårdt man bliver angrebet.

Kan immunforsvaret ikke nå at følge med, får virusset eller bakterien frit spillerum, og så er man ilde stedt

Karsten Wessel Eriksen

»Hvis man får flere af samme slags bakterier ind samtidigt, så vil det også tage længere tid for kroppen at bekæmpe dem, fordi der er flere af fjendens soldater, der skal slås ned. Det tager tid for kroppen at oparbejde et angreb mod et virus eller en bakterie. Hvor stor en infektion kroppen kan slå ned afhænger af den enkelte bakterie. Nogle gange er én bakterie nok, andre gange skal der mange flere til. Kan immunforsvaret ikke nå at følge med, får virusset eller bakterien frit spillerum til at sprede sig, og så er man ilde stedt,« siger Karsten Wessel Eriksen.

Videnskab.dk takker for det gode spørgsmål og sender en knaldrød videnskab.dk t-shirt til Line.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.