Mange af os har som børn prøvet at blande blod med vores bedste venner.

Et par dråber blod og to små tommelfingre, der blev mast hårdt sammen, var alt, der skulle til, for at man kunne kalde sig 'blodbrødre' eller 'blodsøstre'.

Helt så simpelt er det ikke, når lægerne skal blande blod, eller nærmere bestemt lave en blodtransfusion mellem to mennesker. Her er det meget vigtigt at sikre, at de to blodtyper passer sammen.

Men hvordan kan det egentlig være, at man ikke må blande visse blodtyper?

Forskellige blodtyper har forskellige antigener

Spørg Videnskaben har i en tidligere artikel fået hjælp af to forskere til at besvare spørgsmålet om, hvorfor vi mennesker har forskellige blodtyper.

De to - overlæge og ph.d., Morten Hanefeld Dziegiel, fra Blodbanken på Rigshospitalet og Torben Barington, professor og dr.med. fra Syddansk Universitet - hjælper os nu igen.

De forklarer begge, at grunden til, at det er så vigtigt at bestemme blodtyper før en blodtransfusion, er, at en uheldig kombination af visse blodtyper vil udløse en allergisk reaktion i modtagerens blod, som kan være livstruende.

Kroppen danner antistoffer mod fremmede antigener

Reaktionen skyldes såkaldte ’antigener’, som hører til de fire blodtyper A, B, 0 (nul) og AB, forklarer professor Torben Barington.

Antigener kan bestå af proteiner, sukre eller fedtstoffer, og de kan for eksempel findes på virus, bakterier - eller på vores blodlegemer. Og det, der adskiller de forskellige blodtyper, er netop, at de hver især har en særlig egenskab (antigen) i overfladen af de røde blodlegemer.

Modsætningen til et antigen er et såkaldt 'antistof', som er kroppens værn mod sygdomme.

Antistoffer er proteiner, som kroppen producerer for at bekæmpe infektion. Når immunforsvaret opdager et fremmed antigen - for eksempel i en fremmed blodtype - får kroppen besked om, at den skal danne antistoffer mod det.

»Kroppen begynder at lave antistoffer, fra vi er cirka et halvt år gamle, når vi begynder at blive udsat for bakterier omkring os. Antistoffer udgør altså en del af kroppens forsvar mod indtrængende mikroorganismer som bakterier og virus,« fortæller Torben Barington.

Derfor er det katastrofalt at blande visse blodtyper

Karl Landsteiner, der i 1901 opdagede AB0-systemet, kunne bruge systemet til at påvise, at alle mennesker altid har dannet antistoffer mod de AB0-antigener, de ikke selv har, og at det derfor kan være katastrofalt at blande visse blodtyper. 

Hvis donor og patient ikke har samme blodtype, risikerer patienten nemlig at dø af en blodtransfusion, fordi patientens antistoffer mod donorens blodtype kan ødelægge donorblodet i løbet af sekunder, oplyser Morten Hanefeld Dziegiel fra Blodbanken.

Reaktionen kaldes ’hæmolytisk anæmi’, og de første tegn kan være ubehag og feber, kvalme, opkastning, kulderystelser, smerter, åndenød, hjertebanken, blodtryksændringer, hududslæt, diarré og rødfarvning af urinen.

Hæmolytisk anæmi kan være dødbringende, fordi reaktionen frigør stoffer i blodet, der får blodtrykket til at falde og de røde blodlegemer til at gå i stykker.

Forklaringen er, at personer med blodtype A har dannet antistof mod blodtype B, og personer med blodtype B har dannet antistoffer mod blodtype A.

Personer med blodtype AB har derimod hverken dannet antistoffer mod A eller B, mens personer med blodtype 0 har dannet antistoffer både mod A og B.

Derfor undersøger lægerne altid patientens blod, før der bliver lavet en blodtransfusion.

I undersøgelsen, som kan laves på tre kvarter, tester man for AB0-typen, rhesus-typen og tjekker for uventede antistoffer mod cirka 15-20 af de øvrige vigtigste antigener.

Rhesus-typen kan være positiv eller negativ

Rhesus-systemet er meget kompliceret, men kort fortalt er rhesus navnet på et antigen, der sidder på de røde blodlegemers overflade.

Der er cirka 50 forskellige rhesus-antigener, men det vigtigste, når man taler om blodtransfusioner, er det såkaldte ’rhesus D antigen’, fordi det er så kraftigt og mere tilbøjeligt til at udløse antistoffer end de andre, fortæller professor Torben Barington.

Personer, der har rhesus D-antigener på overfladen af de røde blodlegemer, kaldes 'rhesus (D) positive', mens de, som mangler dem, kaldes 'rhesus (D) negative.'

Rhesus kan give problemer i forbindelse med graviditet

Rhesus-typen kan i øvrigt skabe problemer i forbindelse med graviditet, hvis en rhesus negativ kvinde bærer på et rhesus positivt barn.

Situationen opstår kun, hvis kvinden i sine tidligere graviditeter allerede har været udsat for rhesus positivt fosterblod og derfor har dannet rhesus-antistoffer.

Det kan for eksempel være sket under en abort eller tidligere fødsel af et rhesus positivt barn, eller hvis der opstår blødning fra fosteret over i moderens blod under graviditeten.

Processen kaldes 'rhesus immunisering' og kan være skadelig for barnet, fordi moderens rhesus-antistoffer kan ødelægge barnets blodlegemer og føre til blodmangel, som varierer i sværhedsgrad fra let påvirkning til hjerneskade eller fosterdød, hvis der ikke bliver gjort noget ved situationen, forklarer Morten Hanefeld Dziegel fra Blodbanken.

Alle gravide bliver derfor undersøgt for blodtype-antistof, og rhesus negative kvinder tilbydes behandling med stoffet anti-D, der forebygger dannelsen af rhesus antistoffer.

En sjælden blodtype er ikke en ulempe

I akutte situationer, hvor der ikke er tid til at lave en blodtypebestemmelse på en patient, er det fordel for hospitalet at have blod fra donorer med blodtypen 0 rhesus D negativ, fordi deres blod ikke har A og B antigener og derfor kan bruges til alle patienter.

Det er derfor, blodtypen 0 rhesus D negativ kaldes for 'universal donorblod'.

På samme måde kan det være en fordel for en patient at have blodtypen AB rhesus D positiv, fordi en patient med den blodtype både tåler antigener fra blodtype A, B, 0 og rhesus.

»Men det er ikke sådan, at man så med sikkerhed kan tåle alt blod. Det kan være, at man har lavet antistoffer mod nogle af de andre blodtypesystemer, og det kan man faktisk kan dø af - men det sker heldigvis sjældent,« siger Torben Barington.

Han mener derfor ikke, man i dag kan sige, at nogle blodtyper er mere fordelagtige end andre.

»Blodtransfusioner er en kunstig skabt situation, så derfor giver det ikke store evolutionære fordele at have en bestemt blodtype. Men det kan være en teknisk fordel at have visse blodtyper i forbindelse med blodtransfusioner,« forklarer Torben Barington.

Vi takker endnu en gang for de gode svar. Hvis du selv går og undrer dig over noget - stort som småt - så husk, at du kan sende dine spørgsmål til os: sv@videnskab.dk. Eller du kan læse flere gode spørgsmål i Spørg Videnskaben.