Hvorfor har vi forskellige blodtyper?

Chop! Chop! Chop!

Du er i gang med at skære løg, da kniven pludselig smutter og laver et ordentligt snit i din tommelfinger. Straks pibler blodet ud - det røde, klistrede stads, som flyder rundt inden i os alle sammen og ser ens ud, ligegyldigt hvem det vælter ud af.

Men selv om blodet altid ser ens ud, er der forskel på, hvad det består af. Vi mennesker har nemlig ikke alle sammen den samme blodtype.

Det har fået en af vores læsere, Frits Møller, til at spørge:

»Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor mennesker har forskellige blodtyper? Hvad er forskellen?«

Blodtyper bestemmes af generne

Videnskab.dk har sendt spørgsmålet videre til to skarpe forskere på området, overlæge og ph.d. Morten Hanefeld Dziegiel fra Blodbanken på Rigshospitalet og Torben Barington, professor og dr.med. fra Syddansk Universitet.

Morten Hanefeld Dziegiel forklarer, at vores blodtyper bestemmes af vores DNA.

»Forskellige blodtyper skyldes forskellige gener. I løbet af vores evolutionære udvikling er menneskets gener muteret, hvilket langsomt har medført ændringer i vores arvemateriale. Det har blandt andet gjort, at forskellige blodtyper er opstået,« siger han.

Professor Torben Barington uddyber, at der i løbet af menneskets udvikling utvivlsomt har eksisteret mange ældre blodtyper, som vi slet ikke ser spor af i dag, fordi generne har vist sig at være uhensigtsmæssige.

Den udvikling er stadig i gang, og faktisk er fænomenet med de forskellige blodtyper hele grundlaget for, at vi mennesker stadig er en succesfuld art.

»Rent udviklingsmæssigt har det været en fordel, at vi er forskellige. Jo flere genetiske variationer, der er i en befolkning, jo større er sandsynligheden for, at vi som art kan klare os igennem sygdomme, fordi det gør os mere modstandsdygtige,« forklarer han.

AB0 og rhesus er vigtigst ved blodtransfusion

Begge forskere fortæller, at der findes mange forskellige blodtyper, som kan variere fra menneske til menneske. Til at bestemme hvilken blodtype, der er tale om, findes der 30 forskellige såkaldte 'blodtypesystemer'.

To blodtypesystemer er de absolut vigtigste at få styr på i forbindelse med blodtransfusioner:

1. Det såkaldte ’AB0-system’ (kaldet A B nul)
2. Den såkaldte ’Rhesus-blodtypesystemet’

AB0-systemet blev opfundet i 1901 af østrigeren Karl Landsteiner og var en banebrydende opdagelse.

Den gjorde det muligt at inddele alle mennesker efter deres blodtype - de i dag så velkendte blodtyper A, B, AB og 0 (nul) .

Det andet system, rhesus-blodtypesystemet, blev opdaget i årene omkring Anden Verdenskrig og betragtes af lægerne som det næstvigtigste blodtypesystem ved blodtransfusioner.

Man arver blodtypen fra sine forældre

De gener, man får fra sine forældre, afgør, hvilken blodtype man får. Forældrene videregiver nemlig gener, der 'koder' for AB0- og rhesus-typen - et gen fra hver forælder, forklarer professor Torben Barington.

Generne, der bestemmer A og B, er lige dominerende, mens 0 er det, der bliver domineret. Så hvis et barn skal have blodtype 0, kræver det, at begge forældre giver genet for blodtype 0 videre til barnet (se også tegningen ovenover).

Det betyder, at hvis man for eksempel arver genet for blodtype A fra den ene forælder og genet for B fra den anden, vil man få blodtype AB, fordi A og B er lige stærke.

Arver man derimod A fra den ene forælder og 0 fra den anden, vil man få blodtype A, fordi A dominerer over 0. Dominansen ændrer dog ikke sandsynligheden for, at man selv videregiver genet for blodtype 0 til sine børn - det er der stadig 50 procent chance for, forklarer Torben Barington.

Blodtypefordelingen i verden varierer

Blodtypen varierer fra befolkning til befolkning rundt i verden.

I Danmark er der flest, der har blodtype A (44 procent). Dernæst kommer blodtype 0 (41 procent) og blodtype B (11 procent), mens der er færrest, der har blodtype AB (4 procent).

»Fordelingen af blodtyper i verden kan henføres til folkevandringer. Vi, der bor i Europa eller Asien, stammer formentlig alle sammen fra små grupper af mennesker med relativt få forskellige gener, som er vandret ud fra Afrika for ca. 50.000 år siden,« siger Morten Hanefeld Dziegiel og fortsætter:

»På et tidspunkt er nogle grupper vandret mod øst, andre mod vest, og atter andre er vandret mod nord, og i løbet af mange generationer har disse spredte befolkningsgrupper udviklet sig på hver sin måde med forskellige blodtyper.«

Bjergkæder og ørken kan have påvirkning

Blodtypefordelingen i en befolkningsgruppe er derfor resultatet af den oprindelige befolknings genetiske variation; de ændringer, der er sket på grund af naturlig udvælgelse, og de gener, der gennem tiden er udvekslet med andre folkeslag.

Bjergkæder, ørkener, have eller andre geografiske forhindringer har været med til at påvirke, at en befolkning historisk set har været mere eller mindre isoleret.

I isolerede befolkningsgrupper vil der være mindre genetisk variation, hvilket kan være med til at forklare, at der for eksempel blandt den oprindelige befolkning af indianere i Peru og Brasilien kun findes blodtype 0.

Generelt har cirka halvdelen af alle mennesker i verden blodtype 0, men mod øst gennem Centraleuropa og Asien bliver 0 sjældnere, og B og AB hyppigere. For eksempel er der hos asiaterne 30 procent, der har blodtype B.

Ingen beviser for at spise efter blodtype

Nogle mennesker vil gerne kende deres blodtype ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. På det seneste er der nemlig opstået et nyt ernæringskoncept, der peger på, at det skulle være sundt at spise efter sin blodtype.

En læser, Lasse Kandler, vil gerne vide, om der er noget om den nye dille:

»Hvilken dokumentation er der for, at blodtype og kost har nogen indflydelse på hinanden?« spørger han.

Morten Hanefeld Dziegiel fra Blodbanken mener ikke umiddelbart, at der overhovedet er hold i påstanden.

»Jeg har ikke forsket i det, men det virker på mig som fantasi. For mig at se er det bare et tilfældigt greb ned i boksen af menneskelige variationer at påstå, at blodtyper skulle spille en rolle.«

»Det handler nok snarere om, at vores føde og omgivelser ved evolutionen har favoriseret mennesker med bestemte træk. Det har gjort os i stand til at tåle nogle bestemte ting - vores kroppe er blevet i stand til at udnytte bestemte fødevarer. Vi europæere har eksempelvis gennem generationer vænnet os til at kunne nedbryde sukre i komælk - som voksne. Afrikanere får derimod diarré af komælk. Jeg kan bare ikke se, at det hænger sammen med blodtypen,« siger han.

Professor Torben Barington er enig med Morten Hanefeld Dziegiel. Han tilføjer:

»Det er noget sludder i den forstand, at der ikke er videnskabeligt holdepunkt for at sige, at ens blodtype siger noget om, hvad man skal spise. Jeg vil ikke anbefale, at man lægger sin kost om på grund af sin blodtype.«

Tro kan flytte bjerge

Når der er nogle, der mener, at blodtypediæten virker for dem, skyldes det formentlig mange faktorer, forklarer Torben Barington.

»For det første gælder det jo med mange ting, at tro kan flytte bjerge, og menneskets hjerne virker sådan, at når vi oplever, der er to ting, der falder sammen tidsmæssigt, er vi tilbøjelige til at tro, det har en årsagsbestemt sammenhæng.«

»Her er det, at der er behov for en objektiv måling på flere mennesker for at afgøre, om der er tale om en tilfældighed eller ej. Og jeg oplever tit, at mange inden for en gruppe kan blive enige om, at noget er på en bestemt måde - men når der bliver lavet en videnskabelig undersøgelse, viser den det modsatte,« siger han.

Kostændring i sig selv giver resultater

Han tilføjer, at en kostomlægning generelt kan give bedring for mange mennesker, fordi det at blive mere opmærksom på sin kost gør, at man spiser sundere. Og den kendsgerning kan være med til at forklare, at det kan føles rigtigt at spise efter sin blodtype.

»Når udgangspunktet er dårligt, ender det som regel med at blive bedre, hvis man gør noget ved det. Har man eksempelvis problemer med fordøjelsen, kan en omlægning af kost sandsynligvis virke. Men det har ikke en pind med blodtyper at gøre,« siger Torben Barington.

Videnskab.dk siger mange tak for hjælpen til Morten Dziegel og Torben Barington. Og også en tak til vores nysgerrige læsere.

Hvis du selv går og undrer dig over noget - stort som småt - så husk, at du kan sende dine spørgsmål til os: sv@videnskab.dk. Eller du kan læse flere gode spørgsmål i Spørg Videnskaben.