Hvorfor letter en byge på den trykkende varme?
Mange af os har en oplevelse af, at et tordenvejr bringer friskere luft med sig. Hvordan kan det være? Vi har fundet et svar hos forskerne.
byge regn torden lummer vejr fugt køle kold luft

Regnvejr kan være rigtig dejligt, når det afløser meget varmt og fugtigt vejr. Det skyldes, at regnen trækker kold luft med sig ned. (Foto: Shutterstock)

Regnvejr kan være rigtig dejligt, når det afløser meget varmt og fugtigt vejr. Det skyldes, at regnen trækker kold luft med sig ned. (Foto: Shutterstock)

Har du oplevet, at et tordenvejr eller en stor regnskylle har gjort kål på en fugtig og ulidelig varme? 

I denne Spørg Videnskaben-artikel giver vi dig svaret på hvorfor.

»I dag har det været et meget trykkende vejr, og nu har jeg lige stået udenfor og glædet mig over, at vi har fået lyn og torden, fordi vi normalt regner med, at det løsner op for det trykkende vejr. Sådan er vores almindelige erfaring, men er der faktisk nogen videnskabelig sammenhæng mellem lyn og torden og den trykkende fornemmelse?«

Sådan skriver vores læser Bjarne Birbak til os i en mail.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Oplevelsen af trykkende varme er personlig

Vi har spurgt to kloge hoveder på Niels Bohr Institutet i København, om de kan hjælpe os med et svar - nemlig lektor i meteorologi Aksel Walløe Hansen og professor i meteorologi og klima Eigil Kaas.

Aksel Walløe Hansen begynder med at slå fast, at han endnu ikke har oplevet sommervejret som værende ’trykkende’.

»Oplevelsen af vejr er sikkert i høj grad en personlig oplevelse. Men omvendt så tror jeg, at folk i almindelighed vil mene, at trykkende luft svarer til høj relativ fugtig, når temperaturen også er høj,« siger Aksel Walløe Hansen og fortsætter:

»Man kan jo spørge, hvorfor det ikke føles trykkende om vinteren, hvor den relative fugtighed ofte er høj. For at forstå det, skal man ind og se på fysikken i forholdene tæt ved vores kroppe, og hvordan fordampningsmekanismerne foregår. Og her spiller det en rolle, at kroppens temperatur ligger på de cirka 37 grader, mens hudoverflader vel ofte er cirka 10 grader koldere.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor er min kropstemperatur 37 grader?

Varmt og fugtigt vejr bliver ikke altid efterfulgt af regn

Selvom vi har haft varme temperaturer, så har fugtigheden i dagtimerne været lav.

Det er heller ikke sådan, at der nødvendigvis altid kommer et voldsomt tordenvejr efter et varmt og fugtigt vejr har bygget sig op over længere tid.

»Men omvendt så vil et større tordenvejrssystem ofte medføre et luftskifte, så man oplever det som en forfriskende forandring,« siger Aksel Walløe Hansen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor dufter sommerregn?

byge regn torden lummer vejr fugt køle kold luft

Man kan faktisk opleve, at temperaturen falder hele 20 grader på blot et kvarter, når der kommer en byge. (Foto: Shutterstock)

Bygen trækker kold luft ned til os

Under tropelignende forhold kan vi  være heldige, at der kommer en byge, som begynder at regne ned over os.

Når regnskyllen er kommet rigtig i gang, vil der være en masse vand, der falder fra himlen, og vandet trækker den køligere luft ned til os, ifølge professor Eigil Kaas.

Bygen trækker herefter en tunge af kold luft henover landskabet. På vej ned fra bygen fordamper noget af nedbøren noget af nedbøren, og når vand fordamper i luften, så bliver luften koldere og spreder sig ud nede ved os på jordoverfladen.

»Det er karakteristisk for en byge i det lidt tropelignende vejr, at der er en nedadrettet kølig luftstrøm. Under en byge i dårligt vejr i april er situationen måske lidt anderledes. Men der vil stadig være både opadrettede og nedadrettede luftstrømme, bare ikke så dybe og voldsomme som i det tropelignende sommersituationer,« siger Aksel Walløe Hansen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er skybrud så svære at forudse?

Skybrud

Kendetegnende for et skybrud er, at der falder mere end 15 mm på en halv time.

Kilde: DMI

Derfor er luften kølig lige efter bygen

Bygens friske luft har det med at blive hængende et stykke tid efter regnskyllet.

Det skyldes, ifølge Eigil Kaas, at det vand, der er landet på jorden, fortsat køler luften omkring os.

De vandpytter, du springer over, sørger altså for, at luften er frisk. Fordampningen og dermed afkølingen sker især, hvis der ligger vand på store overflader. For eksempel på bladene.

Hvis der også kommer hagl, bliver luften yderligere kølet ned.

Professor Eigil Kaas fortæller Spørg Videnskaben, at du selv kan måle temperaturfaldet, som sker ved regnbyger på dit eget termometer derhjemme. Man kan opleve, at temperaturen falder hele 20 grader på blot et kvarter, når der kommer en byge.

Og hvis jorden også bliver dækket af hagl, så kan temperaturen på en sommerdag nå ned i nærheden af frysepunktet. Og det vil man helt sikkert opleve som en meget frisk oplevelse. 

Hvis du selv skulle have et spørgsmål, som du vil have videnskaben til at besvare, så send os en e-mail på sv@videnskab.dk

LÆS OGSÅ: Klimaforskere klæder Danmark på til skybrud

LÆS OGSÅ: Hvorfor er himlen blå?

LÆS OGSÅ: Kan det betale sig at løbe gennem regnen?

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk