Hvorfor er min kropstemperatur 37 grader?

I denne Spørg Videnskaben-artikel forsøger vi at give svar på, hvorfor kroppens temperatur er på 37 grader.

Men før vi når dertil, skal vi lige have en lille historie om baggrunden for spørgsmålet – du kan springe et par afsnit frem, hvis du gerne vil direkte til det konkrete indhold. Ellers starter vi her:

Hvis du nogensinde er nået til bunds i en af Videnskab.dk’s Spørg Videnskaben-artikler, så ved du, at læseren, der har sendt sit spørgsmål til os, modtager en af vores grå T-shirts med et abemotiv.

Her på redaktionen er vi selv ret begejstrede for vores T-shirt. For nylig blev vi gjort opmærksomme på, at vores begejstring deles af andre:

Vores chefredaktør, Vibeke Hjortlund, fik et opkald fra 11-årige Julius’ mor, som med en vis desperation i stemmen spurgte, om der da ikke var mulighed for, at hun kunne komme til at slippe for sin søns tiggen og plagen. Han måtte absolut eje den T-shirt, koste hvad det ville. Om det så var hans mors gode skind.

Hvorfor er vores temperatur ikke højere eller lavere?

Den slags vedholdenhed kan vi ikke sidde overhørige her på redaktionen, og rent undtagelsesvis blev Julius derfor bedt om at gå i tænkeboks og finde på et rigtig godt spørgsmål, som vi kunne tage op i Spørg Videnskaben. Og så var det så heldigt, at Julius er en skarp fætter sine 11 år til trods. Det lykkedes ham nemlig i første hug at komme op med et spørgsmål, som vi ikke har modtaget før, og som vi endda selv gerne ville have svar på.

Spørgsmålet lød: ‘Hvorfor får vi altid at vide, at vores normale kropstemperatur lige netop er 37 grader – hvorfor ikke højere/mindre?’

Vi sendte Julius’ spørgsmål videre til professor Jan Pravsgaard Christensen. Han er immunolog og biolog ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, og han er manden, der kan hjælpe os med at hjælpe Julius.

Temperaturen stiger i løbet af dagen

Til at starte med skal vi have præmissen for spørgsmålet på plads. For er det nu også helt rigtigt, at vores kropstemperatur ligger på nøjagtig 37 grader, sådan som Julius forudsætter?

Faktisk er det sådan, at kropstemperaturen varierer med mellem 0,6 og 0,7 grader hver eneste dag, fra vi står op, og til vi går i seng, fortæller Jan Pravsgaard Christensen. Når vi vågner, er vores temperatur lavest, fordi vi har ligget stille hele natten og derfor har haft et minimum af muskelaktivitet. I takt med at dagen skrider frem, og vi bevæger os og indtager føde, stiger vores temperatur lige så stille og ganske umærkeligt.

»Det er så lille en forskel, at det ikke er noget, man lægger mærke til. Men det er altså et faktum, at hvis man kigger på det enkelte menneske, så svinger kropstemperaturen på denne måde i løbet af døgnet hver dag,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Det er også en kendsgerning, at kvinders kropstemperatur stiger en lille smule, når de har ægløsning. Det skyldes en ophobning i kroppen af blandt andet kønshormonet østrogen, som sender signaler til den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Hypothalamus bliver også kaldt for kroppens ‘termostat’, fordi den tager imod varme- og kulde-input blandt andet fra huden og regulerer vores temperatur derefter.

Høj temperatur er en fordelagtig strategi

Men hvordan kan det så være, at det lige er de 37 grader, vores temperatur fluktuerer omkring – hvorfor ikke 32, 35 eller 39 grader for eksempel? Eller 4 for den sags skyld?

»Naturen har valgt to strategier for levende organismer,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen. »Den ene er en lav temperatur, som ikke koster så meget energi, men som til gengæld gør organismen meget afhængig af dens omgivelser. Det gælder for eksempel for træer og krybdyr.«

Den anden strategi, fortsætter han, er en kropstemperatur på lige omkring de 37 grader. Det er en strategi, som gælder for alle varmblodede dyr, inklusive os mennesker, og den strategi koster en pokkers masse energi i form af et stort fødeindtag for at opretholde den høje temperatur.

Til gengæld giver den os andre fordele:

• Vi er mindre afhængige af omgivelserne, fordi vi hurtigt kan bevæge os et andet sted hen, hvor omverdenen er mere fordelagtig for os. Kolde dyr er prisgivet deres omgivelser og har ikke mulighed for at rykke sig ret langt, hvis overhovedet, hvis forudsætningerne for deres overlevelse forringes. Det gør dem også mere udsat for rovdyr.
  
• Vi kan flygte og komme væk i en fart, hvis vi føler os truede. For kolde dyr er strategien ofte at gemme sig eller at gå i en dvalelignende tilstand, hvis de oplever en fare udefra.
  
• Vi har en større hastighed på biologiske processer, eksempelvis delingen af DNA.

37 grader er et kompromis

For nogle varmblodede dyr ligger temperaturen en smule over de 37 grader, mens den for andre ligger en smule under. Fælles for os alle er dog, at vores kropstemperatur ligger lige nøjagtig der, hvor enzymerne i vores krop arbejder bedst.

Næsten alle kroppens enzymer er proteiner, der hjælper til med at omsætte et produkt i vores stofskifte til et andet produkt. Det gælder for eksempel, når vi optager føde, hvor enzymerne hjælper os med at bryde vores mad ned til små byggeklodser. Når klodserne er transporteret ud til cellerne i kroppen, er det nye enzymer, der sætter dem sammen igen til den funktion, vi nu lige skal bruge dem til.

Enzymer skal foldes i det, der hedder en ‘tertiær struktur’ for at fungere efter hensigten, og denne tredimensionelle struktur er mest stabil og fungerer bedst, når temperaturen ligger omkring 37 grader.

Og så alligevel ikke helt, tilføjer Jan Pravsgaard Christensen. For faktisk er enzymerne i kroppen ikke helt enige om, hvilken temperatur de arbejder bedst ved – hvert enkelt enzym har sit eget optimale temperaturområde.

»På den måde er vores kropstemperatur en afvejning fra naturens side: Her er et temperaturområde, hvor de fleste enzymer fungerer godt, og samtidig skal vi ikke hive for meget energi ind for at få det til at løbe rundt.«

Dit immunforsvar elsker varme

Til alle regler hører undtagelser, og det gælder også vores kropstemperatur. For nok ligger den, generelt, på 37 grader, men når kroppen har brug for det, kan den selv beslutte at hæve temperaturen for eksempel som et modsvar på ubudne gæster. Det er det, du kender som feber.

Bakterier og virus kan nemlig ikke lide temperaturer, som ligger bare en grad eller to over normalen, og kroppen accepterer derfor at gå på kompromis med nogle af sine funktioner over en kortere periode mod til gengæld at stå stærkere over for udefrakommende fjender. Igen er der tale om en afvejning: Enzymerne lider lidt, men det gør de uvelkomne bakterier og vira også.

»Samtidig er det faktisk sådan, at vores immunforsvar fungerer bedst ved lidt højere temperaturer. Det skyldes, at de celler, der skal æde bakterier og slå dem ihjel, B og T-cellerne, de deler sig hurtigere, når vi skruer temperaturen en eller to grader op,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Det er altså alt i alt en meget sund reaktion, når du får feber som modsvar til en infektion. Det er dog vigtigt, at feberen ikke er for høj og ikke står på for længe, understreger Jan Pravsgaard Christensen. Dels er det meget energikrævende for kroppen, dels vil kroppens enzymer med tiden langsomt begynde at dø.

LÆS OGSÅ: Forældre vil ikke have febersyge børn

Din kerne er stadig varm, når du fryser

Men så vel som din krop sommetider kan føles for varm, så kan den til tider også føles alt, alt, alt for kold. Det ved alle, der har prøvet at stå og vente en time på bussen i december måned, eller har boet i en lejlighed, hvor der gik lidt for lang tid, før viceværten fik tændt for radiatorerne.

I de situationer kan det være svært at tro på, at kroppens temperatur fortsat kan ligge på 37 grader. Men det gør den faktisk – eller dens kernetemperatur gør i hvert fald.

Dit system begynder nemlig at lukke ned del for del som en forsvarsmekanisme mod kulden, og det lægger ud med at lukke for blodårerne i de mindre vitale dele – hænder og fødder – for at kunne holde kernetemperaturen i bryst, mave og hjernen.

Kroppen vil kæmpe indædt for at bibeholde en høj temperatur disse steder, og selvom det ikke er særlig fedt at fryse, er det da alligevel meget rart at vide, at dine hænder fryser på bekostning af din hjerne. Den er trods alt en smule vigtigere for din overlevelse.

Kroppen er en avanceret maskine

Så du kan nok se, at kroppens 37 grader ikke er grebet ud af den blå luft.

Din krop er en usandsynligt avanceret maskine, som har en plan med alt, hvad den gør. Ligesom Julius fra Vedbæk, som nu må love os at iklæde sig den grå T-shirt, så ofte han kan komme til det. Det er åbenbart den suverænt bedste reklamesøjle, man kunne ønske sig.

Vi takker Julius og ikke mindst Jan Pravsgaard Christensen for at hjælpe os med at finde hoved og hale i kroppens imponerende systemer. Hvis du selv går med en god undren, skal du være velkommen til at sende den ind til sv@videnskab.dk. Du kan også læse mange flere gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben her på sitet.