Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Vær med! Dusør på 2 millioner til danske meteorit-jægere

meteor ejby-meteoritten astronomi

En lille "klump" af Ejby-meteoritten. I alt blev der fundet 8.937,78 gram. (Foto: Anders Peter Schultz, Statens Naturhistoriske Museum)

Annonce:

15 privatpersoner skal til sammen dele en dusør på lidt over to millioner kroner for at indlevere stumper af Ejby-meteoritten til Statens Naturhistoriske Museum. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Og hvis den nyhed giver dig blod på tanden, så kan du formentlig stadig nå at blive en af de heldige, der finder en stump af meteoritten.

»Ejby-meteoritten blev sprængt i flere stykker i luften, da den faldt ned, så der kan sagtens stadig ligge uopdagede stumper rundt omkring på Københavns Vestegn, siger Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum.

Du kan se et kort over, hvor du har bedst chance for at finde meteorit-stumper nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Meteorit er landet i Danmark: Få mere viden

Ejby-meteoritten faldt, som navnet angiver, ned i et område omkring Ejby lørdag aften 6. februar 2016 med en fart på 14,5 kilometer i sekundet. Lysglimtet blev fanget på video, og det kan du se resultatet af herunder.

Her kan du se en privatvideooptagelse af lysglimtet, da Ejby-meteoritten faldt ned. (Video: Brian Mansfeldt)n

Meteoritten - der på det tidspunkt teknisk set var en meteor - splintredes og gik i småstumper, efterhånden som den trængte ind i Jordens atmosfære.

Annonce:

Derfor kan stumperne af den være spredt ud over et forholdsvis stort område i Københavns Vestegn, og foreløbig er der på forskellige steder fundet i alt 8.937,78 gram af meteoritten.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?

Dusøren for fundene af Ejby-meteoritten kommer fra Statens Naturhistoriske Museums danekræ-ordning,

I Danmark bliver alle nyfundne meteoritter erklæret 'danekræ' og skal afleveres til Statens Naturhistoriske Museum.

Til gengæld er finderen sikret en godtgørelse, der svarer til stykkernes reelle markedsværdi.

Du kan se alle stykkerne af Ejby-meteoritten i vinterferien på Geologisk Museum i København.

Her er det ifølge Statens Naturhistoriske Museum bedst at lede, hvis du vil finde en stump af Ejby-meteoritten. (Kort: Google Maps/Statens Naturhistoriske Museum)

LÆS OGSÅ: Dansk scoop: Meteorit-målinger sladrer om Solsystemets begyndelse

LÆS OGSÅ: Russik meteor giver ny viden: Truslen fra rummet større end antaget

on