På Mars’ nordlige halvkugle findes et højlandsområde kaldet Arabia Terra. Det er oversået med kratere og kraftigt eroderet.
Fordi der er så mange kratere, mener man, at området må være et af de ældste på Mars. I Arabia Terra findes strukturen Siloe Patera, som nu er blevet nærmere undersøgt af ESA’s Mars Express.
Mislykket mission – og så alligevel ikke …
Mars Express blev opsendt i 2003 og bestod af to dele. Man mistede desværre kontakten med landingsmodulet, Beagle 2. Til gengæld har Mars Express Orbiter sendt data til forskerne siden 2004. Ombord på Mars Express Orbiter er der et højopløseligt kamera med navnet HRSC (High Resolution Stereo Camera).
Det er designet til at producere farvebilleder med høj opløsning. Det er monteret på indersiden af rumfartøjet og vejer 20,4 kg.
Supervulkaner er svære at identificere
Siloe Patera-strukturen består af to store kratere oven i hinanden. Den ses cirka midt i billedet herover. Nogle forskere mener, at Siloe Patera og andre lignende strukturer er kollapsede vulkaner; en såkaldt caldera. Men der er tale om vulkaner i en sådan størrelse, at man kalder dem supervulkaner.
Supervulkaner på Jorden er defineret som vulkaner, der producerer mindst 1000 kubikkilometer af vulkansk materiale ved et udbrud. De er flere tusinde gange voldsommere end et ’normalt’ vulkanudbrud. De er så kraftige, at de kan ændre det globale klima. Yellowstone i USA er en supervulkan. Det sidste udbrud skete for 640.000 år siden, men risikoen for, at den vil gå i udbrud i vores tidsalder er forsvindende lille.
Supervulkaner dannes, når magma er fanget under overfladen og bygges op under tryk. De går i udbrud i pludselige og voldsomme eksplosioner og vokser sig derfor ikke til store bjerge som for eksempel Olympus Mons. Derfor er de også svære at identificere, især efter millioner eller milliarder af år.
Siloe Patera mangler spor efter nedslag
Man har identificeret en række irregulære kratere i Arabia Terra-området, der alle kan være kandidater til ældgamle supervulkaner. Siloe Patera er en af dem. Den er karakteriseret ved at have to sænkninger med stejle kanter, lav topografi og kollaps-karakteristika. De to sænkninger kan endda være resultatet af to forskellige udbrud.
Til sammenligning har omkringliggende nedslagskratere en central top, hævede kraterkanter og spor af udkastningsmateriale omkring sig. Den eneste grund til, at Siloe Patera skulle mangle disse karakteristika, ville være ekstrem erosion, men det ser ikke ud til at være tilfældet.
Ydermere kan man se kløfter og kanaler skære sig gennem kanten på Siloe Patera.
Lavastrømme kan have danne spor
Der er også spor efter en strøm af materiale. Det er dog kun på den ene side af strukturen (venstre side på billedet). Hvis der er tale om et meteorkrater, kan det forklares med en skrå nedslagsvinkel, så udkastningsmaterialet kun er landet på den ene side af krateret.
Der kan også være tale om delvis erosion på den modsatte side af krateret. Hvis krateret i stedet i virkeligheden er en caldera, så kan materialesporet forklares med en lavastrøm.
Arabia Terra-området har lag af sulfat- og lermateriale. Man har diskuteret kilden til materialet længe, men lava fra vulkanudbrud kan være forklaringen.
Endelige konklusioner må vente
Der er dog stadig brug for mere data for at konkludere noget endeligt. Der er nok endda behov for en faktisk prøve af materialet.
Fordi de gasser, der bliver frigivet ved supervulkanubrud, kan have stor indvirkning på klimaet, er supervulkaner på Mars af stor interesse.
Video: Simmonique
