I den forgangne uge har jeg været et kort smut forbi Århus for at deltage i den anden SONG-workshop.
SONG, der står for Stellar Observations Network Group, er et stort projekt under udarbejdelse på Aarhus og Københavns Universitet, der går ud på at opbygge et internationalt netværk af 8 teleskoper dedikeret til at studere stjerner magen til vores egen Sol med uhyre præcision.
To funktioner
De observationer, som SONG skal udføre, skal bruges til to ting:
- at studere Sol-lignende stjerners struktur og udvikling vha. asteroseismologi.
- at bestemme hyppigheden af Jord-lignende planeter omkring andre Sol-ligende stjerner vha. blandt andet mikrolinsning.
Pengene til det første af SONG-teleskoperne blev bevilget for et års tid siden af Villum Kann Rasmussen Fonden og Carlsbergfondet, så det er teknikerne på Aarhus og Københavns Universitet fuldt i gang med at bygge, og det forvendtes at stå klar på Tenerife i slutningen af 2011.
Ideen er så, at de resterende 7 teleskoper hurtigt efter skal opføres på steder som f.eks. Australien, Kina, Sydafrika, Chile, Arizona og Hawaii, men det er ikke tanken, at Danmark skal betale for dem alle.
Netop derfor var videnskabsfolk fra hele verden inviteret til Århus for at diskutere, hvordan man får finansieret de resterende 7 teleskoper. Og så selvfølgelig også for at diskutere hvad for en slags videnskab, vi kan lave med SONG, når det står opført.
Nye teleskoper er for store
Grunden til, at man på Aarhus Universitet kom på ideen om at lave et netværk af teleskoper som SONG, skyldes, at man havde brug for meget præcise instrumenter, der kunne observere stjernerne døgnet rundt i mange måneder ad gangen, for at kunne studere strukturer og udvikling af Sol-ligende stjerner og exoplaneter.
Desværre er det sådan, at de teleskoper, der bliver bygget internationalt i dag, har en tendens til at blive større og større (f.eks. planlægger ESO at bygge et "Extremely Large Telescope" (ELT) med en diameter på 42 meter).
Men selv om større teleskoper betyder mere følsomme teleskoper, så betyder det ikke nødvendigvis mere præcise teleskoper. Store teleskoper som VLT og ELT koster gerne så meget at bygge, at der ingen chance er for, at vi kan få lov at observere samme stjerne i f.eks. 6 måneder, som vi gerne vil.
SONG skal derfor bestå at 8 teleskoper med en diameter på bare 1 meter, hvorpå der så skal tilsluttes uhyre præcise instrumenter. Dette betyder, at de observationer, som vi vil modtage fra et af SONG teleskoperne, vil være omtrent lige så præcise, som de målinger vi i dag kan lave med VLT i Chile, der har en diameter på 8,6 meter.
Og da prisen for SONG vil være flere størrelsesordner mindre end prisen på VLT eller ELT, så kan vi tillade os at lade SONG observere den samme stjerne i et halvt år eller længere.
Fra SONG til bedre klimamodeller
De observationer, som SONG skal lave, vil gøre det muligt for os at lave bedre stjernemodeller, der blandt andet kan bruges til bedre at forstå vores egen Sol.
Et af de steder, hvor jeg specielt tror, at SONG vil være i stand til at gøre en forskel for vores forståelse, er i de modeller, vi har, for Solens cyklus (hvilket jeg i et foredrag forsøgte at overbevise de andre deltagere på workshoppen om).
Som jeg før har beskrevet, viser Solen os for tiden, at vi ikke har forstået en døjt af dens cyklus. Dette skyldes nok, at vi kun har haft Solen at bygge vores modeller efter, som derfor er blevet forkerte. Hvis vi i stedet skal have bygget nogle rigtige modeller, er vi nødt til at have flere stjerner at bygge dem efter.
Håbet må så være, at vil bliver i stand til at bygge så gode modeller, at vi faktisk bliver i stand til at forudsige Solens cyklus, hvilket også vil gøre os i stand til at bygge bedre klimamodeller.
Du kan læse mere om SONG her.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
