Krisen i Ukraine kan komme til at ramme rumfarten på to måder.
For det første risikerer den at ramme det russisk-amerikanske samarbejde om Den Internationale Rumstation.
For det andet har Ukraine leveret missiler til både civile russiske opskydninger og militære missiler med atomsprænghoveder lige siden sovjettiden. Dette samarbejde kan nu give problemer.
Rusland udnytter amerikansk afhængighed økonomisk
»På den internationale rumstation er der et gensidigt afhængighedsforhold mellem Rusland og USA,« siger Erik Tandberg, som er rumfartsekspert ved Norsk Romsenter.
»De russiske moduler på stationen er afhængige af amerikansk strømforsyning, og amerikanerne har, lige siden den sidste rumfærge landede i sommeren 2011, været komplet afhængige af de russiske rumfartøjer Sojuz til transport af mandskab til og fra rumstationen,« fortsætter han.
Rusland har udnyttet denne afhængighed til at skrue priserne op. En returbillet til rumstationen koster omtrent 70 millioner dollars (cirka 377 millioner danske kroner, red.).
Norsk forsker tvivler på russisk boykot
Hvor langt vil Rusland gå med at boykotte samarbejdet, nu hvor forholdet mellem USA og Rusland er ved at fryse ned mod en ny kold krig?
»Jeg tvivler stærkt på, at de vil efterlade de to amerikanske astronauter, som er på rumstationen nu,« siger Erik Tandberg.
»Samarbejdet om rumstationen har fungeret godt på et fagligt plan til trods for politiske konflikter,« fortsætter han.
Dragon-kapsel kan redde amerikanske astronauter i tilfælde af boykot
Men hvis nu konflikten bliver hård, og amerikanerne strander ude i rummet, hvad vil der så ske?
»En kortvarig udsættelse af hjemrejsen er ikke et stort problem. Det er meningen, at astronauter skal være på rumstationen i op til et år ad gangen for at udforske kroppens reaktioner på lange rejser til Mars,« siger Erik Tandberg.
»Hvis amerikanerne sætter fuldt tryk på udviklingen, bør de kunne få den kommercielle Dragon-kapsel til firmaet SpaceX klar til bemandet brug på under et år,« mener han.
Russiske atomsiloer i Ukraine
Russerne har deres eget afhængighedsproblem. Ukraine har ikke blot været Ruslands kornlager. Den tidligere sovjetrepublik har også haft mange af stormagtens atomsiloer.
»Ved Sovjetunionens fald havde Ukraine verdens tredjestørste arsenal af strategiske atomvåben,« fortæller Erik Tandberg.
Atomsprænghovederne sad på spidsen af de ukrainske missiler. Flere af de missiler, der bruges til både civilt og militært brug, er udviklet i Ukraine.
I dag er atomsprænghovederne hentet ud af Rusland som en del af en international aftale fra 1994 med USA og Storbritannien, det såkaldte Budapest-memorandum.
Aftalen skulle sikre Ukraine politisk uafhængighed og garantere mod territorial indgriben. Denne aftale mener USA nu, at Rusland har brudt.
Ukrainske missiler er vigtige for Rusland
Men selvom sprænghovederne er ude af Ukraine, er ukrainske missiler som Zenit, Tsyklon og Dnepr fortsat vigtige for Rusland.
De mest kendte missiler er Zenit-serien. Zenitraketter har tidligere været brugt til at skyde både civile og militære satellitter op for Rusland.
Blandt nyttelasterne var radioteleskopet Spektr-R og den mislykkede sonde Fobos-Grunt, der skulle til marsmånen Fobos.
Zenitraketten var også tidligere tænkt til at erstatte den velprøvede Sojuz til opskydning af den bemandede kapsel med samme navn, men planerne blev lagt til side ved Sovjetunionens fald.
Russisk platform i Californien
Den nyeste version hedder Zenit-3SL. Selvom raketten er konstrueret og for det meste bygget i Ukraine, kommer det øvre trin fra russiske RKK Energia, og dækslet omkring satellitten i næsen er bygget af amerikanske Boeing.
Zenit-3SL skydes op fra den flydende Sea Launch-platform så tæt på ækvator som muligt, så man kan drage maksimal nytte af Jordens rotation for at give fart til satellitterne.
Sea Launch er i dag russisk, men opererer ud fra den californiske kyst. Platformen er skræddersyet til amerikansk-russisk-ukrainske Zenith-3SL, fortæller Erik Tandberg
Han tror alligevel ikke, at Sea Launch er specielt vigtig for Rusland. De har andre raketbaser på russisk landjord. Men også disse har brugt ukrainske raketter. Nu er der ved at ske noget.
Første russiske raket siden Sovjettiden er skudt op
I slutningen af februar besøgte statsminister Dimitrij Medvedev rumhavnen Plesetsk, 200 kilometer syd for Arkhangelsk. Her blev der i slutningen af sidste år skudt en raket op, der udelukkende var lavet i Rusland.
»Jeg vil understrege, at det var den første russiske raket, der blev skudt op siden Sovjettiden, og det i sig selv er en enestående begivenhed,« sagde Dimitrij Medvedev ifølge en statslig russisk pressemeddelelse.
I år skal den første raket i en ny russisk serie, Angara, også skydes op fra Plesetsk.
»Angara har været vældig forsinket, hvilket først og fremmest har økonomiske årsager,« siger Erik Tandberg.
Den bliver modulbaseret, så den kan sættes sammen i mange forskellige varianter og på mange måder erstatte Protonraketten, der ofte er blevet benyttet.
»De største Angararaketter vil måske kunne sende op til 75 tons rundt i Jordens kredsløb. Det er lidt mere end første stadium af NASA's nye store raket Space Launch System (SLS), der skal sende amerikanske astronauter til blandt andet en asteroide,« fortæller Erik Tandberg.
Ny russisk rumhavn er på vej
Nu udvikles Angara til brug fra rumhavnen Plesetsk. Plesetsk blev bygget i slutningen 1950'erne, men udvides nu kraftigt.
I 2011 påbegyndtes byggeriet af en ny rumhavn, Vostochny-kosmodronen, som også skal betjene Angara, i det sydøstlige Rusland.
Når den står færdig i 2018, kan Rusland flytte de bemandede ture væk fra den legendariske Bajkonurbase i det politisk usikre Kasakhstan.
Rusland vil være konkurrencedygtig på det internationale marked
Men Rusland er ikke blot optaget af at sikre deres egne rumrejser. De vil også konkurrere stærkere på et internationalt marked.
»Jeg håber, at Angaras specifikationer vil gøre det muligt for den at konkurrere med de bedste internationale raketter,« sagde Dimitrij Medvedev under besøget i Plesetsk.
Den kan få konkurrence med ukrainsk rumteknologi. Den oprørske nation leverer nemlig ikke bare til Rusland. Også amerikansk rumfart får hjælp fra ukrainsk raketteknologi.
Den privatudviklede raket Antares fra Orbital Sciences gør meget brug af ukrainsk raketteknologi i nederste trin. Antares har i alt sendt to Cygnus-rumkapsler med forsyninger til Den Internationale Rumstation.
»Amerikanerne kan være kommet i uføre der,« kommenterer Erik Tandberg.
»Hvis uro i Ukraine fører til stop i leverancerne og lagrene tømmes, må Orbital Sciences udvikle eller købe nye første trin.«
Ukraine forsyner også Brasilien
Også Brasilien drager nytte af Ukraines raketter. På rumbasen Alcântara lige syd for ækvator er man ved at bygge et nyt udskydningsanlæg til den noget mindre Tsyklon-4-raket. Også den kan bruges til at sende satellitter i bane.
Den første opskydning er planlagt til december i år, ifølge et interview med Jurij Alexejev, præsident i det statslige ukrainske rumbureau SSAU.
Ukraine sender meddelelser til stjernerne
Ukraines rumprogram har også en mere eksotisk side. I det østlige Ukraine ligger radioteleskopet Yevpatoria RT-70, som er et af de største i verden, med en skålformet antenne der måler 70 meter i diameter.
Radioteleskopet har ikke kun lyttet efter signaler fra Venus-sonderne Venera eller teleskopet Spektr-R.
Det har også udsendt radiomeddelelser, der engang vil kunne nå fremmede civilisationer.
I 2008 blev der for eksempel sendt tekstmeddelelser og billeder ud i form af en digital tidskapsel i retning af den røde dværgstjerne Gliese 581 i stjernebilledet Vægten.
Radiosignalerne vil nå frem til den jordlignende planet omkring Gliese 581 om cirka 14 år. Hvad der så er sket med Ukraine og landets rumprogram i mellemtiden må for nu stå hen i det uvisse.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
