4 år og en rejse på 290 millioner kilometer senere.
Den japanske rumsonde Hayabusa 2, der blev skudt ud i rummet fra Tanegashima Rumcenter af det japanske rumagentur (JAXA) i 2014, har endelig nået sit mål – asteroiden Ryugu.
Det er første skridt i en ekstremt spændende mission, der i sidste ende kan give os svar på, hvordan vi har fået liv på Jorden, og hvordan hele vores solsystem er blevet til.
»Det er en meget ambitiøs mission, og hvis den lykkes, så vil det være superspændende. Vi kommer ligegyldigt hvad til at lære meget af denne mission,« fortæller han.
Han bakkes op af Tina Ibsen, der er uddannet astrofysiker og leder af formidlingsafdelingen ved Tycho Brahe Planetarium.
»Det er en slags opgraderet Rosetta-mission (en rumsonde, som Det Europæiske rumagentur, ESA, sendte i kredsløb om en komet i 2014, red.), som de har gang i, og der er flere ting i det, der gør det virkelig spændende at følge med i,« forklarer hun.
Kjartan Kinch og Tina Ibsen påpeger blandt andet, at der er lagt an til at tage nogle prøver fra asteroiden, som man aldrig er lykkedes med før.
Ryugu indeholder byggeaffald fra Solsystemets fødsel
Først og fremmest er det dog asteroiden i sig selv, der gør missionen interessant.
Ryugu er nemlig en såkaldt C-type asteroide. Det er betegnelsen på en meget primitiv asteroide, hvilket skal forstås som en positiv ting i denne sammenhæng.
»Man ved blandt andet, at denne type asteroider er rige på kulstof, og at den bærer på vand, is og noget organisk materiale, hvilket betyder materiale med kulbrinte, der kan have været kilden til liv på Jorden,« forklarer Kjartan Kinch.
C-type asteroiden er desuden stort set uændret, siden Solsystemet blev skabt, hvilket også gør den interessant.
»Det er jo en slags byggeaffald, fra da Solsystemet blev skabt for 4,6 milliarder år siden. Asteroiden har ikke ændret sig siden. Det vil sige, at den kan give svar på, hvad der har fandtes af grundstoffer og molekyler på den tid,« fortæller Tina Ibsen.
Hvis man får prøverne hjem, så kan det give svar på en masse teorier, man har, om Solsystemets oprindelse, og hvordan vi har liv på Jorden, tilføjer Tina Ibsen.
Kan lære os at tæmme asteroider
Udover at give svar på vores eksistens kan de tekniske udfordringer i missionen ligeledes lære os meget om, hvordan vi tackler asteroider i fremtiden.
»Det, man lærer på missionen her, kunne jo være til nytte, hvis en asteroide en dag var på kollissionskurs med Jorden,« forklarer Kjartan Kinch.
Forestiller man sig et mindre dramatisk scenarie, kan de tekniske udfordringer ved Hayabusa 2 også lære os at drive minedrift på asteroider.
»Vi ved, at man kan udvinde is, der kan bruges til raketbrændstof, og mineraler fra asteroider. Så det er et stort skridt på vejen mod at håndtere asteroider i nærheden af Jorden,« vurderer Kjartan Kinch.
Hayabusa 2 kredser om asteroiden
Det leder til selve missionen.
Målet med Hayabusa 2 er at bore efter sten og jord fra asteroiden, som den skal bringe tilbage til Jorden.
Rumsonden skal lande flere køretøjer og maskiner på Ryugu. De skal foretage boringerne på asteroiden ved at skyde ned i den med sprængstof og lave et krater.
Det gør man blandt andet for at få fat i friske jordprøver fra under asteroidens overflade, som den altså så skal sende hjem til Jorden.
Der er sat halvandet år af til missionen. Så hvis alt går efter planen, vil man have prøverne på Jorden i 2020.
Ekstremt ambitiøs mission
Hvis missionen bliver en succes, vil det være sensationelt, mener Tina Ibsen.
Det ville nemlig være første gang, at det lykkes med at lande på, bore og bringe prøver hjem fra til Jorden fra en asteroide i dette størrelsesomfang.
Hun bakkes op af Kjartan Kinch, der peger på, at missionen er »meget ambitiøs«:
»Jeg har ikke noget imod ambitionerne, men der er mange ting, man gerne vil, som man ikke har prøvet før, og hvis missionen ikke lykkes hundrede procent, vil mindre også kunne gøre det til en succes,« mener Kjartan Kinch.
Tidligere missioner i mindre skala
Ved Hayabusa 1-missionen i 2010 lykkedes man med at sende nogle prøver hjem til Jorden.
Men dels var det prøver fra en S-type asteroide, der ikke er lige så rig på kulstof som C-typen, og dels var det meget lidt materiale man fik hjem fra den, siger Kjartan Krinch.
Under NASA’s Stardust Mission, der varede fra 1999 til 2011, lykkedes det også at opsamle støvet fra en komet, som man sendte hjem til Jorden.
Men der er betydeligt mere at hente ved at bore efter friske stenprøver i en asteroide, og så er det betydeligt meget sværere, fortæller Tina Ibsen, der kalder denne slags missioner, såkaldte ‘Sample Return Missions’, som de hedder på engelsk, for ‘rumforskningens hellige gral’.
Ryugu har form som en snurretop
Der er et par ting, der skal gå op, før forskerne hernede på Jorden kan få prøverne fra Ryugu under lup.
Først skal man lande på den.
Hayabusa 2 kredser i øjeblikket om den 900 meter brede asteroide. Det gør den blandt andet for at indsamle data på afstand.
Den undersøger ganske enkelt, hvordan asteroiden ser ud: Om den er lys eller mørk, om der er is eller vand på overfladen.
Men den gør det også for at undersøge, hvordan man skal lande på asteroiden, og hvor man skal tage sine prøver fra.
Bare det at lande på den er dog ikke nemt. Asteroiden har nemlig en slags snurretop-form, der får den til rotere ekstremt hurtigt.
Kjartan Kinch påpeger desuden, at det kan blive svært at lande ordentligt på asteroiden, fordi tyngdekraften er så lille, og fordi det foregår så langt væk.
Man kan for eksempel ikke fjernstyre rumsonden, så man må programmere sig til de ting, som den skal gøre, forklarer Kjartan Kinch.
Ingeniørkunst at tage prøver fra Ryugu
Hvis det lykkes at lande på asteroiden, vil man skulle skyde skyde et projektil ind i asteroiden, hvilket ifølge Tina Ibsen ikke er den store udfordring.
Udfordringen kommer, når man skal opsamle en prøve fra bunden af krateret og sende den ned til Jorden.
»Man kan næsten ikke forestille sig, hvor stor en præcision det kræver at skulle indfange prøverne, mens rumsonden roterer om Ryugu,« forklarer Tina Ibsen.
Helt generelt, påpeger hun, at der er en hel del ingeniørkunst, der skal gå op i en højere enhed, før missionen er en succes, og vi kan få flere svar på Solsystemets oprindelse og kilden til liv på Jorden.
Rumsonden Rosetta landede i 2014 rumfartøjet Philae på en komet, hvor den skulle tage prøver og lave undersøgelser. Men Philae overlevede kun to døgn. Der var en fejl med harpunerne.
Kjartan Kinch og Tina Ibsen tør ikke spå om, hvordan det skal gå med Hayabusa 2, men de følger den med spænding.
\ NASA har gang i lignende mission
Både Kjartan Kinch og Tina Ibsen fortæller, at der de seneste 10 år især har været stor interesse for missioner som Hayabusa 2.
I øjeblikket har NASA gang i missionen OSIRIS-REx.
Planen er at lande på asteroiden Bennu, der, ligesom Ryugu, er en formodet kulstof-rig asteroide med organiske komponenter, der kan fortæller om udviklingen af Solsystemet og kilden til liv på Jorden.
Rumsonden blev opsendt fra Cape Canaveral, Florida, 8. september 2016.
OSIRIS-REx vil være fremme ved Bennu i august 2018, hvor landingsprocedurerne påbegyndes.
Selve landingen forventes at finde sted i december 2018.
Planen er, at rumsonden returnerer prøverne til Jorden i 2023.
