Data fra marssonden Phoenix bekræftede i 2008 endegyldigt, at der er vand på Mars i form af frossent vand lige under overfladen. Kort tid efter fik mystiske resultater og forsigtig tavshed fra forskerne bag missionen, store dele af verden til at tro, at der var fundet liv på Mars.
I virkeligheden havde Phoenix ikke fundet liv, men et giftstof kaldet perchlorat. Det er en opdagelse, der kan vise sig at være vigtigere end fundet af vand.
I dag blev resultaterne fra missionen offentliggjort i sin helhed. Fire artikler i tidsskriftet Science beskriver hvad Phoenix oplevede i løbet af sit fem måneder lange liv på Mars.
“Fundet af perchlorat er stort. Det forklarer hvorfor vandet på Mars kan være flydende,” siger Morten Bo Madsen. lektor ved Niels Bohr Instituttet og en del af forskergruppen bag Phoenix missionen.
\ Fakta
Marsvand
Egentligt burde der ikke findes flydende vand på Mars, det er planeten for kold til. Vandet burde findes enten som is eller som damp i atmosfæren. Men på grund af indholdet af perchlorat i jorden, kan der i varme perioder være flydende vand, eller saltlager.
Flydende vand på Mars er en gåde, for det er planeten egentlig for kold til. Men perchlorat kan forklare det.
Giftstoffet binder store mængder vand i marsjorden, men fungerer samtidigt som et antifrysemiddel. På den måde kan der, en gang imellem, være flydende vand på planeten, selv om den har været alt for en dybfryser i tusindevis af år.
Raket fandt is
Egentlig har vi vidst i et stykke tid, at der er vand på Mars.
Derfor var det ikke den store videnskabelige sensation, da raketdyserne på Phoenix blæste marsstøvet væk, og efterlod en plet med hvid is under marssonden.
Alligevel var det spektakulært, for det var første gang, at planetens is kunne ses på et fotografi.
“Det var en festlig aften, da vi endelig kunne se vand. Det var noget der måtte fejres med et glas champagne,” siger Morten Bo Madsen.
Phoenix fandt adskillige beviser på vand. Blandt andet med sin robotarm. Efter at have gravet en rende med armen, kunne forskerne se isklumper i bunden af renden, og efter få dage var isen væk. Solen havde fået isen til at fordampe.
Senere, og til forskernes store overraskelse, fandt Phoenix andet end vand, nemlig det sjældne stof perchlorat.
Liv til spekulationer
\ Fakta
Phoenix marssonden
Phoenix landede på Mars d. 25 maj 2008. Ved starten af marsvinteren 2. november sidste år, kommunikerede forskerholdet for sidste gang med sonden.
Oktober i år forsøger forskerholdet at tale med sonden igen. Det er dog højst usandsynligt, at det lykkes. Sonden er testet i minus 55 grader celsius, og i løbet af marsvinteren når temperaturen ned på minus 126 grader.
Så Phoenix er formentligt ødelagt, og dækket med tøris efter vinteren.
Efter de tydelige beviser på vand, ventede hele verden på nye fund fra Phoenix sonden. Og da der blev tavst fra forskerholdets side, begyndte en journalist fra bladet Aviation Week at skrive spekulationer om, at Phoenix måske havde fundet liv på Mars. Ifølge bladet ville Det Hvide Hus snart fortælle om fundet af marsmænd (hvilket var en and).
“Alle troede at det var liv vi havde fundet. Men det var fri fantasi fra en journalists side. Det var perclorat vi havde opdaget,” siger Morten Bo Madsen.
Når opdagelsen af perchlorat fik forskerne til at blive stille, skyldes det, at stoffet var fuldstændigt uventet, og der var brug for tid til at bekræfte opdagelsen.
Mars antifrysemiddel
Perchlorat er et salt, og er giftigt for de fleste levende væsner på jorden, det findes kun naturligt ganske få steder på jorden. Et af de få områder er Atacama ørkenen i Chile.
Fundet at perchlorat er stort
Morten Bo Madsen
Når vi spreder salt på vejene om vinteren, sænker det frysepunktet og vi undgår is på vejen. Perchlorat har samme effekt på Mars. Bortset fra at det sænker frysepunktet langt mere end almindeligt vejsalt.
Derfor har der kunnet dannes smeltevandskløfter, selv efter planeten blev for kold til flydende vand.
Og det forklarer fundet af rene isklumper tæt på jordoverfladen. Normalt kræves der nemlig flydende vand, eller i Mars tilfælde flydende saltlager, for at is kan klumpe sig sammen.
Fyld raketten
På jorden findes der enkelte bakterier der er i stand til at leve i et miljø med det salte stof. At giftstoffet findes på Mars, udelukker altså ikke, at der kan være levende væsner på planeten.
Samtidigt er flydende vand, så vidt vi ved, en grundlæggende nødvendighed for liv.
Ud over at hjælpe til at forstå vandforholdene på Mars, har stoffet en anden egenskab der glæder forskerne.
Det er potent raketbrændstof. Og måske vil fremtidens rumskibe, på vej mod det ydre rum, kunne holde et hvil ved planeten, og fylde tankene med perchlorat fra Mars.
