Perseiderne er opkaldt efter stjernebilledet Persueus.
De kaldes også Laurentii tårer fordi meteorsværmen ses få dage efter Laurentius’ dag den 10. august.
Optimale observationsbetingelser
Perseiderne er aktive fra slutningen af juli til slutningen af august. Selvom maksimum falder den 13. august vil der være rig mulighed for at se stjerneskud i nætterne både før og efter.
Perseiderne radierer, eller udspringer fra stjernebilledet Perseus, som ses under stjernebilledet Cassiopeia, i nordøstlig retning.
Perseiderne er kendt for meget lysstærke stjerneskud–de såkaldte ildkugler der ofte efterlader spor–der kan stå på himlen i flere sekunder. Der er størst chance for at se stjerneskud efter midnat og i timerne lige før daggry.
Der er meget gode forhold for at se Perseiderne i år, fordi det er nymåne den 14. august, og lyset fra Månen vil således ikke genere observationerne.
Rester fra komet Swift-Tuttle
Meteorerne stammer fra kometen 109P/Swift-Tuttle. Omkring den 9. august vil Jorden krydse kometens bane og stumper af kometen trænger ind i Jordens atmosfære med høj hastighed (mere end 200.000 km/t).
Det, vi ser som stjerneskud, er i virkeligheden spor af glødende luft. Luften foran kometstumperne presses sammen og bliver derfor meget varm.
Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får kometstumpen til at fordampe. Varmen får også luften omkring stumpen til at gløde.
En årlig begivenhed
Kometstumperne ligger langs kometens bane, der krydser Jordens bane om Solen netop der, hvor vores planet befinder sig hvert år omkring den 12. august.
Swift-Tuttle er 133 år om at lave et omløb om solen. Og dens bane ligger sådan, at kometresterne rammer Jorden skråt oppefra.
Derfor ses meteorsværmen bedst fra den nordlige halvkugle.
