NASA: Vand driver ned ad skråninger på Mars

Mars er en kold og ugæstfri planet, men om sommeren kan den blive varm nok til, at saltvand bliver flydende ved overfladen.

Amerikanske forskere har nærstuderet data fra Mars-satellitten Mars Reconnaissance Orbiter, og konklusionen er klar: Om sommeren driver saltvand ned ad stejle skråninger i kratere og kløfter, der ligger nær planetens ækvator.

»Det ser ud til, at noget flyder. De ser det år efter år. Jeg er egentlig ikke specielt overrasket, for vi havde en mistanke om det, men jeg blev glad over at se, at det rent faktisk finder sted,« fortæller Morten Bo Madsen, der er lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Han har tidligere været med til at vise, at der i princippet kan være flydende vand lige under overfladen på Mars.

En mistanke er blevet bekræftet

Vandet viser sig som mørke striber, der dukker op og forsvinder igen i takt med årstidernes skiften. Striberne er få meter brede og kan være flere hundrede meter lange.

De blev opdaget tilbage i 2011, da forskerne offentliggjorde billeder taget fra Mars Reconnaissance Orbiter. Allerede dengang tænkte en gruppe amerikanske forskere, at striberne kunne være forårsaget af saltvand, der driver ned ad skråningerne, men de kunne ikke bevise det.

Fænomenet blev kaldt for 'tilbagevendende skråningslinjer' (recurring slope lineae), og siden har forskerne forsøgt at finde en måde, hvorpå de kunne få deres mistanke om saltvandet bekræftet. Nu er det så lykkedes.

Mulighed for liv

Hvor der er vand, kan der også være liv, men forskerne tør ikke sige, om der er nok vand til at understøtte liv. De lufter dog muligheden for, at en form for halofil (saltelskende) mikroorganisme kan trives i det salte vand, hvis der altså er rigeligt af det.

»Måske kan der lokalt være vand nok til, at mikroorganismer kan overleve nogle meter nede,« siger Morten Bo Madsen og spekulerer:

»De kan måske endda have udviklet sig til både at være saltelskende og til at kunne håndtere den kraftige kosmiske stråling, som de bliver udsat for på Mars, så de kunne leve lige under overfladen.«

Satellit fandt våde mineraler

Mars Reconnaissance Orbiter medbringer ikke kun kameraer, men også andre instrumenter, herunder et spektrometer kaldet CRISM (Compact Reconnaissance Imaging Spectrometer for Mars).

Sådan et bruges til at bryde det lys, der reflekteres af overfladen på Mars, op i forskellige bølgelængder, hvilket gør det muligt at identificere de mineraler og kemiske forbindelser, der findes på planeten.

Ved hjælp af detaljerede spektroskopi-data fra CRISM fandt forskerne ud af, at de mørke striber på skråningerne rummer mineraler, der har suget vand til sig - specielt salte af typen perklorater. Modsat er der ingen tegn på hverken vand eller vandholdige mineraler på de dele af skråningerne, hvor der ikke er mørke områder.

Som en dansk sommerdag

I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience fastslår forskerne, at de nye resultater giver solid støtte til hypotesen om, at der visse steder opstår flydende saltvand på overfladen af Mars, når solstrålerne har mest magt.

Om sommeren kan temperaturen på de skråninger, der får mest sollys, komme op over frysepunktet. Faktisk kan det blive som en dansk sommerdag med over 20 graders varme på skråningerne lige syd for Mars' ækvator, når de bliver allervarmest om eftermiddagen.

Så høje temperaturer er dog ikke nødvendige for at få saltvand til at flyde, for perklorater kan sænke vands frysepunkt med 70-80 grader. I øvrigt ligger gennemsnitstemperaturen på minus 60 grader celsius på Mars, men den varierer meget fra nat til dag, for den tynde atmosfære kan ikke holde på varmen og udjævne temperaturen.

Vand fra is eller fra atmosfæren

Spørgsmålet er så, hvor vandet kommer fra. Her er forskerne ikke sikre.

Det er næppe grundvand, der trænger op, for det passer ikke rigtig med, at vandet tilsyneladende starter med at sive ret højt oppe på skråningerne.

»Enten kommer vandet fra atmosfæren, eller også kommer det fra nedefra, når is smelter,« siger Morten Bo Madsen og uddyber:

»Saltene i jorden kan suge den smule vanddamp, der er i atmosfæren, til sig. Det er samme princip som i de kemiske affugtere, man kan hænge op i et lokale, hvis man vil af med fugten. Så kan vandkoncentrationen blive så høj, at jorden bliver fugtig, og vandet begynder at flyde, når det bliver varmt nok.«

»Det kan også være, at is gemt et stykke under overfladen smelter, når temperaturen er højest. Så trænger vandet op gennem den porøse jord og fugter den. På isens overflade løber smeltevandet ned ad skråningerne på grund af tyngdekraften, og undervejs trænger vandet op til overfladen.«

Nye Mars-rovere kan blive sat på sagen

Det er dog ikke helt nemt at forklare, at der kan trækkes så meget vand ud af atmosfæren, at det ligefrem begynder at drive ned ad skråningerne, eller at der kan findes is tæt på overfladen af Mars så tæt på ækvator. Mysteriet om vandet på Mars er altså ikke løst endnu.

Vandets vej såvel som muligheden for liv er selvfølgelig værd at undersøge nærmere, så måske kan de tilbagevendende skråningslinjer blive målet fra en fremtidig mission til Mars.

Det er endnu ikke afgjort, hvor den europæiske Mars-robot ExoMars skal lande i januar 2019, og det samme gælder det selvkørende laboratorium, som amerikanerne sender til Mars i 2020. Måske kan en af robotterne lande nær det flydende vand, omend det ikke ligefrem er oplagt at lande en robot på en skråning. Det er svært nok på en plan overflade.