Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA planlægger vovet rejse til et fremmed solsystem

Annonce:

NASA er gået i gang med de tidlige planer for en opsigtsvækkende ny mission. Det skriver express.co.uk.

Missionen går ud på at besøge et andet solsystem end vores eget, blandt andet for at lede efter muligt liv, og det kræver helt ny teknologi.

Den amerikanske regering har bedt NASA om at udvikle en metode, der kan skabe en fremdrift på mindst 10 procent af lysets hast, så vi kan besøge vores nærmeste stjerne ud over Solen, Alpha Centauri. Andre solsystemer end Alpha Centauris er dog fortsat en del af NASAs overvejelser på nuværende tidspunkt, lyder det fra NASA.

LÆS OGSÅ: Enceladus! NASA flyver gennem gejser på fjern måne

Missionen har dog lange udsigter, da NASA først forventer at stå klar med teknikken i år 2069 – 100 år efter, at mennesket første gang betrådte Månen.

De bedste muligheder skal nemlig overvejes først, og NASA vil blandt andet sende et teleskop ud i det ydre rum for at danne sig et bedre billede.

»Det er meget tåget lige nu. Vi ved ikke, om missionens mål vil være stabile. Vi vil finde ud af meget, mens rumfartøjet er på vej, som vil ændre de spørgsmål, vi er nødt til at besvare, før den ankommer. Derfor er det meget svært på nuværende tidspunkt at pege præcist på, hvordan missionen kommer til at se ud,« fortalte Anthony Freeman, der er manager ved NASA Jet Propulsion Lab, om missionen til en konference ved The American Geophysical Union for nylig.

LÆS OGSÅ: 3.500 exoplaneter opdaget: Sådan finder vi planeter ved fjerne stjerner

LÆS OGSÅ: Astrobiolog: Vi bør lede efter liv i rummet uden for 'den beboelige zone'

ams

Annonce: