Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Merkur er skrumpet 14 kilometer

Annonce:

Den mindste planet i vores solsystem, Merkur, er skrumpet 14,5 kilometer i diameter. Det skriver nytimes.com.

Opdagelsen er gjort på baggrund af NASA’s rumsonde Messenger, der har opdaget en 1.000 kilometer lang, 400 kilometer bred og 3 kilometer dyb dal på planetens sydlige halvkugle. Forskerne mener, at dalen er blevet formet i takt med, at Merkurs indre er blevet koldere, og det har fået Merkurs skorpe til at sprække og bøje.

\ Læs mere

»Modsat Riftdalen i Østafrika er Merkurs dal ikke skabt på grund af en udadgående kraft i de tektoniske plader, den er et resultat af en sammentrækning i planetens ene omkransende plade,« siger Tom Watters, der er seniorforsker ved Smithsonian National Air and Space Museum og er en del af forskningen, til natureworldnews.com.

Sammentrækningen betyder ifølge forskerne, at den i forvejen lille planet formentlig er skrumpet 14,5 kilometer i diameter de seneste 4 milliarder år.

Forskerne sammenligner sammentrækningen med en vindrue, der tørrer ind og bliver til en rosin, der også har revner og sprække i sin overflade.

Det er dog stadig et mysterium for forskerne, hvorfor Merkurs indre bliver stadigt koldere, når planeten ligger så tæt på Solen.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.

Annonce:

\ Læs mere

\ Læs mere

aml