Kunstig intelligens bag rekordfund i rummet

For knap en uge siden annoncerede det amerikanske rumfartsagentur NASA, at der torsdag 14. december klokken 19 dansk tid ville blive afsløret en »opdagelse« fra rummet.

Rygterne begyndte straks at svirre på alverdens medier om, hvad det kunne være for en opdagelse, NASA ville offentliggøre.

Nu ved vi det: NASA har i et usædvanligt samarbejde med det multinationale selskab Google for første gang identificeret et fremmed planetsystem med otte planeter.

Tangerer rekord for flest planeter

De otte planeter findes 2.545 lysår borte omkring stjernen Kepler-90, der hermed tangerer rekorden for flest planeter omkring en stjerne. Den eneste anden stjerne med så mange kendte planeter omkring sig er vores egen stjerne, Solen.

Det særlige ved opdagelsen er ifølge astrofysiker Lars A. Buchhave, at den er gjort ved hjælp af en form for kunstig intelligens, som er udviklet af Google.

»Vi kendte syv af planeterne i forvejen, men nu har de fundet en ottende planet om den samme stjerne. Det er første gang, man finder et planetsystem med otte planeter, og det er sjovt, fordi vores eget solsystem også har otte planeter,« siger Lars A. Buchhave, som er professor ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.

En lille, varm planet

Den nyopdagede ottende planet, der har fået navnet Kepler-90i, er den mindste af de otte planeter og ikke et sjovt sted at besøge.

NASA regner med, at temperaturen på den formentlig stenede overflade er omkring 426 grader celcius. Alle otte planeter befinder sig relativt tæt på stjernen, og Kepler-90i har en omløbstid på blot 14,4 dage.

Men Lars A. Buchhave tilføjer, at den nyfundne planet trods alt har ligheder med vores hjemplanet:

»Den nye planet, de har fundet, befinder sig som den tredje i rækken af planeter ud fra stjernen. Så planeten har samme position som Jorden,« siger Lars A. Buchhave, som forsker i exoplaneter, men ikke har været en del af den nye opdagelse.

Ikke banebrydende at finde en ny planet

Udover at det er sjovt, at planetsystemet har ligheder med vores eget, er det ifølge Lars A. Buchhave ingen banebrydende opdagelse at finde en ny planet.

I de senere år er der nemlig blevet fundet flere tusinde nye exoplaneter – det vil sige planeter, som kredser om andre stjerner end vores egen stjerne Solen.

»I sig selv er det ikke specielt vildt, at vi nu har fundet et planetsystem med otte planeter. Det er da sjovt, fordi det første med otte planeter ligesom vores eget solsystem, men rent forskningsmæssigt er det ikke banebrydende. Så hvis noget skal være vildt ved historien, er det nok mest måden, de har fundet planeten på,« siger Lars A. Buchhave.

Googles maskinlæring står bag fundet

Opdagelsen er gjort ved hjælp af data fra teleskopet Kepler, som siden 2009 har fløjet rundt ude i rummet og jagtet nye exoplaneter – det vil sige planeter, som kredser om andre stjerner end vores egen stjerne Solen.

De store mængder af data, som Kepler gennem årene har sendt ned til Jorden, er nu blevet gennemtrawlet af maskinlærings-teknologi - det vil sige computere, som kan 'lære' - som er udviklet af Google.

»De har undersøgt gamle data fra Kepler endnu en gang med en maskinlæringsanalyse fra Google. Det er en form for AI (kunstig intelligens, red.) som har gennemgået Keplers data og fundet en ekstra planet i planetsystemet. De har også fundet en ekstra planet i et andet planetsystem,« forklarer Lars A. Buchhave.

Når man finder nye planeter i data fra Kepler, ser man ikke planeterne direkte, ligesom når man eksempelvis ser billeder af planeterne fra vores eget solsystem. I stedet leder man efter særlige mønstre i de store mængder af data fra Kepler.

Det er disse særlige mønstre, som Googles teknologi har lært at identificere.

Kunstig intelligens kan føre til nye opdagelser

Den nye opdagelse åbner for, at vi måske fremover kan udnytte kunstig intelligens til at gøre astronomiske opdagelser, påpeger Lars A. Buchhave.

»Det skaber perspektivet, at vi kan begynde at bringe Big Data (store datamængder, red.) med ind i astronomien og bruge kunstig intelligens og maskinlæring til at gøre opdagelser. Måske kan man fremover koble en form for kunstig intelligens til forskningsdatabaser og lede efter ting, som vi ellers normalt ikke finder,« siger Lars. A. Buchhave.

Han henviser til, at Google for nyligt annoncerede, at firmaets underselskab DeepMind har udviklet en type kunstig intelligens, som kunne slå verdens bedste skak-spillende computer. I løbet af fire timer havde den kunstige intelligens i programmet AlphaZero lært sig selv at spille skak.

Nu kan kunstig intelligens altså også finde exoplaneter, som ellers hidtil er blevet fundet af astronomer, som nøje studerer data fra rummet.

Langt de fleste exoplaneter er hidtil blevet opdaget med data fra Kepler, og man kan opdage planeterne indirekte, fordi de kredser om deres stjerne. Når de ryger ind foran stjernen, skygger de for lyset fra stjernen, hvilket giver et lille dyk i lyset, som kan observeres af Kepler.

»Der er sket en fantastisk udvikling«

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet er en af de danske forskere, som har deltaget i Kepler-missionen. Han er enig med Lars A. Buchhave i, at den nye opdagelse »ikke er så banebrydende for planetforskningen, men det er et meget spændende eksempel på brug af AI, som jeg glæder mig til at høre mere om. «

Til gengæld påpeger han, at Kepler gennem årene har haft en banebrydende indflydelse på vores opfattelse af rummet og planeterne i Mælkevejen.

»For 25 år siden vidste vi slet ikke, om der fandtes andre planeter end dem i vores eget solsystem. Hvis du havde spurgt mig dengang, om der fandtes planeter andre steder i Mælkevejen, havde jeg svaret; det aner vi simpelthen ikke. Nu har Kepler opdaget flere tusinde planeter, så der er sket en fantastisk udvikling,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard, som er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonts Center for Stellar Astrofysik og ikke er en del af den nye opdagelse.

Er der liv på exoplaneterne?

Jørgen Christensen-Dalsgaard tilføjer, at Kepler-teleskopet også har givet os viden om, at planetsystemer kan være fuldstændig forskellige fra vores eget planetsystem, hvor planeterne Jorden, Mars, Jupiter, Merkur, Venus, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun kredser rundt om vores egen stjerne Solen.

»Kepler har vist os, at størstedelen af stjernerne har planeter. En stor del af planeterne er faktisk jordlignende – altså nogenlunde samme størrelse som Jorden. Og en del af dem ligger i den beboelige zone, hvor der er mulighed for liv,« siger Jørgen Christensen Dalsgaard og tilføjer:

»Så vi ved, at der er rigtig mange planeter i Mælkevejen, hvor der principielt kan være liv. Om der så er det, er en anden sag. Det skal vi i gang med at undersøge, men muligheden er der i hvert fald.«