Solsystemets inderste planet Merkur har på grund af dens naboskab med Solen altid været lidt af en hemmelighed for forskerne, selvom mennesket har kendt til planetens eksistens siden længe før år 0.
Merkur ligner på mange måder vores egen måne. Den er fyldt med kratere og flade sletter, og den har ingen atmosfære af betydning. Til gengæld har den et magnetfelt, hvilket for eksempel Mars og Venus kke har. Og så er det den planet i solsystemet med den højeste massefylde.
Det opsummerer i grove træk, hvad man hidtil har vist om den lille planet. Fordi Merkur har fået inderbanen i den store otte-sporede ringvej omkring Solen, har den været farlig at nærme sig for sonder. De brænder simpelthen op, hvis de kommer for tæt på Solen.
80.000 billeder af Merkur sat sammen til video
Den viden, man hidtil har haft, stammer fra en enkelt forbiflyvning helt tilbage fra Mariner 10-missionen i 1975.
Men i 2011 indledte NASA-sonden Messenger som det første fartøj nogensinde et kredsløb omkring Merkur. Det er der kommet over 80.000 billeder af planeten ud af. Det er disse billeder, videoen herover er sammensat af.
\ Fakta
Messengers arbejde er ikke slut endnu. Den første rundflyvning blev afsluttet i marts 2012, men Messenger skal stadig tage cirka 80.000 billeder mere for at undersøge Merkur nærmere.
Hver pixel på originalbillederne svarer til cirka en kvadratkilometer.
Farverne afslører geologien
Merkur ser ikke lige så smuk ud i virkeligheden, som videoen fremstiller det. Den er farvelagt for at illustrere de forskellige geologiske sammensætninger på planetens overflade.
De mørkere nuancer af blå afspejler de områder af planetens skorpe, der menes at være dækket af et mørkt, uigennemsigtigt mineral, der nedsætter refleksionen. De orange områder er dannet af udbrud af tyndtflydende lava.
De lyseblå eller hvide linjer afspejler nye kløfter, der er skabt rundt om friske kratere fra nedslag. Mindre, orange pletter stammer fra materiale aflejret efter vulkanske eksplosioner.
Merkurs permafrostpoler fremgår ikke af visualiseringen.