Hvis du vil se, hvordan en satellit kan se ud, bør du tage en tur forbi Kongens Nytorv i København inden 18. december. Her har den europæiske rumorganisation ESA nemlig udstillet en model af CryoSat-2 i fuld størrelse.
Det er meningen, at CryoSat-2 skal sendes i omløb 25. februar 2010. Fra en bane 717 kilometer over jordoverfladen skal satellitten måle tykkelsen af polarisen – både indlandsisen og havisen.
»Folk skal selvfølgelig beundre vores enormt smukke satellit,« siger Peter Hulsrøj, der er ESA’s direktør for juridiske og internationale anliggender, »Men vi vil også gerne forklare folk, hvordan CryoSat-2 er en hjælp i miljømæssig sammenhæng.«
CryoSat-2 skal nemlig være med til at afsløre, i hvilket omfang Jordens is smelter som følge af den globale opvarmning. Det er da heller ikke tilfældigt, at udstillingen på Kongens Nytorv finder sted samtidig med klima-topmødet COP15.
Ombygget atommissil hjælper på vej
Ved hjælp af de to radarer på CryoSat-2 kan man måle den præcise afstand til isen i polarområderne. Og med disse data kan man finde ud af, hvor højt havisen hæver sig over havets overflade, og om der sker ændringer i indlandsisen tykkelse.
Den 720 kilo tunge satellit måler 4,6 x 2,3 x 2,2 meter. Den skal sendes i omløb af en russisk Dnepr-raket, der er baseret på et gammelt SS-18 atommissil. Afsendelsen sker fra det russiske rumcenter Baikonur i Kasakhstan.
Når CryoSat-2 er kommet i den rette bane, vil den begynde at indsamle data, der løbende bliver sendt til et ESA-center i Kiruna i det nordlige Sverige.
ESA har flere klimasatellitter i omløb
\ Fakta
CRYOSAT-1 GIK TABT
/Cryosat.jpg)
8. oktober 2005 blev CryoSat sendt til vejrs fra et russisk rumcenter. Men på grund af en teknisk fejl blev to af rakettrinnene ikke adskilt som planlagt.
Satellitten dumpede i havet nord for Grønland og kunne ikke reddes. CryoSat-2 er en opdateret version af den første CryoSat. (Foto: ESA)
Der er ikke kun modellen af CryoSat-2 at studere på Kongens Nytorv. Du kan også blive klogere på, hvordan andre satellitter fra ESA har gjort det muligt at overvåge miljøet fra rummet.
For CryoSat-2 bliver jo ikke den første klimasatellit fra ESA. Mange andre satellitter har leveret uvurderlige data i årenes løb, og alene i år er to andre klimasatellitter sendt i omløb.
2. november kom SMOS (Soil Moisture and Ocean Salinity satellite) godt af sted, og i de kommende tre år vil den levere data om Jordens vandkredsløb. SMOS måler landjordens fugtighed og havenes saltindhold, og med disse informationer håber forskerne at blive bedre til at forudsige vejret og klimaet.
GOCE – Gravity field and steady-state Ocean Circulation Explorer – blev sendt op 17. marts, og den måler Jordens tyngdefelt uhyre præcist. Data fra GOCE skal blandt andet bruges til at kortlægge oceanernes havstrømme.
»Satellitter er umådelig vigtige i forhold til klimadebatten. Vores satellitter sikrer, at beslutningstagerne har et solidt fundament til at træffe beslutninger – at der bliver mindre gætteri og flere facts,« fortæller Peter Hulsrøj.
Og i den heftige klimadebat har politikerne vist brug for al den hjælp, de kan få.
