Efter nogle måneder uden ret mange stjerneskud, venter der i april to meteorsværme, Lyriderne og Eta-Aquariderne.
Vi kan også se frem til et gensyn med planeterne Venus, Jupiter og Saturn. Og Mars følger os endnu – som den eneste af planeterne på nattehimlen. De kendte vinterstjernebilleder som Orion og Tyren går nu tidligere ned, og vi skal efterhånden, som sommeren nærmer sig, til at tage afsked med dem på nattehimlen.
Nu er det stjernebilleder som Løven og Coma Berenices, der står højt på himlen i syd, mens vi i retning nord finder stjernebilleder som Cassiopeia og Cepheus noget under Den Lille Bjørn med Polarstjernen. Karlsvognen, som er en del af stjernebilledet Store bjørn, er som sædvanlig at finde højt på himlen.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Stjernebilledet Coma Berenices
Coma Berenices, der på dansk hedder Berenices lokker, er et stjernebillede, der fylder en del på himlen på grund af mængden af stjerner – eller hårlokker – som nok er talrige, men ikke er specielt klare stjerner. Til gengæld er der indenfor dette område på himlen en mængde galakser og endda store galaksehobe som Comahoben.
Og så er den åbne stjernehob Melotte 111 også værd at se nærmere på – selv i en mindre kikkert. Her har man udsigt til 40-50 stjerner indenfor et mindre område af stjernebilledet. Stjernehoben befinder sig 280 lysår fra Jorden.
Venus som aftenstjerne
Venus står hele måneden stort set op samtidig med Solen, så der er ikke noget at komme efter på morgenhimlen. Men sidst på måneden kan vi opleve Venus som aftenstjerne.
Den 21. april går Solen ned omkring klokken 20.30, mens Venus går ned kort efter klokken 21, så der er altså kun en halv times tid til at få øje på aftenstjernen.
Det bliver dog lettere dag for dag resten af måneden, og sidst i april er der næsten en time mellem, at Solen og Venus forsvinder under horisonten.
Fart på morgenstjernerne, Månen og Mars
Til gengæld kan vi glæde os over Jupiter og Saturn på den tidlige morgenhimmel. De to planeter følges stadig ad på himlen, og i begyndelsen af april står Jupiter op omkring klokken 5.30 og Saturn lidt før. Det er godt en times tid før solopgang.
Også det bliver bedre i månedens løb. 21. april står Jupiter op omkring klokken 4.30 og Saturn allerede tæt på klokken 3 – i god tid inden solopgang kort før klokken 6.
Mars, der på himlen står mellem Tyren og Tvillingerne, kan følges på nattehimlen hele april, indtil den går ned kort efter klokken 2.
Det er nymåne 12. april og fuldmåne 27. april. Denne gang er der endda tale om en supermåne, idet Månen er tættest på Jorden ved fuldmåne og derfor viser en lidt større skive.
På den tidlige morgenhimmel den 6. april omkring klokken 5.45 mødes et smalt månesejl med Jupiter og Saturn lavt på himlen i sydøst.
Og den 17. april omkring klokken 21. på himlen i vest lægger Månen vejen forbi Mars – et stykke over den klareste stjerne i Tyren, Aldebaran.
\ Serien ‘Kig op’
‘Kig op!’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.
Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.
Stjerneskudsværm fra Lyren
Fra midt i april og måneden ud kan vi se frem til det årlige besøg af stjerneskudssværmen Lyriderne, der efter navnet har udspring i stjernebilledet Lyren.
Flest stjerneskud skulle der være omkring 22. april. Det er dog ikke den helt store sværm. Man kan vente omkring 15-20 stjerneskud i timen. Og datoen er ikke mange dage fra superfuldmånen, så Månen lyser pænt op på nattehimlen. Dog står Lyren højt på himlen hele natten – og i god afstand fra Månen.
Stjernebilledet Lyren og filmstjernen Vega
Lad os benytte lejligheden til at kigge nærmere på stjernebilledet Lyren, der kan ses på stjernehimlen året rundt som en del af de stjerner, der ikke er langt fra himlens nordpol og derfor aldrig går ned under horisonten.
Sådanne stjerner kaldes cirkumpolare. Lyren ses højt på den østlige himmel mellem stjernebillederne Svanen og Hercules.
Lyren er et lille stjernebillede, der består af en lidt skæv firkant og den lysstærke hvide stjerne Vega, der ses over den lille firkant. Vega er den klareste stjerne i Lyren, og den befinder sig kun 25 lysår borte.
I Lyren finder vi også den kendte ringtåge M57. Det er en såkaldt planetarisk tåge, der befinder sig lidt over 2.500 lysår borte. Navnet kommer af ligheden med en planetskive.
Ringtågen er resterne af stjerneeksplosion i en stjerne på størrelse med Solen. I midten af tågen findes en hvid dværg, der er den sidste rest af den oprindelige stjerne. Det er muligt at observere Ringtågen i en god amatørkikkert.
Måske er der nogle blandt læserne, der husker Vega fra science fiction-filmen ’Contact’ baseret på en roman af Carl Sagan (1934-1996), der var en kendt astronom og formidler af videnskab. Filmen ’Contact’ indledes med, at Jodi Foster modtager et signal fra en planet netop omkring stjernen Vega.
Det var jo spændende, men ikke så realistisk. Vega er nemlig en meget ung stjerne, der højst har nået at danne en planetskive omkring sig. Den er cirka dobbelt så stor som Solen og har derfor heller ikke så lang en levetid, nok omkring 1 milliard år. Så det er nok ikke lige fra den kant, vi skal vente budskaber.
Til gengæld har Vega, der ikke ligger langt fra himlens nordpol, æren af at have været polarstjerne for cirka 14.000 år siden, og den vil blive det igen om godt 12.000 år. Himlens nordpol ligger nemlig ikke fast. Det skyldes, at Jordens omdrejningsakse bevæger sig i forhold til himlens stjerner. I løbet af 26.000 år beskriver jordaksen en cirkel på himlen – man siger, at jordaksen præcesserer. Det er årsagen til, at vi har vekslende polarstjerner.
Eta-Aquariderne
Fra omkring 18. april og et stykke ind i maj kan der også være nogle få stjerneskud at hente fra den lille sværm Eta-Aquariderne, hvis radiant ligger i stjernebilledet Aquarius eller Vandmanden. På vore breddegrader står Vandmanden dog enten ret lavt på himlen eller helt under horisonten.
21. april kl. 5 om morgenen finder vi dog lavt på himlen i sydøst både Jupiter og Saturn tæt på Vandmanden og dermed i nærheden af radianten for stjerneskuddene. Det er næsten en time før solopgang, så her skulle være en chance for et par stjerneskud.
