I år 1604 dukkede en ny stjerne op på nattehimlen. Den lyste klarere end Jupiter og faldt kun langsomt i lysstyrke over flere uger derefter.
Denne begivenhed, som senere viste sig at være en supernova – eller en stjernedød – startede den 9. oktober 1604. Den 17. oktober begyndte den berømte astrofysiker Johannes Kepler at nærstudere den, og det gjorde han næsten uafbrudt i et år derefter. Kepler udgav også efterfølgende en bog om fænomenet, som blev opkaldt efter ham.
I dag kan resterne efter Keplers supernova stadig ses på himlen. Astrofysikere har studeret Kepler supernovaens levn og forsøgt at fastslå, nøjagtig hvad der skete, da stjernen i sin tid eksploderede. Nu tyder nye analyser fra NASA’s Chandra X-ray Observatorium på, at supernovaen var langt mere kraftfuld og fandt sted meget længere væk fra os, end forskerne hidtil har troet.
Otte dages observationstid
Billedet herover viser data fra Chandra, som er samlet over næsten hele otte dages observationstid. Røntgenstrålingen er vist i fem farver, som rangerer fra lavere til højere energier: rød, gul, grøn, blå og lilla. Disse stråler er efterfølgende blevet kombineret med et optisk billede fra the ’Digitized Sky Survey’, som viser stjernerne i samme område.
Tidligere analyser af Keplers supernova har vist, at den stjerneeksplosion, som dannede supernovaen, var en type la-supernova.
\ Fakta
En supernova markerer enden på en stjernes liv og er, når stjernen eksploderer eller detonerer. Der findes flere forskellige supernovaer for eksempel med massive stjerner og hvide dværge.
Denne type supernova finder sted, når en hvid dværg vokser i masse, enten ved at trække gas fra en nabostjerne eller ved at fusionere med en anden hvid dværg, indtil den bliver ustabil og eksploderer.
Keplers supernova opfører sig underligt
Keplers supernovaen opfører sig dog lidt anderledes, end andre supernovaer af denne type normalt gør. Resterne fra en sådan supernova er typisk meget symmetriske, mens Keplers supernovarest er asymmetrisk og har en klar bue af røntgenudledning i sin nordlige region.
Denne bue kan forklares på to måder, mener forskerne bag det nye studie.
Enten bevægede før-supernova-stjernen sig sammen med sin nabostjerne igennem den interstellare gas i rummet og mistede en anselig mængde masse, hvilket har skabt en ’chok-bue’ i den.
Den anden forklaring er, at buen er blevet dannet, fordi supernova-levnet udvider sig i en interstellar sky af gradvist stigende tæthed.
Den gamle teori holder ikke
\ Fakta
En hvid dværg er en særlig type stjerne. Når små stjerner, som vores egen Sol, løber tør for brint, udvider de sig til røde kæmpestjerner. Efter et stykke tid kollapser kæmpestjernen og bliver til en hvid dværg.
Uanset hvilken forklaring man vælger, så holder den gamle teori om, at Keplers supernova fandt sted på en afstand af 13.000 lysår fra Jorden, ikke længere.
Den første forklaring betyder nemlig, at supernovaresten ligger mere end 23.000 lysår herfra. Og den anden antyder, at den ligger et sted mellem 16.000 og 20.000 lysår herfra.
I begge forklaringsmodeller indebærer røntgen-spektret – det vil sige mængden af røntgen ved forskellige energiniveauer – desuden, at der har været en stor mængde jern tilstede, og det vidner igen om, at eksplosionen har været langt mere kraftfuld end den typiske la-supernova.
De nye resultater er publiceret i the Astrophysical Journal.
