En gruppe forskere sidder i et mørkt rum og stirrer på en kurve på en skærm. De trækker den længe nok til, at man kommer i tvivl, om noget mon er gået galt..
Men så bryder de alle ud i jubel og klapsalver.
De har lige modtaget signalet fra deres sonde 869 millioner kilometer væk. Rumsonden Juno er nu i kredsløb om Jupiter efter en rejse på næsten fem år.
Det skete uden problemer kl. 5.55 dansk tid.
Rumsonden skulle ændre sin vinkel og sænke sin fart med næsten 2000 kilometer i timen for at blive fanget af Jupiters tyngdekraft, men alt gik efter planen.
»Det her er den eneste gang, hvor jeg ikke har noget imod at sidde fast i et rum uden vinduer om natten den fjerde juli,« siger Scott Bolton, der er forskningsleder for Juno-missionen og kommer fra Southwest Research Institute i San Antonio i USA, til NASA.com.
LÆS OGSÅ: Mens vi venter på Juno: Det ved vi om Jupiter
Rundt om Jupiter på 54 dage
Juno vil i første omgang kredse rundt om Jupiter i en cyklus, der varer 53,5 dage.
Ved at cirkle langsomt rundt om den kæmpestore planet, sparer den brændstof, indtil den i NASA’s primære forskningsperiode vil stige til en hastighed, hvor den når rundt om Jupiter på 14 dage.
Turen rundt om Jupiter er ikke ren sommerferie for rumsonden, der på sin vej hen over Jupiters orange, røde og brune skyer, vil blive udsat for enorme mængder stråling.
»Vi leder ikke efter ballade, vi leder efter data. Problemet er bare, at når man leder efter den slags data, som Juno gør, så er man nødt til at bevæge sig ind i områder, hvor man kan støde på problemer rigtig hurtigt,« siger Scott Bolton til NASA.com.
LÆS OGSÅ: Juno skal afsløre Jupiters hemmeligheder
Juno bliver udsat for over 100 millioner tandlægefotos
Inde under Jupiters skyer gemmer der sig et lag af hydrogen, der er under så massivt tryk, at det virker som en elektrisk leder.
Forskerne mener, at kombinationen af hydrogen under tryk sammen med Jupiters hurtige rotation - en dag på Jupiter er ti timer lang - skaber et kraftfuldt magnetfelt, hvor elektroner, protoner og ioner rejser ved næsten lysets hastighed.
Derfor vil Juno også udsættes for noget, der ligner den hårdeste stråling i solsystemet.
»I løbet af missionen, vil Juno blive udsat for noget, der svarer til over 100 millioner røntgenfotos hos tandlægen. Men vi er klar. Vi har designet kredsløbet rundt om Jupiter, så det minimerer udsættelsen for stråling i Jupiters hårde miljø. Kredsløbet tillader os at overleve længe nok til at opnå den pirrende data, vi har rejst så langt for at få,« siger Rick Nybakken, der er projektleder ved NASA’s Jest Propulsion Laboratory i Pasadena, USA, til NASA.com.
På Juno’s rejse rundt om Jupiter skal den gennem fjernmålinger kigge under det enorme skydække for at studere nordlyset, så forskerne kan lære mere om planetens oprindelse, struktur, atmosfære og magnetfelt.
Juno skal undersøge udviklingen af vores solsystem
Juno skal forsøge at undersøge, hvordan Jupiter er opstået og har udviklet sig.
Med dens mange måleinstrumenter skal den kigge på, om Jupiter har en solid kerne, optegne Jupiters magnetfelt, måle mængden af vand og ammoniak i den lave atmosfære og observere nordlyset.
Missionen vil også tage et stort skridt i forståelsen af, hvordan store planeter former sig, og hvilken rolle de spiller for resten af solsystemet.
Som det primære eksempel på en kæmpeplanet, kan Jupiter også give os vigtig viden, som vi kan bruge til at forstå planetsystemer om andre stjerner, skriver NASA på deres hjemmeside.
»Med Juno vi vi undersøge de ukendte dele af Jupiters massive strålingsbælter og dykke dybt ned i planetens indre, men også kigge på, hvordan Jupiter blev født, og hvordan hele vores solsystem har udviklet sig,« siger NASA-administrator Charlie Bolden til NASA.com.
Du kan se flere glade forskere og følge med i udviklingen på NASA's facebookside herunder.
