John Glenn blev født 1921 i Ohio og blev pilot under anden verdenskrig, hvor han fløj 59 togter mod Japanerne. Senere deltog han i Koreakrigen, inden han blev testpilot.
I 1959 blev han en af NASAs første 7 astronauter, og med sin flyvning 3 gange rundt om Jorden i februar 1962 opnåede han omtrent den samme status som flyverhelten Charles Lindbergh fik efter sin flyvning over Atlanten i 1927.
Vejen til berømmelse var dramatisk
John Glenns vej til berømmelse var en bare 5 timer lang flyvning i en lille Mercury-kapsel med en vægt på kun 1,3 ton. Han gav en meget præcis beskrivelse af kapslens størrelse, da han udtalte, at:
»Man går ikke ind i en Mercury kapsel – man tager den på«
Flyvningen blev meget dramatisk, og den viste, hvor vigtig det er at have en kompetent pilot om bord.
Allerede efter en omkredsning af Jorden svigtede en af kapslens små styreraketter, hvilket gjorde det vanskeligt for det automatiske styresystem at virke. Men Glenn løste problemet ved selv at overtage kontrollen.
Han vakte en del opmærksomhed ved at fortælle, at kapslen var omgivet af små lysende partikler, han kaldte for ildfluer.
I dag ved vi, at det ikke var andet end iskrystaller fra kapslens styrejetter, men dengang var alt helt nyt, og psykiateren i jordkontrollen George Rapp spurgte endda Glenn:
»Hvad sagde de, John?«
Varmeskjoldet var gået løs
Meget mere alvorligt var det, at data fra Mercury syntes at vise, at varmeskjoldet var gået løs, hvilket ville betyde, at kapslen ville brænde op under nedturen.
Flyveleder Christopher Kraft havde heldigvis et hold af eksperter at trække på, og de blev enige om, at varmeskjoldet kunne holdes fast af de remme, som holdt bremseraketterne fast neden under varmeskjoldet.
Så Glenn fik besked på ikke at afkaste bremseraketterne, efter de var affyret. Men som Glenn fortalte bagefter, så fik han ikke grunden til denne ændring af planen at vide, og det var han forståeligt nok ikke spor tilfreds med.
Gennemsvedt Glenn blev fisket op i Atlanterhavet
Glenn affyrede bremseraketterne over Stillehavet, og han følte det: »som om, jeg blev sparket helt tilbage til Hawaii.«
Derefter begyndte kapslen i en lang bue at trænge ind i den tætte atmosfære med en fart på næsten 28.000 km i timen.
I den meget lille kapsel følte han virkelig, at han sad midt i en orange ildkugle, og i vinduet over sit hoved kunne han se store glødende dele fare forbi. Hvis delene var fra bremseraketterne, var alt godt, men hvis de kom fra varmeskjoldet ville han kun have få sekunder tilbage at leve i.
Men alt endte godt med en meget gennemsvedt Glenn, der blev fisket op af en destroyer i Atlanterhavet efter en flyvning, som havde varet lidt mindre end fem timer og bragt ham tre gange rundt om Jorden.
Glenn blev senator
Glenn forlod NASA i 1964 og var en overgang i forretningslivet, inden han blev demokratisk senator 1974–1999.
I 1984 søgte han uden held at blive nomineret som det demokratiske partis præsidentkandidat. Han var involveret i en enkelt finansskandale, hvor han dog blev frikendt med en kritik af, at han havde udvist dårlig dømmekraft.
Men trods det politiske arbejde, havde han aldrig helt opgivet håbet om igen at komme ud i rummet.
Han udførte et årelangt lobbyarbejde, før NASA lod ham træne til at deltage i en flyvning med rumfærgen Discovery.
Formålet med flyvningen var at lære mere om aldring, og hvordan den vægtløse tilstand påvirker en person godt oppe i årene.
Den gamle mand og rummet
Den daværende præsident, Bill Clinton, var nede på Cape Canaveral for at opleve John Glenn blive sendt af sted med Discovery.
Denne gang sad Glenn på det nedre dæk, så at sige blandt de menige astronauter. Hans opgave var rent medicinsk, og under hele den mere end en uge lange flyvning skulle han bære masser af medicinsk udstyr.
Naturligvis var der også dem, som kritiserede valget af Glenn og tilskrev det en vennetjeneste fra Clinton. Men til kritikerne havde Glenn følgende svar:
»Vi ved, hvad der sker, når vi bliver ældre. Men jeg ønsker at bidrage til vores viden om, hvorfor vi ældes. Måske kan vi lære, hvordan vi kan afhjælpe de skrøbeligheder, som plager så mange mennesker... Og vi håber, at vi kan lære meget ved at studere lighederne mellem aldringsprocessen, og hvad der sker med astronauter, som opholder sig i rummet.«
Det er nemlig korrekt, at meget af det, der sker med astronauters knogler og muskler, svarer til, hvad der sker, når vi bliver ældre.
Efter ni dages rumflyvning havde Glenn ret svært ved at genfinde balancen, og han måtte den første dag efter landingen gå meget langsomt og forsigtigt. Men ellers så han ud til at have klaret flyvningen fint.
Glenns sidste tid
Glenn mistede aldrig sin interesse for rummet, som han brugte enhver lejlighed til at promovere. Således talte han med besætningen på rumstationen ISS 20. februar 2012, der markerede 50 året for hans første flyvning.
Glenn var ikke så bekymret for, at USA kunne blive erobret udefra. Glenn mente, at den største fare for USA var befolkningens holdning, ikke bare til regeringen, men også til politik og de demokratiske institutioner.
Han var livet igennem gift med Annie, som også var ved hans side, da han døde 8. december på Ohio State University James Cancer Center. De opnåede at være gift i 73 år.
Glenn skal begraves på Arlington kirkegården i Washington D.C.
