Hvad troede vores forfædre om nordlys?

I dag er det blevet populært at rejse efter nordlys.

Der udbydes mange ture til det nordlige Norge, Svalbard og Lapland med det ene formål at se nordlys – hvilket man godt kan forstå, når man bare én gang har set det fantastiske skue, det kan være.

Man kan også være heldig at se nordlys længere sydpå, hvor vi i Danmark flere gange i den senere tid har kunnet opleve mange nætter med fænomenet.

Men skal vi for alvor se det udspille sig, skal vi op nordpå, hvor der i generationer har været fortalt myter om nordlyset, længe før vi fik den første videnskabelige forklaring på det i 1896.

Her vil vi se på de myter og legender om nordlyset, som vi har haft i årtusinder - inspireret af lignende beskrivelser hos blandt andre Videnskab.dk's søstermedie forskning.no, Space.com, Hurtigruten.com, Lapland.fi og Aboriginal Astronomy. Mange af myterne er samlet og beskrevet af forsker i atmosfærefysik Robert H. Holzworth II i en litteraturgennemgang fra 1975.

Hvad tænkte vikingerne?

Vi begynder på vores egne breddegrader og spoler tiden tilbage til vikingetiden. Desværre findes der ingen kilder fra vikingernes samtid, der med sikkerhed taler om det fantastiske lys på himlen dengang.

Selve ordet nordlys bruges for første gang i den norske bog 'Kongespejlet' fra 1200-tallet. Der fortæller en far sin søn om nordlyset ud fra beretninger, faren har hørt fra folk, som har rejst i Grønland.

Faren er tilbageholdende med at konkludere noget om nordlysets årsag, men fortæller, at de grønlandsrejsende formoder, at der er tre mulige, naturlige forklaringer på nordlyset:

1. At ild omslutter alt - også havene - og nordlys er et genskin af den ild, der omgiver de yderste have.
2. At det er enkelte af Solens stråler, som kan nå omkring Jorden til dens natteside oppe ved Grønlands yderlige placering.
3. »At ismasserne og kulden i sig samler så megen styrke, og at der derfra udgår denne lysning,« siger faren og vurderer, at denne tredje forklaring virker mest sandsynlig.

Men selvom der ikke findes nogen sikre beskrivelser fra vikingernes samtid, skorter det ikke på spekulationer og stridigheder om vikingetidens referencer til nordlyset.

Den nok mest udbredte påstand går på, at vikingerne skulle have troet, at nordlyset skulle stamme fra de kvindelige rytterkrigere valkyrierne, hvis rustninger skabte reflektioner, som oplyste himlen på krigernes vej til Valhalla.

Arkæologer fortæller dog til Videnskab.dk, at historien om valkyrierne er en skrøne, som lader til udelukkende at være opstået i bogen 'Bulfinch's Mythology' skrevet af den amerikanske bankmand Thomas Bulfinch og udgivet i 1867.

Nogle mener desuden, at de 'drager i himlen', som omtales i 'Den Angelsaksiske Krønike' blandt andet forud for det første vikingeangreb i 793, måske kan have været nordlys. Andre spekulerer på, om et såkaldt magisk møde mellem to oplyste skyer, som beskrives i den arabiske diplomats Ibn Fadlans beretning om vikinger i Rusland, kunne være nordlys.

Endelig er der enkelte, der foreslår, at broen til gudernes verden, bifrost, som omtales i digtsamlingen 'Den poetiske Edda', kan være nordlys. De fleste holder dog på, at det er regnbuen.

Alt i alt er der altså ingen sikre beviser på, hvad vikingerne har tænkt om nordlyset.

Lad os i stedet rette fokus mod de myter, der er opstået i andre verdenshjørner.

Finske ræve med store haler

På Færøerne skulle der have været en negativ opfattelse af nordlyset. Således skulle børn have hatte på, når det meldte sin ankomst, da deres hår ellers ville blive brændt af.

Ifølge Laplands officielle turismeorganisation frygtede samerne også nordlyset, som de anså for et dårligt varsel, da det blev betragtet som de afdødes sjæle. Man skulle ikke tale om nordlyset og slet ikke påkalde sig opmærksomhed ved at vinke, fløjte eller synge, for så kunne det være, at nordlyset kom ned fra himlen og tog en med op.

Den måske mest charmerende af alle myter om nordlys er fra Finland og handler om polarræve.

Ifølge myten var polarrævene ansvarlige for at skabe nordlys. De løb over himlen så hurtigt, at når deres store, buskede haler strøg mod bjergene, skabte det gnister, der lyste himlen op.

Navnet for nordlys var ’revontulet’, der bogstaveligt kan oversættes til 'ildræv'. Der findes flere udgaver af denne historie. Ifølge en anden version opstår lyset, når ildrævene løber, og deres haler fejer snefnug op på himlen. Månens lys rammer snefnuggene og skaber derved nordlyset.

Amerikanske myter

Der findes utallige af denne slags myter fra alle de steder, hvor man kan se nordlys, således også fra Nordamerika.

De amerikanske myter er i virkeligheden variationer af de samme temaer, som vi kender fra Skandinavien. For nogle er nordlys et godt tegn, for andre er det noget, man skal frygte.

I Canada og det nordlige Michigan var der en tro på, at Jordens skaber Nanabozho var flyttet til det fjerne nord, og her tændte et stort bål for at lade sit folk vide, at selv om han var langt væk, tænkte han stadig på dem.

Nordlyset var en refleksion af dette bål.

I Alaska tog inuitterne børn med indenfor, når der var nordlys, da et barn, der var udendørs, kunne risikere at miste hovedet. Men der fandtes et forsvar. Hvis de sang eller viftede med en kniv, var det muligt at beskytte sig mod lysets onde ånder.

Sydlys

Når vi i artiklen kun taler om nordlys, så hænger det sammen med, at vi bor tæt på nordlyszonen, og at det derfor er let at rejse til steder, hvor man kan se nordlys.

Men nede sydpå nær Antarktis er der en tilsvarende zone med sydlys, der er lige så flot som nordlys.

Man kan se sydlys både fra Australien og New Zealand, og planlægger man en rejse dertil, kan man her finde en liste over de steder, hvor der er bedst mulighed for at se fænomenet.

Sydlyset har naturligvis også givet anledning til myter. Her er et par eksempler:

Aboriginerne - Australiens oprindelige befolkning - opfattede almindeligvis lyset som brande i kosmos ifølge uddannelseshjemmesiden Aboriginal Astronomy. For Gunai-folket i det østlige Victoria blev de opfattet som skovbrande i åndeverdenen og et varsel om en kommende katastrofe. Andre opfattede sydlyset som ild skabt af himmelånder.

Maorierne fra New Zealand anskuede sydlyset (Tahunui-a-rangi) som forfædres lejrbål, reflekteret på himlen. Disse forfædre sejlede sydpå i deres kanoer og slog sig ned på et land af is i det yderste syd.

Hvis man oplever hele to himmelfænomener på én gang, ja, så må det betyde noget særligt.

Således oplevede aboriginerne i 1859 i det sydlige Australien både nordlys og en total måneformørkelse på samme tid. Dette forårsagede stor frygt og angst, for det varslede ​farlige åndevæseners ankomst.

Nordlys i historien

Er der noget, vi mennesker gennem hele historien har været gode til, så er det at tage varsler af alt muligt - især af noget, der foregår på himlen.

Således er kometer blevet opfattet som varsler – og som regel varsler om noget ondt som krige og katastrofer.

Således udsendte paven i 1456, hvor der var en komet på himlen, en opfordring om at bede om udfrielse fra de tre største trusler, man kunne forestille sig dengang: ’Djævelen, tyrken og kometen.’

Det vil derfor være overraskende, om ikke også nordlys havde spillet en rolle i historien. Men det har nu ikke afstedkommet nær så stor frygt, som kometer kunne skabe.

En af de tidligste beretninger er fra Romertiden under kejser Tiberius, som regerede i år 14-37.

I år 34 sendte han tropper til byen Ostia, fordi et tilfælde af nordlys overbeviste ham om, at byen stod i flammer – hertil må bemærkes, at nordlys bestemt ikke er noget, man ser ret tit i Italien, så begivenheden har vakt opsigt.

Når nordlys ses langt mod syd, har det ofte en rødlig farve. Derfor var der mange, som mente, at nordlyset varslede krig, død eller sygdom.

I England blev nordlyset i 1716 tolket som Guds forfærdelse over henrettelsen af ​​to skotske oprørere. Men også som en støtte til dem, der afsagde dommen.

I tiden op til Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet var der et rødt nordlys på himlen over England og Skotland. De lokale rapporterede, at de hørte enorme hære kæmpe på himlen. De bange tilskuere troede, at det var en forudsigelse om krig og død.

Helt uret havde de ikke, for det var lige før, monarkiet faldt i Frankrig, hvilket jo blev en blodig affære.

Men det var også en periode, hvor man begyndte at lede efter videnskabelige forklaringer.

Således havde den amerikanske statsmand og filosof Benjamin Franklin (1706-1790) fremsat den teori, at nordlys opstod ved ophobning af elektriske ladninger ved de magnetiske poler.

I september 1859 skete en helt afgørende begivenhed.

Helt ned til troperne kunne man se røde, grønne og lilla nordlys, og det skete blot et døgn efter, at en britisk astronom, Richard Carrington, havde observeret to blændende perler af hvidt lys dukke op kortvarigt over en solplet.

Hvad Carrington havde observeret, var et soludbrud rettet direkte mod Jorden.

Det var også et klart tegn på, at der var en sammenhæng mellem begivenheder på Solen og nordlyset her på Jorden. Men der skulle gå yderligere 37 år, før den norske fysikprofessor Kristian Birkeland kom med den endelige forklaring i 1896.

Det kan du læse mere om i artiklen 'Hvordan opstår nordlys?'

Rettelse 12. oktober 2024: I den oprindelige udgave af artiklen fremgik det, at vikingerne troede, at nordlys var reflektioner fra valkyrier på vej til Valhalla. Det er imidlertid ikke dokumenteret i nogen kilder fra vikingetiden, og afsnittet om vikinger er derfor blevet rettet.