Hubble-teleskopet har undersøgt de to exoplaneter, TRAPPIST-1b og TRAPPIST-1c, der befinder sig omkring 40 lysår fra Jorden. Forskerne fandt ud af, at det er meget sandsynligt, at de to planeter ikke har tykke brint-helium-rige atmosfærer, som er det, man normalt ser ved gasplaneter.
Manglen på en kvælende brint-helium-atmosfære øger sandsynligheden for, at planeterne er beboelige. En tyk atmosfære af brint og helium vil nemlig føre til en meget stor drivhuseffekt.
Forskerne har observeret exoplaneterne i nær-infrarødt lys med et af Hubbles vidvinkelkameraer. De brugte spektroskopi til at undersøge det lys, de modtog. På den måde kunne de få et hint om, hvordan den kemiske sammensætning er i atmosfærerne på de to planeter.
Man ved endnu ikke helt, hvad atmosfærerne består af, men man er sikker på, at mængderne af brint og helium er meget små. Det er en rigtig vigtig opdagelse, fordi det betyder, at der måske er tale om stenplaneter og ikke gasplaneter.
Hurtigløbere om en rød dværgstjerne
De to planeter kredser om en rød dværgstjerne, der er minimum 500 millioner år gammel. Den befinder sig i stjernebilledet Vandmanden. De to planeter blev opdaget i slutningen af 2015 med hjælp fra en serie observationer fra TRAPPIST-teleskopet, der er et belgisk robot-teleskop, der befinder sig på ESOs observatorium La Silla Observatoriet i Chile.
Den ene exoplanet, TRAPPIST-1b, laver et omløb omkring den røde dværgstjerne på 1,5 dage, mens den anden planet TRAPPIST-1c er 2,4 dage om det. Planeterne er mellem 20 og 100 gange tættere på deres stjerne, end Jorden er på Solen.
Fordi deres stjerne er meget mindre klar end Solen, tror forskerne, at i hvert fald en af planeterne (TRAPPIST-1c) befinder sig i den beboelige zone. I den beboelige zone er temperaturerne helt rigtig for at flydende vand kan eksistere.
Sjælden dobbeltpassage giver optimale observationsbetingelser
4. maj i år udnyttede forskerne en sjælden dobbeltpassage af planeterne.
Begge planeterne passerede ind foran den røde dværgstjerne med få minutters mellemrum, og forskerne kunne måle lyset fra stjernen, der blev filtreret gennem atmosfæren.
Flere observationer af et givtigt system
Forskerne håber, at man kan bruge Hubble til at lave flere observationer, hvor man leder efter grundstoffer, der er tungere end brint og helium. En tyndere atmosfære vil nemlig bestå af tungere molekyler som for eksempel vand og kuldioxid. Det er blandt andet det, vi ser i Jordens og Venus’ atmosfære.
Endelig kan fremtidige observationer fra James Webb-rumteleskopet måske også hjælpe med at kaste lys over sagen. James Webb-rumteleskopet kan nemlig analysere temperaturer og overfladetryk på planeterne.
De to planeter er de første på størrelse med Jorden, som forskerne har en mulighed for at undersøge mere detaljeret med henblik på at finde ud af, om de kan understøtte liv.
