Flyskræk journalist styrter med fly

»Hej, det er Rosita Svensson fra Det Europæiske Rumagentur. Jeg vil spørge, om du som journalist på Videnskab.dk har lyst til at komme med på vores kommende parabolflyvning?«

Klokken er 13.30, 29. februar 2012, og jeg må lige synke engang.

En parabolflyvning kan bedst af alt sammenlignes med en gevaldig rutsjetur, hvor flyet først kravler stejlt opad et par kilometer for derefter at styrtdykke lige så stejlt og længe nedad, så alting om bord bliver vægtløs i ca. 25 sekunder – ikke kun én gang, men 31 gange i træk.

De fleste mennesker vil nok synes, at sådan en oplevelse er et fantastisk tilbud, man ikke kan takke nej til, men alene tanken om at skulle svæve vægtløs rundt i et fly, gør mig svimmel. Jeg lider nemlig af en ikke ubetydelig flyskræk og får hjertebanken, knaldende hovedpine og en kraftig snurren i hænderne under selv den mindste form for turbulens.

»Øh, det vil jeg da gerne,« hører jeg mig selv fremstamme i telefonen, mens jeg desperat ovevejer, hvordan jeg skal slippe ud af den knibe igen. Men efter et par søvnløse nætters grublen, bliver jeg faktisk helt glad for min udmelding.

Denne tur giver mig en enestående chance for at slippe af med min flyskræk, der har redet mig som en mare gennem de seneste 20 år, hver gang jeg har skullet på ferie eller har måttet rejse til udlandet i forbindelse med mit arbejde.

Psykolog og pilot hjalp mod flyskræk

Min overlevelsesstrategi, siden jeg fik tilbuddet for nogle måneder siden, har været at være fuldstændig åben om min flyskræk, og jeg meldte det også klart ud til lægerne, da jeg skulle igennem det temmeligt omfattende obligatoriske helbredstjek på Flyvemedicinsk Institut på Rigshospitalet for at blive clearet til turen.

Mit blodtryk var den dag så højt, at det gav lægen mere end én rynke i panden, men da han hørte at jeg var flyskræk, smilede han.

»Du skal da selvfølgelig af sted, Sybille. Det der problem, det fikser du,« sagde han og stak mig et kort i hånden på afdelingens psykolog og pilot, Kathrine Marie Elmer, som ud over at sparre med professionelle dykkere, piloter og andet godtfolk med ekstreme jobs også behandler almindelige dødelige mennesker som mig.

Kathrine Marie Elmer viste sig at være helt fantastisk, og allerede efter et par samtaler følte jeg mig nogenlunde rustet til at tage af sted – så nu er jeg faktisk her i Bordeaux Lufthavn hos operatøren Novespace, der har ansvaret for disse flyvninger under ESA, og kigger på den Airbus 300, der inden længe skal give mig en oplevelse for livet.

Gemmeleg med tyngdekraften

Denne kampagne er nummer 56 i ESAs historie og består af tre flyvninger, der er spredt over tre dage fra 22. maj til og med 25. maj 2012. Min flyvning er den første.

Parabolflyvningerne regnes stadig for testflyvninger, hvilket ikke er så underligt, taget i betragtning af, at de sætter flyet – og personerne om bord – i en ekstrem situation.

En parabolflyvning kan siges at være en leg med tyngdekraften, som er en fundamental kraft, der findes mellem alle objekter i universet.

Så længe vi står på Jorden, vil tyngdekraften trække os ned mod jordoverfladen, som så trykker på os med en lige så stor modsatrettet kraft (1G). Men kravler du f.eks. op på en stol og hopper ned, vil der, i den korte tid før du rammer Jorden, ikke være noget, der trykker tilbage på dig. Du bliver vægtløs.

Denne vægtløshed er vi fra naturens hånd ikke designede til, så derfor er det spændende at undersøge, hvordan kroppen – såvel som andre ting og sager – opfører sig.

Sådanne eksperimenter kræver mere tid, end hvad man kan få ud af at hoppe fra en stol, så derfor laver ESA og andre rumfartsorganisationer parabolflyvninger.

Simulerer tyngdefelter på Månen og Mars

En parabolflyvning udnytter, at en hvilken som helst genstand vil følge en parabel, hvis den bliver kastet. Lader man et fly følge kasteparablens bane, vil alle objekter indeni være vægtløse.

Flyet lægger ud med at flyve vandret under en almindelig tyngdepåvirkning på 1 – herefter stiger det med en vinkel på ca. 45° og en acceleration svarende til 1,8–2 G. Dette ‘pull-up’ varer ca. 20 sekunder, hvorefter piloten skubber gashåndtaget frem, til G-måleren viser 0. Flyet vil nu være i frit fald og følge kasteparablens bane.

Så snart flyet vender næsen nedad, hiver piloten gashåndtaget tilbage svarende til en acceleration på 1,8-2 G (‘pull-out’). Efter ca. 20 sekunder vil flyet igen bevæge sig ligeud, så tyngde-påvirkningen lander på 1.

Den vægtløse periode er begrænset til 20-25 sekunder, for at sikre, at flyet kan holde til den kraftige tyngdepåvirkning under pull-up og pull-out.

Undervejs vil flyet også gennemføre nogle vendinger, hvor man vil opleve tyngdepåvirkninger svarende til dem, man finder på hhv. Månen og Mars.

Forskere laver eksperimenter i luften

Stemningen blandt deltagerne er høj og forventningsfuld, og folk snakker på kryds og tværs. Langt de fleste er forskere, som fortæller ivrigt hinanden om deres kommende eksperimenter, som skal udføres om bord på flyet.

Eksperimenterne går ud på at udforske alt fra dannelse af skum over afprøvning af interaktiv computersoftware til en kortlægning af, hvordan en stresssituation som en parabolflyvning påvirker kroppen. Mange forskere lægger selv kroppe til deres eksperimenter og får foretaget blodprøver eller bliver iklædt en særlig hjelm, der kortlægger graden af hjerneaktivitet undervejs.

Der er mange forskere og mediefolk med, der, ligesom jeg, ikke har prøvet sådan en flyvning før, og de forsøger alle nysgerrigt at pumpe de gamle garvede folk for oplysninger om, hvordan vægtløshed helt konkret føles.

»Enjoy«

Ét af de mange mennesker, der indtil videre har gjort et stort indtryk på mig, er ESA’s fotograf Anneke Le Floc’h – en dame i sin bedste alder, der har dækket flyvningerne de sidste 20 år. Der er ingen tvivl om, at dette er det årlige højdepunkt for hende. Og hendes forventning og begejstring sniger sig ind på mig.

»Du skal virkelig, virkelig glæde dig. Det er så sjovt, en helt igennem vidunderlig oplevelse. Det er umuligt at forestille sig, hvordan det er, inden man har prøvet det, og man kan ikke forklare, hvordan det var, når man endelig har været af sted. Men én ting, jeg med sikkerhed kan sige, er, at det er ubeskriveligt fantastisk,« siger hun.

Følg med her på sitet de kommende dage, hvor Videnskab.dk vil dække begivenhedernes gang og fortælle om de mange spændende eksperimenter, der finder sted på flyet – og hvordan jeg taklede flyskrækken.