Den grønne komet, C/2022 E3 (ZTF), der for nylig har trukket overskrifter, da den netop nu er synlig på nattehimlen, har vokset sig en mærkelig, ny hale og har nu hele tre.
Eller… Sådan ser det i hvert fald ud.
I virkeligheden er der stadig kun tale om to haler, som i øvrigt er det normale antal haler for de fleste kometer, der flyver rundt deroppe.
Og det er kun, fordi Jorden, kometen og Solen er placeret på en helt speciel måde i forhold til hinanden, at en såkaldt ‘anti-hale’ ser ud til at have vokset frem, forklarer astronom Line Drube.
Gas-, støv- og anti-hale
»Man kan tænke på kometer som beskidte snebolde: De består af is, støv og sten,« fortæller Line Drube til Videnskab.dk.
»Når solen varmer isen på kometen op, fordamper isen og udvider sig, og nogle gange kommer der små ‘udbrud’ af damp, der skyder små sten, gas og støv væk fra kometen,« siger hun.
Både støvet og gassen bliver påvirket af solvind, men på forskellige måder. Derfor deler de sig ud i to haler, en gashale og en støvhale.
\ Læs mere
Gashalen lyser på grund af ionisation og peger altid direkte væk fra solen. Støvhalen består af støvkorn i forskellige størrelser og lyser ikke selv, men reflekterer blot Solens lys.
\ ... ionisation?
Gas består af atomer, og atomer består af elektroner, protoner og neutroner.
En ion er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner. Processen hvorved et atom bliver til en ion kaldes ionisering eller ionisation, og når det sker, udsendes lysfotoner også.
I sit kredsløb bliver dampen omkring kometen ramt af ultravioletstråling fra Solen, og det får dampen til at ionisere - og dermed lyse svagt.
»Jo mindre støvkornene er, desto kraftigere bliver de skubbet i retning væk fra Solen af solvinden,« fortsætter Line Drube.
»De største støv-partikler bliver derfor meget lidt påvirket af solvinden og fortsætter i kometen bane, mens de små støvpartikler bliver skubbet mere væk fra Solens retning, og det skaber en banan-agtig facon bagom kometen.«
Og her finder vi ophavet til den tredje hale: Denne hale er nemlig bare støvhalen - men som bøjer på sådan en måde, at det lige præcis fra vores perspektiv ligner en ny hale, der peger ind mod solen.
Nedenstående tegning forsøger at illustrere dette:
»Så det er bare en optisk illusion,« siger Line Drube fra DTU Space.
»Det har ikke særlig stor relevans for astronomi eller forskning, men er bare en finurlig og sjov ting.«
Hun tilføjer, at meteorregn, også kaldet stjerneskud, er støv fra en komets hale, der rammer og brænder op i vores atmosfære.
For eksempel er den årligt tilbagevendende meteorregn Perseiderne (der rammer Jorden næste gang mellem 17. juli - 24. august 2023) rester af kometen 109P/Swift-Tuttle - en kæmpe komet på 26 kilometer i diameter, der har en kredsløbstid rundt om Solen på 133 år.
Det er i øvrigt ikke første gang, at en komet, der har besøgt os, har haft en anti-hale. Der er for eksempel C/2011 L4 (PanSTARRS) fra 2013:
Eller Arend-Roland-kometen fra 1957:
Line Drube fortæller, at hun skal ud og se den grønne komet, når den er allermest synlig i dagene omkring 1. februar.
»Hvis det ikke er for skyet, kører jeg ud et mørkt sted med en almindelig kikkert,« siger hun.
Hvis du, kære læser, selv vil ud og finde kometen, der besøger vores planet en gang hvert 50.000. år, kan det måske hjælpe at finde stjernebilledet 'Giraffen'. Måske hjælper det at finde Karlsvognen først, og kig så 'over' og til højre for den.
Hvis du vil vide mere, kan du læse denne artikel fra Videnskab.dk: Kig op i februar: Se ekstremt sjælden komet og velkendte stjernebilleder på vinterhimlen.
