I weekenden bliver det muligt at se et spektakulært show på nattehimlen.
Årets største meteorsværm ‘Perseiderne’ er nemlig igen over os, og antallet af stjerneskud kommer til at toppe i Danmark omkring den 12. og 13. august.
Perseiderne har egentlig prydet nattehimlen siden juli, men heldigvis bliver der skruet op for stjerneskuddene her i august, hvor nætterne er blevet noget mørkere.
Ifølge Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog på Danmarks Meteorologiske Institut, kommer skyerne endda også til at arte sig.
»Vi forventer ikke generende skyer i de næste mange dage, og hvis der er nogen, kommer de til at være meget tynde og højtliggende. Der er en risiko for tåge i de sene nattetimer, men det er kun lokalt,« siger Frank Nielsen til Videnskab.dk.
Godt vejr, men Månen driller
Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, vil dog gerne mane forventningerne til weekendens meteorsværm lidt til ro. Månen spiller nemlig også en rolle.
»Der kommer desværre til at være fuldmåne den 12. august, så de svageste stjerneskud bliver svære at se. Man kan dog være heldig at se de helt stærke stjerneskud, og vejret bliver jo rigtig godt,« siger Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.
Hvis du på trods af den skinnende måne alligevel vælger at sæt dig ud i lænestolen med en kande kaffe ved hånden, har Michael Linden-Vørnle nogle gode råd til dig.
»Det er bedst fra midnatstid og nogle timer frem. Det er nemlig her, at radianten kommer pænt op på himlen. Men man skal først og fremmest prøve at undgå at blive blændet af månelyset,« siger Michael Linden-Vørnle.
Radianten er udgangspunktet for Perseiderne. Det finder vi i stjernebilledet Perseus, der ligger i nærheden af Cassiopeia, så kig i retning af dem, hvis du vil lade nogle ønsker flyve ud.
Stjerneskuddene fra Perseiderne skabes, når støv- og partikelrester fra kometen ‘Swift-Tuttle’ hvert år rammer atmosfæren og brænder op. Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om Perseiderne, som du kan læse her.
Kometen kommer stadig til at smide stjerneskud af sig frem til 24. august. Der bliver færre i timen sammenlignet med i weekenden, men til gengæld får vi en mørkere nattehimmel, når månelyset bliver svagere.
\ Stjerneskud kommer fra atmosfæren
Man kan se stjerneskud hver eneste nat, men det, vi ser, er ikke en lille partikel på størrelse med et sandkorn, der brænder op i atmosfæren. Den lysende stribe kommer fra selve atmosfæren og ikke fra partiklen.
Forklaringen er, at hver gang en partikel trænger ind i Jordens atmosfære med en fart på mange kilometer i sekundet, så skabes en lynhurtig opvarmning af atmosfæren – op til en temperatur på mange tusinde grader.
På brøkdele af et sekund afkøles atmosfæren igen, og det er under denne afkøling, at atmosfæren udsender lys.
