Planck-satellittens første kort over hele himlen. (Billede: ESA/ LFI & HFI Consortia)
Det europæiske rumagenturs Planck-satellit har siden august sidste år været i fuld gang med sin primære opgave: at lave den til dato mest følsomme og detaljerede kortlægning af eftergløden fra universets fødsel – det såkaldte Big Bang.
Nu har Planck så leveret det første kort, der dækker hele himlen.
Det er planen, at Planck skal observere hele himlen to gange, så observationerne fortsætter.
Plancks målinger viser dog ikke kun eftergløden fra Big Bang, men fanger også stråling, der kommer fra gas og støv i vores galakse, Mælkevejen.
Forstyrrende gardin
Plancks kortlægning af Mælkevejens gas og støv er af meget stor værdi for de forskere, der studerer vores galakse.
I forhold til Plancks primære opgave – at undersøge eftergløden fra Big Bang – er strålingen fra Mælkevejen derimod et forstyrrende gardin af støj.
En meget stor udfordring for at udnytte Plancks observationer til at lære mere om Big Bang er derfor at fjerne den stråling, der udsendes af både Mælkevejen og andre galakser.
Dansk bidrag
Seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen fra Institut for Rumforskning og – teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) har ledet udviklingen af Planck’s teleskop, der indfanger eftergløden fra Big Bang – bl.a. med støtte fra det danske firma Ticra A/S.
Det danske bidrag til Planck giver danske forskere direkte adgang til de uhyre værdifulde observationer, som satellitten leverer.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
