»Blæksprutter er noget af det tætteste vi kommer på rumvæsner: de har ingen knogler, men de har derimod 3 hjerter, 9 hjerner, og så er de intelligente.«
Det skriver Videnskab.dk’s blogger, Jonas Kristoffer Lindeløv, der er ph.d.-studerende i kognitiv neurovidenskab.
Men hvorfor overhovedet skrive om blæksprutter på hjernebloggen?
»Jo, blæksprutter har en spændende hjerne. Blæksprutter har en central hjerne i kroppen, som består af op til 170 millioner neuroner. Derudover har de op til 50 millioner neuroner i hver arm. Med 8 arme kan blæksprutten altså 400 millioner neuroner i armene tilsammen. Det er over dobbelt så mange som i den centrale hjerne,« fortæller han i sit blogindlæg: ’Blæksprutter har 9 hjerner’, hvor han også kommer ind på, om blæksprutter har en bevidsthed.
Sådan kommer patienterne på coke
Da verdens mest værdifulde brand, Coca Cola, indså, at mange mænd ikke ville købe Diet Coke, fordi ordet ’Diet’ var for fimset, gjorde firmaet noget smart: De producerede et nærmest identisk produkt, men kaldte det i stedet ’Coke Zero’ og lancerede det med en meget maskulin marketingsstrategi.
Men med lægemidler kan man vel ikke på samme måde komme ’gammel vin på nye flasker’? Et storsælgende produkt, en såkaldt ’blockbuster’ må vel kræve en lægevidenskabelig landvinding?
»Nej. Faktisk er gammel vin på nye flasker snarere reglen end undtagelsen for lægemidler,« afslører Andreas Lundh, ph.d.-studerende ved Det Nordiske Cochrane Center.
»Men at sælge gammel vin på nye flasker er ikke lige så genialt som at lave en Coke Zero, hvis kunderne er de samme. For man ender jo med at stjæle markedsandele fra sig selv. Finten er derfor at skabe en helt ny målgruppe - gerne uden overhovedet at ændre på indholdet. Den strategi har nogle medicinalfirmaer også benyttet sig af,« forklarer han i indlægget: ’Sådan kommer patienterne på coke’. Her kan du læse eksempler på, hvordan strategien bliver brugt og høre mere om, hvad Andreas Lundh tænker om den sag.
Skibene sejler over det kosmiske ocean
»Tag en næsten hvilken som helst science fiction-bog ned fra reolen hos din boghandler, og du vil finde et rumskib på forsiden. Det er ikke tilfældigt. Rumskibet er nemlig det visuelle indbegreb af, hvordan vi forestiller os, fremtiden kommer til at se ud,« skriver Thore Bjørnvig, mag.art. i religionsvidenskab.
Først og fremmest er rumskibet et fartøj, hvori man kan forlade Jorden og dens atmosfære og tyngdefelt.
»Samtidig er bevægelsen fra Jorden og ud i rummet også en bevægelse fra fortiden og ind i fremtiden. Rumskibet er altså også en slags tidsmaskine,« forklarer han i indlægget: ’Skibene sejler over det kosmiske ocean’, hvor du kan læse meget mere om, hvilke drømme, tanker og forestillinger rumskibet repræsenterer.
Parkeringsmusik – Om musik for biler og ’håndværkere’
En anden blogger, Nicolai Jørgensgaard Graakjær, lektor fra Aalborg Universitet, har haft en forunderlig oplevelse i Bauhaus, som har givet ham stof til eftertanke.
»Jeg var ankommet i bil, og da jeg åbnede døren, lagde jeg mærke til, at der klingede musik. Det var en mærkelig oplevelse - jeg var sikker på, at jeg havde slukket for CD-afspilleren i bilen, og der var ingen andre biler i nærheden med musik ud af vinduet. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at der hang højtalere i alle lygtepæle på parkeringspladsen. Det var derfra, musikken strømmede,« skriver han.
Videnskabelige studier har vist, at musik kan få rutineprægede, indøvede opgaver til at glide lettere og bedre, og omvendt få nye, koncentrationsbefordrende opgaver til at blive ekstra svære at håndtere. Dén viden har Bauhaus snedigt forstået at bruge.
Præcis hvordan de gør det, kan du læse om i indlægget: ’Parkeringsmusik – Om musik for biler og ’håndværkere’’
