Enhver, der har taget lange flyveture til fjerne himmelstrøg, kender til jetlag: Den stresstilstand i hjernen og kroppen, som rejser på tværs af længdegrader fremkalder. Det kan være ganske og aldeles forfærdeligt.
Så forestil dig, hvor megen jetlag en astronaut ombord på den Internationale Rumstation, ISS, må have. De oplever 16 solopgange og -nedgange hvert eneste døgn.
Læg dertil, at de svæver i vægtløs tilstand og konstant er udsat for stress og lyde.
En artikel på ESA's hjemmeside forklarer, hvordan European Astronaut Centre's medical team hjælper de seks astronauter ombord for at undgå, at de bliver helt bims af den aparte døgnrytme.
Astronauter må finde et søvnmønster
Fuldstændig som på Jorden handler det om for astronauterne at finde et fornuftigt søvnmønster. For at finde det gør de grundlæggende tre ting:
- Følger en streng dagsplan
- Bruger medikamenter
- Regulerer lyset
For det første sørger de altså for at holde en meget struktureret hverdag. Den består af 10 timers arbejde, 6 timer til debriefings, møder, motion, kontakt til familie og venner og dernæst 8 timers søvn.
Alle måltider er fastlagt hver dag, og på den måde ligner et døgn på en rumstation ret meget en helt almindelig arbejdsdag på Jorden. Søndag er dog eneste fridag, som dog ofte går med enten privat forskning eller gamle hængepartier.
I tilfælde af tilkoblinger, uforudsete problemer eller usædvanlige situationer kan astronauternes stramme dagsplan dog blive forstyrret. Det er her andet punkt kommer ind i billedet: medikamenter.
Piller og lysbehandling mod problemer med biorytme
Hvis astronauterne har svært ved at finde den rette rytme, har de nemlig medikamenter med ombord, der kan hjælpe dem. Lægerne anbefaler stoffet melatonin, hvis den er gal. Melatonin er et stof, som hjernen selv skaber for at styre biorytmen.
Men generelt er det ikke en god idé at medicinere sig alt for meget, når man er ombord på en cirka 420.000 kg tung rumstation i kredsløb om Jorden. Sovepiller kan eksempelvis udløse døsighed og betyde, at man sover fra en vigtig alarm.
I stedet arbejdes der derfor også med at regulere lyset på ISS, det tredje punkt på listen, så der eksempelvis er flere røde bølgelængder i lyset morgen og aften og flere blå i løbet af dagen, så det efterligner sollyset på Jorden.
Herunder kan du se en timelapse af ISS, der drøner to en halv gang rundt om kloden, på cirka fire timer i januar 2013. Den starter i det nordlige Australien og ender i det østlige Quebec i Canada. God tur!
Video: NASA
Astronaut Paulo Nespoli sover i sin sovepose. Han sover i den del af ISS, der hedder Harmony, som blev tilkoblet i 2007. (Foto: NASA)
Her er astronaut André Kuipers i gang med natarbejde ombord på ISS, da han var ombord i 2012. Han lægger biologiske prøver i en fryser. (Foto: ESA/NASA)
Nattebelysning på ISS. De grønne lys guider astronauterne mod Soyuz-flugtmodulet i tilfælde af, der skulle ske noget utilsigtet på ISS. (Foto: NASA/Mike Hopkins)
Dette billede er taget under et forsøg med farvet lys under Mars500. Mars500 skulle teste astronauters reaktion på at opholde sig i et falsk rumskib 520 dage, som er den tid, en tur til Mars vil tage. (Foto: ESA)
En af dagens 16 måner, der står op, er her fotograferet af den italienske astronaut Luca Parmitano i 2013. ISS bevæger sig med 28.000 km/t. Deraf de mange solopgange. (Foto: ESA/NASA/Luca Parmitano)
