Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Astrofysikere: Dværggalakser i »Mælkevejens baghave« kan være nogle af de første i universets historie

Annonce:

Vores galakse, Mælkevejen, ser ud til at have nogle ret så gamle naboer - ja, faktisk bliver galakser ikke meget ældre.

Flere af galakserne, der ligger op til Mælkevejen, tyder nemlig på at være nogle af de ældste galakser i universet, skriver BBC News.

Det konkluderer et britisk forskerhold fra Harvard- og Durham University i England på baggrund af nogle nye observationer af såkaldte dværggalakser.

Dværggalakserne kan meget vel være mere end 13 milliarder år gamle og indeholder stjerner, der muligvis har været nogle af de første til at kaste lys i universet, konkluderer forskerne.

Opdagelsen er et gennembrud, der kan gøre os klogere på, hvordan universet så ud dengang for 13 milliarder år siden, fortæller forskerne bag.

»At finde nogle af de allerførste galakser, der er skabt i vores univers, i Mælkevejens baghave, er den astronomiske pendent til at finde spor fra de første mennesker, der fandtes på Jorden. Det er ekstremt spændende,« fortæller Carlos Frenck, professor i astrofysik ved Durham University, ifølge BBC News.

Forskerne gjorde deres opdagelse ved at måle lysstyrken (med et mere teknisk udtryk; luminansen) fra nogle af dværggalakserne, der kredser om Mælkevejen, samt fra nabogalaksen Andromeda.

Annonce:

Forskerne inddelte herefter de små galakser efter lysstyrke og plottede dem ind i en allerede eksisterende model over galakseformation.

Med dette kunne de konstatere, at mange af dværggalakserne, der kredser om Mælkevejen, blev dannet under universets såkaldte mørke urtid.

Den mørke urtid begyndte cirka 380.000 år efter Big Bang og er den første tid i Big Bangs tidslinje, hvor stjernerne og galakserne så småt begyndte at tage form.

Studiet er publiceret i det astronomiske tidsskrift Astrophysical Journal.

Universets historie begynder med Big Bang. De første galakser skabes under den mørke urtid (Cosmic Dark Ages) 380.000 år efter Big Bang. (Illustration: NSF)

fghs