Trods Merkurs beskedne størrelse er den alligevel synlig fra Jorden.
Normalt, når Merkur skal ses på himlen, skal man kigge efter en lysende prik tæt på solopgang eller solnedgang. Merkur skal altså ligge et stykke væk fra Solen.
Men ved en merkurpassage, som fænomenet hedder, når Merkus passerer Solen, står Merkur mellem Solen og Jorden, og det er derfor en begivenhed, som skal observeres om dagen.
En merkurpassage sker kun 13 til 14 gange hvert århundrede og er derfor værd at opleve.
Her skal du holde øje med Merkur
Den 9. maj kl. 13.12 dansk tid begynder dette års astronomiske begivenhed.
En lille mørk plet kommer til syne på den venstre side af solskiven. I løbet af de næste 7,5 timer vil den bevæge sig på tværs af solskiven og forlade den 20:42.
En merkurpassage sker, når Jorden, Merkur og Solen er på linje, samtidig med at Jorden og Merkur er på bestemte steder i deres baner.
Jorden og Merkurs baner hælder nemlig 7 grader i forhold til hinanden, så det er kun omkring den 8. maj og den 10. november, at fænomenet kan finde sted.
Merkur er både varm og kold
Merkurs lille størrelse og korte afstand til Solen gør, at den har svært ved at holde på luft og gas rundt om sig. Merkur har altså ingen atmosfære.
Almindeligvis sørger en atmosfære for at holde en jævn temperatur omkring planeter – en slags termostat eller dyne, om man vil.
På grund af den manglende atmosfære bliver dagsiden på Merkur – altså siden, som peger mod Solen – rigtig varm. Man har målt temperaturen til 427 grader på dagsiden.
På nattesiden er det til gengæld koldt. Meget koldt. Her har man målt temperaturen til -163 grader. Det er den største temperaturforskel, man har målt på overfladen af en planet.
ESA besøger Merkur i 2024
Merkur kredser rundt om Solen med en omløbstid på kun 88 dage i en afstand mellem 46 og 70 millioner kilometer til Solen.
\ Fakta
Vær opmærksom på, at man aldrig må kigge på Solen direkte. Hvis man ønsker at observere merkurpassagen, skal man bruge solformørkelsesbriller eller et solteleskop. Man må ikke bruge almindelige teleskoper. Overholder man ikke det, kan man få varige øjenskader.
På trods af, at den er tættere på Jorden end de nærmeste gaskæmper, så har Merkur kun været besøgt to gange. Det skyldes blandt andet, at det koster meget brændstof at komme så tæt på Solen.
Der er dog planlagt et nyt besøg på Merkur af Europas rumfartsorganisation, ESA, i samarbejde med det japanske JAXA. Missionen hedder BepiColombo, og den er planlagt til at blive sendt op i 2018 og gå i kredsløb om Merkur i 2024.
Fjerne planetpassager kan bruges til at finde Jorden 2.0
Merkurpassagen er et flot, astronomisk fænomen, men det er faktisk også noget, som man bruger i aktuel astrofysisk forskning.
Den NASA-ledede Kepler-mission har kigget efter planeter om andre stjerner end Solen – såkaldte exoplaneter.
En måde at opdage exoplaneter på, er ved at måle lysfaldet fra stjernen, når en planet passerer ind foran – det samme, som altså sker under merkurpassagen. Metoden bliver kaldt for transitmetoden, og det er foreløbigt den metode, man har fundet flest exoplaneter med.
Følsomheden på Kepler-teleskopet er fin nok til at finde planeter, som minder om Jorden.
Vores viden om planetpassager kan i sidste ende være med til, at vi finder en ny Jord. Små planeter som Merkur er dog for svære at finde indtil videre.
Merkurarrangementer på Tycho Brahe Planetarium
I forbindelse med merkurpassagen afholder Tycho Brahe Planetarium en række arrangementer. Du kan blandt andet komme til foredrag med astrofysiker Mikkel Theiss Kristensen den 2. maj, hvor han vil fortælle lidt om, hvad Merkur er for en planet, og hvordan man bedst observerer passagen.
Vi afholder også en række workshops, hvor man kan bygge sit eget solteleskop. Endelig kan man komme forbi Planetariet fra 13-21 den 9. maj og observere merkurpassagen sammen med os.
Læs mere om de forskellige arrangementer her
Udover Tycho Brahe Planetariums arrangementer kan du også finde andre arrangementer rundt om i landet her.
Artiklen er redigeret i samarbejde med Karsten Bomholt.
