Udlicitering af offentlige opgaver har haft blandede effekter

Den offentlige sektor leverer årligt serviceydelser for 385 milliarder kroner. Pengene går til drift af folkeskoler, daginstitutioner, hospitaler, ældrepleje, handicappede, arbejdsløse, vejområdet, indsamling af husholdningsaffald og meget mere. Hovedparten af de serviceydelser, som er finansieret via skatterne, er historisk blevet leveret af den offentlige sektor, men i de senere år er en stigende andel af opgaverne blevet udliciteret til private virksomheder.

For at skabe en samlet viden om effekterne af udlicitering af offentlige opgaver har en række nye undersøgelser gennemgået samtlige danske og internationale studier af udlicitering gennemført i perioden 2000-2014.

Formålet med disse systematiske forskningsoversigter er at skabe et samlet overblik over evidensen på området. Kort sagt, om der er dokumentation for lavere omkostninger og/eller højere kvalitet i serviceydelserne, når opgaverne løses af private aktører.

De fleste offentlige opgaver kan udliciteres

Alle offentlige opgaver med undtagelse af myndighedsopgaver (fx afholdelsen af valg) og opgaver, der i følge loven skal udføres af det offentlige selv (fx undervisning i folkeskolen), kan i princippet udliciteres. Den offentlige sektor har traditionelt udliciteret mest på tekniske opgaveområder, hvilket blandt andet omfatter vedligeholdelse af veje, indsamling af privat husholdningsaffald og rengøring af offentlige bygninger.

Derimod har opgaver på velfærdsområderne, såsom ældrepleje, sundhed, handicappede, børnepasning og undervisning, i mindre grad været udliciteret.

Forskellen i udlicitering tilskrives ofte historiske og politiske forhold, hvor velfærdsopgaver i højere grad end tekniske opgaver traditionelt er blevet opfattet som velfærdsstatens kerneområde. I de senere år har vi imidlertid set en øget udlicitering både inden for tekniske områder og på velfærdsområderne.

Hvor mindre end en femtedel af kommunernes opgaver blev løst af private aktører ved årtusindeskiftet, er det steget til mere end en fjerdel i dag. Selvom udviklingen fra år til år går forholdsvis langsomt, vidner det om en vedvarende og betydelig stigning i omfanget af opgaver, som udliciteres.

Forskel på tekniske områder og velfærdsområder

Ser vi først på de dokumenterede effekter i forhold til prisen, er det overordnede billede, at der er betydelige forskelle i dokumentationen på tværs af tekniske områder og velfærdsområderne. På de tekniske områder er der i danske og udenlandske undersøgelser dokumenteret omkostningsreduktioner på 5-15 procent, hvilket dog dækker over en meget stor spredning i resultaterne.

Der måles alt fra besparelser på over 50 procent til fordyrelser på over 50 procent. Og alt derimellem.

Ser vi dernæst på velfærdsområderne er dokumentationen både mere begrænset og mere blandet end på de tekniske områder. Det lavere antal studier kan delvis forklares med, at omfanget af udlicitering er mere begrænset på velfærdsområdet.

Samtidig viser de studier, som har været gennemført, at erfaringerne med udlicitering er blandede uden klar tendens til hverken besparelser eller fordyrelser. Der er i de senere års undersøgelser en lille tendens mod besparelser også på velfærdsområderne, men resultaterne er fortsat blandede og vidensgrundlaget for spinkelt til, at der kan drages entydige konklusioner.

Manglende undersøgelser af kvaliteten

Gennemgangen af danske og internationale studier af udlicitering viser også, at hovedparten af de eksisterende undersøgelser er karakteriseret ved en udtalt mangel på dokumentation af kvaliteten i serviceydelserne. Det gælder både service leveret i offentlig og privat regi og på tværs af velfærdsopgaver og tekniske opgaver.

Der er kun ganske få eksempler på fyldestgørende målinger af servicekvaliteten i de seneste 15 års studier, og det gør det meget vanskeligt at vurdere, hvorvidt udlicitering fører til bedre, ringere eller uændret kvalitet.

Manglen på dokumentation af effekter i forhold til kvalitet blev allerede påpeget i tilsvarende undersøgelser, som blev gennemført af internationale forskere i 1990'erne.

Gennemgangen af nyere danske og internationale undersøgelser fører derfor til den lidt nedslående konklusion, at forskningsfeltet knap to årtier senere ikke har rykket sig væsentligt i forhold til at dokumentere de kvalitetsmæssige effekter af udlicitering.

Politisk sandhed med modifikationer

Resultaterne af de seneste undersøgelser er overraskende, fordi de viser, at de dokumenterede effekter af udlicitering er mere blandede end hidtil antaget. Når det i politisk sammenhæng fremhæves som værende veldokumenteret, at udlicitering giver billigere og bedre serviceydelser, er det, baseret på de seneste 15 års danske og internationale studier, en sandhed med modifikationer.

Det ville være mere korrekt at sige, at der på de tekniske områder er dokumenteret besparelser men stadig mangler fyldestgørende undersøgelser af kvaliteten, mens dokumentationen på velfærdsområderne er mangelfuld både i forhold til effekterne for pris og kvalitet.