KORT NYT FRA UDLANDET:
Nysgerrighed er en stærk motivator, der får os til at gøre vigtige opdagelser og udforske det ukendte.
Men ny forskning viser, at vores nysgerrighed somme tider er så stærk, at den får os til at vælge potentielt smertefulde og ubehagelige oplevelser uden nogen former for fordele. Det skriver Sciencenewsline.com.
»Ligesom nysgerrighed fik Pandora til at åbne æsken, selvom hun var blevet advaret om dens skadelige indhold, så kan nysgerrighed få mennesker, som dig og mig, til at søge information, selvom der er forudsigeligt farlige konsekvenser,« siger studiets forfatter Bowen Ruen fra Wisconsin School of Business til ScienceNewsLine.
Tidligere forskning har vist, at nysgerrighed får mennesker til at opsøge dårlige oplevelser, såsom at se forfærdelige ting eller udforske farligt terræn.
Ruan og hans kolleger havde en hypotese om, at denne nysgerrighed stammer fra menneskets dybe ønske om at løse usikkerheder, uanset hvilken skade, det kan føre til.
For at teste hypotesen designede forskerne en række eksperimenter, der udsatte deltagerne for forskellige ubehagelige udfald.
I et studie blev 54 college-studerende sat ind i et laboratorium, hvor der lå en masse kuglepenne, som gav stød, når man klikkede på dem.
Her blev de forklaret, at de kunne klikke på kuglepennene for at få tiden til at gå, før ‘det rigtige studie’ ville begynde.
For nogle af deltagerne var kuglepennene mærket i forskellige farver, alt efter om de ville give et stød. Fem penne, der ville give stød, havde et rødt klistermærke, mens fem penne, der ikke gav stød, havde grønne klistermærker. Hvilket betød, at de studerende ville vide med sikkerhed, hvad der skete, når de klikkede på pennen.
Andre studerende havde dog bare ti kuglepenne alle med gule klistermærker.
Her var resultaterne tydelige. De studerende, som ikke vidste, hvad der ville ske, når de trykkede på kuglepennene, klikkede på lang flere kuglepenne, end de andre.
I gennemsnit klikkede en uvidende studerende på fem forskellige kuglepenne, mens de andre klikkede på én grøn og to røde.
I et andet studie fulgte forskerne op med forsøg, hvor der var 10 kuglepenne af hver farve, og her viste det sig, at de studerende klikkede flere gange på de gule kuglepenne, end de andre.
For at undersøge, om hypotesen også ville holde under andre forhold, og om de nysgerrige deltagere rent faktisk fik det dårligere, designede forskerne et sidste forsøg med behagelige og ubehagelige lyde.
Her blev forsøgspersonerne sat foran en skærm med 48 knapper. Hver knap afspillede en lyd, når den blev trykket på. Nogle ville afspille lyden af eksempelvis negle på en tavle, mens andre ville være lyden af vand.
Nogle af knapperne havde et spørgsmålstegn, og de ville afspille enten den rare eller ubehagelige lyd.
De studerende, der blev præsenteret for flest knapper med spørgsmålstegn på, klikkede i gennemsnit på 39 knapper, mens de, der så flest identificerede knapper i gennemsnit trykkede 28 gange.
Og endnu mere interessant, de studerende, der havde trykket på flest knapper, meddelte også efterfølgende, at de følte sig mindre glade, end de, der havde trykket på færre.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Psychological Science.
Læs også:
Hvorfor vil mennesket ud i rummet?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams
