Vores opfattelse af en persons race kan ændres, blot han eller hun får noget andet tøj på. Sådan er det i hvert fald i USA ifølge TuftsNow.
Forskningen viser, at racekategorisering er en kompleks og nuanceret proces, som er kraftigt formet af den sammenhæng afkodningen foregår i, samt hvilke stereotyper og fordomme, vi allerede har. Vi afkoder altså ikke bare ansigtstræk.
I forsøgene blev undersøgelsens deltagere bedt om at bestemme racen på computertegnede-ansigter. Ansigter, der blev sat i en buisness-påklædning, var mere tilbøjelige til at blive set som hvide. Ansigter ledsaget af pedel-påklædning var mere tilbøjelige til at blive set som sorte.
“Undersøgelsen viser, hvordan opfattelsen af et ansigt altid er et kompromis mellem de visuelle referencer foran vores øjne og den bagage, vi bringer med til bordet. Altså de stereotyper, vi har,« siger undersøgelsens ledende forfatter, Jonathan B. Freeman fra Tufts, som har haft et tværvidenskabeligt samarbejde med forskere fra Stanford og University of California, Irvine.
Undersøgelsen: ‘Looking the Part: Social Status Cues Shape Race Perception”’ er publiceret I PLoS ONE