KORT NYT FRA UDLANDET:
Mange af oldtidens samfund havde barbariske menneskeofringer, der skulle tilfredsstille guderne.
Men hvorfor?
Et nyt studie støtter teorien om, at menneskeofringer har spillet en stor rolle ved at holde de fattige mennesker nede og sørge for at eliten beholdt magten. Det skriver CBC News.
Og selvom det lyder barbarisk, så kan menneskeofringerne have banet vejen for en mere avanceret civilisation, skriver forskerne i studiet, der netop er udkommet i det anerkendte tidsskrift Nature.
»Hvor ubehageligt det end lyder, så tyder vores resultater på, at de rituelle drab har hjulpet mennesker med at overgå fra små egalitære (lige, red.) grupper til de store lagdelte samfund, vi lever i i dag,« skriver de i studiet.
Antropologer og arkæologer har tidligere foreslået, at de rituelle menneskeofringer måske hjalp med at bygge og opretholde sociale klasser.
Men nu har forskerne forsøgt at finde beviser.
I det nye studie har de kigget på 93 austronesiske (sprog, der tales fra Madagascar til Stillehavsøerne, red.) kulturer. Omkring 40 af dem praktiserede en form for rituelle drab, herunder at brænde, drukne, kvæle, begrave, skære i stykker, halshugge samt at blive skubbet ned fra et tag eller knust under en kano.
Her kiggede forskerne på, hvor stærk en klasseopdeling, der var. De fandt at:
- Omkring 25 procent var egalitære uden arvet rigdom eller status.
- Omkring 50 procent var moderat opdelt i klasser, hvor rigdom og status blev nedarvet, men hvor der stadig var en vis bevægelse mellem klasserne.
- De sidste 25 procent var skarpt opdelt.
»De havde strikse klassesystemer, og lige meget hvor talentfuld du var, eller hvor meget du arbejdede, så ville du ikke kunne gøre meget for at ændre din sociale status,« siger Joseph Watts, der er hovedforfatter på studiet, til CBC News.
Watts og hans kolleger fandt frem til, at menneskeofringer var relativt ualmindelige i de egalitære samfund, hvor kun omkring en fjerdedel af dem udførte menneskeofringer.
Men størstedelen af de skarpt opdelte klassesamfund, omkring to tredjedele, begik menneskeofringer.
Typisk var ofrene for ritualerne af lav status, såsom slaver, mens de, der udførte ofringen, var mennesker med høj status, såsom ledere eller præster.
Læs også:
Teatralske stenaldermennesker ofrede til guderne på ceremoni-plads i Sverige
Dansk teknologi giver ny viden om inkaernes børneofringer
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams