Ebola. Borgerkrig i Syrien. Tusinder på flugt fra Islamisk Stat i Irak. 2014 har været et af de mest katastrofe- og krigsramte år i mands minde, og derfor bugner medierne med dårlige nyheder.
Det er godt at være bevidst om, hvad der foregår ude i verden, men ind i mellem kan vi også have brug for en pause for de dårlige nyheder.
Derfor har Videnskab.dk samlet de mest positive forskningsnyheder fra den forgangne uge og fundet fem gode historier fra videnskaben, som måske kan være rare at have i baghovedet, hvis du går rundt og tænker, at der slet ikke er noget at være glad for.
1. Nyt stof kan hjælpe brintbiler på vej
Forskere har opfundet et helt nyt stof, som kan suge ilt til sig i store mængder. Det kan måske hjælpe brintbiler på vej og i sidste ende give os en grønnere verden.
Professor Christine McKenzie og postdoc Jonas Sundberg fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet har skabt stoffet og studeret dets egenskaber ved hjælp af røntgenstråler. Stoffet er krystallinsk, og ved brug af røntgenstråler har forskerne kunnet se sammensætningen af atomer inde i stoffet, når det henholdsvis var fyldt med ilt, og når det var tømt for ilt.
At et stof kan optage ilt, er der i sig selv ikke noget overraskende ved.
»Det helt særlige ved dette stof er, at det ikke reagerer irreversibelt med ilten. Det optager ilten og frigiver den igen senere i en såkaldt selektiv kemisorptiv proces. Stoffet er altså en slags sensor og en beholder for ilt, og vi kan bruge det til at opbevare og transportere ilt,« siger Christine McKenzie.
Anvendelsesmulighederne handler ikke kun om brintbiler, men det kan måske også føre til bedre iltapparater til lungepatienter.
Læs mere om, hvordan det finurlige stof gemmer på ilten i artiklen her.
2. Menneskekroppen kan klare mere end hidtil troet
En ny verdensrekord viser, at mennesket kan tåle et tryk, der er en atmosfære højere, end man hidtil var klar over.
Egypteren Ahmed Gabr har taget et dyk på 332,35 meter ud for Dahab i Egypten. Dykkeren slog dermed den tidligere rekord på 318,21 meter.
»Jeg rejste ned med 9 iltflasker, og da jeg skulle op igen, brugte jeg 14 timer på at udligne trykket i min krop. En baby-haj hang heldigvis ud med mig i seks af timerne,« siger den tidligere egyptiske elitesoldat til nbcnews.com.
Det tog Ahmed Gabr 14 timer at komme op fra dykket igen. Professor fra integreret fysiologi på Københavns Universitet Lars Nybo siger, at hvis dykkeren var gået op på bare 12 minutter, så ville alt luft i hans krop vokse i takt med, at trykket faldt. Trykket falder 10 atmosfærer per 100 meter, og det voldsomme fald ville have gjort dykkeren syg.
Se Ahmed Gabr dykke i videoen her.
3. Store opdagelser fra CERN
CERN i Schweiz har nu i 60 år bedrevet atomforskning, og det er der kommet fire store opdagelser og en enkelt, men vigtig opfindelse ud af, skrev Videnskab.dk i sidste uge. Tre af eksemplerne er:
Fundet af Higgs-partiklen i 2011 er det mest aktuelle eksempel på en stor opdagelse fra CERN. Opdagelsen af Higgs-partiklen lukkede det sidste hul, der var i den såkaldte standardmodel, som forklarer den grundlæggende fysik for verden. Siden da er forskerne dog begyndt at stille nye spørgsmål.
Antistof er ligeledes blevet skabt i flere omgange. Første gang, det skete, var i 1995.
Der er også kommet en opfindelse ud af CERN. CERN’s computerforsker Tim Berners-Lees fik i 1989 en idé til et computernetværkssystem, partikelfysikerne kunne bruge, når de skulle udveksle informationer med hinanden. Berners-Lee kaldte systemet for ’the mesh’, men skiftede senere navnet til World Wide Web.
Se, hvad de sidste to store opdagelser var, i artiklen om CERN’s store bedrifter.
4. Du får jobbet, hvis arbejdsgiver mener, du passer ind
Dine kvalifikationer er vigtige, når du søger nyt job, men det er din personlighed også – især under jobsamtalen. Det viser ny forskning, ifølge mediet Forskning.no.
Den såkaldte 'personlige egnethed' kan tælle hele 80 procent ved ansættelse, anslog en af arbejdsgiverne i den undersøgelse, som de norske forskere lavede.
»Også tilfældigheder spiller ind. Arbejdsgivere vil have ansøgere, der vil finde sig til rette på arbejdspladsen. De vælger ofte deres favoritter, ud fra hvem de tror vil passe ind i medarbejderstablen,« siger forskeren Erika Braanen Sterri, som står bag det nye studie sammen med Jon Rogstad ved det norske Fafo.
»Det er en klar fordel, hvis du har nogle fællestræk med arbejdsgiver eller medarbejderstablen,« fortsætter hun.
Læs mere, om hvad der grundingredienserne i en god jobsamtale, her.
5. Alzheimer-patienter fik bedre hukommelse
Et komplekst individuelt program for 10 alzheimerpatienter resulterede i, at 9 ud at 10 oplevede at få deres hukommelse tilbage.
Det lille forskningsprogram kan, ifølge forskerne bag, give håb om i fremtiden at yde bedre hjælp til patienter med Alzheimers sygdom.
»Det tyder på, at en bredere tilgang til behandling kan være mere effektivt til at behandle kognitiv tilbagegang på grund af Alzheimers end et enkeltlægemiddel, der sigter mod et enkelt mål,« siger professor i neurologi og hovedforfatter til studiet Dale Bredesen, som er ansat på UCLA i Los Angeles.
En dansk forsker mener dog, at resultatet skal tages med et gran salt. Den sunde levevis vil måske blot forbedre patienternes hukommelse i et stykke tid, hvorefter sygdommen kan overtage igen. Forskeren forklarer, at omsorg også kan have positiv effekt på hukommelsen. Se flere af hans argumenter i artiklen her.
