KORT NYT FRA UDLANDET:
Amerikanske forskere har vist, at hjernen bruger søvn til at vaske hjernen ren for alle de giftige affaldstoffer, som en lang dags hjerneslid og tænkning har opbygget, skriver BBC News.
Rensesystem er en af de primære årsager til, at vi overhovedet sover, mener forskerne bag undersøgelsen.
Deres undersøgelse viste, hvordan hjerneceller begyndte at skrumpe under søvnen – det gav plads mellem alle neuronerne og tillod væske at skylle hjernen ren for giftige proteiner, skriver BBC.
Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet Science, hvori forskerne også foreslår, at en manglende fjernelse af de giftige proteiner, altså manglende søvn, måske kan spille en rolle for hjernesygdomme, ifølge BBC.
Læs også:
Dårlig søvn får din hud til at ældes hurtigere
Søvn forstærker dårlige minder
Snorker mænd mindre efter sex?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks