Der er fortsat nerver på blandt forskerne i Rosetta-missionens kontrolcenter i Darmstadt i Tyskland.
Under et pressemøde afholdt af den europæiske rumfartsorganisation ESA fredag eftermiddag stod det klart, at det er usikkert, om Rosettas landingsfartøj har strøm nok til at kunne sende flere signaler ned til Jorden.
»Vi bider negle, indtil vi får det næste signal,« lød det fra Matt Taylor, som er project scientist ved ESA’s Rosettamission under pressemødet.
Landingsfartøjet Philae sender signaler ned til Jorden via sit moderfartøj Rosetta, som er i kredsløb rundt om kometen. Men da kometen roterer om sig selv, er det kun muligt at skabe forbindelse mellem Philae og Rosetta to gange i døgnet.
Næste mulighed er fredag aften, men forskerne er usikre på, om Philae har strøm nok tilbage på sine batterier til at kunne klare sig længe nok til at sende sine data af sted.
»Vi håber på at få kontakt igen i aften. Det ville være fantastisk, men det er ikke sikkert – måske er batterierne tomme, før vi får kontakt igen,« fortalte Stephan Ulamec, som er leder af Philae-fartøjet.
I gang med dristig boring
Forskerne er særligt spændte på at høre nyt fra kometen, fordi de fredag morgen løb en større risiko: De sendte en kommando op til Philae om at begynde at bore i kometens overflade med instrumentet SD2. Bore-manøvren er risikofyldt, fordi Philae ikke er fastspændt til kometen. Kometen har kun en meget svag tyngdekraft, og dermed risikerer Philae at vælte eller flyve væk fra kometens overflade under boringen.
»Vi har aktiveret boret, det begyndte at bore, men så mistede vi kontakten med Philae,« fortalte Stephan Ulamec under pressemødet.
Kontakten til Philae blev mistet, fordi kometen var roteret for meget til, at Rosetta kunne opsnappe Philaes signaler – og forbindelsen blev desværre mistet inden forskerne fik besked om, hvorvidt boret var nået ned til kometens overflade, lød det på pressemødet.
Ideen er, at boret skal tage prøver af kometen og føre dem op til en ovn. Her skal prøverne opvarmes, så de er klar til at blive analyseret ned til mindste detalje. Det håber forskerne blandt andet kan give nye svar på, om livets bestanddele kan være kommet ned til Jorden fra rummet (læs mere her).
Uvist hvor Philae er
Under pressemødet stod det også klart, at det er fortsat er uvist præcist, hvor på kometen landingsfartøjet Philae er landet. Men Philae har sendt billeder ned til Jorden, som viser, at der er klipper omkring den, og disse klipper skygger ifølge ESA for Philaes solpaneler, som ellers skulle have forsynet Philae med strøm.
Indtil nu har Philae kørt på sine primære batterier, som var fuldt opladet, da fartøjet blev adskilt fra sit moderfartøj Rosetta onsdag morgen.
Det sekundære batteri på Philae får strøm fra solpanelerne, men i øjeblikket har Philae kun halvanden times sollys til rådighed om dagen.
»Hvis vi får kontakt igen i aften, har vi planlangt, at vi vil prøve at rotere landingsfartøjet, så et af solpanelerne – det store – vil komme ud i solen. Det vil forøge chancerne for, at landingsfartøjet vågner op igen,« fortalte Stephan Ulamec på pressemødet.
Måske får vi mere sollys senere
Under pressemødet fremgik det, at det formentlig ikke var muligt for Philae at vågne op igen, når den løber tør for strøm – hvis altså situationen fortsætter som nu med kun halvanden times sollys.
Men kometen bevæger sig i en bane omkring Solen, og forskerne håber på, at der måske vil komme mere sollys frem til Philae, når kometen er kommet tættere på Solen.
»Efterhånden som vi kommer tættere på perihelium (tætteste sted på Solen) vil vi måske få nok energi engang imellem til at få kontakt med Philae. Men vi skal være ekstremt heldige,« sagde Valentina Lommatsch fra det tyske rumfartscenter DLR under pressemødet.
En række af Phiales videnskabelige instrumenter har allerede udført arbejde og taget prøver, som den har ‘sniffet’ fra kometen. Natten til fredag blev et røntgeninstrument også sat på arbejde og et instrument, som blandt andet måler termiske karakteristika på kometen, blev hamret ned i overfladen.
»Vi har allerede fået en masse data fra kometen – det er vi ved at analysere i øjeblikket. Vi har fået i omegnen af 80 procent af de data, vi havde forventet på nuværende tidspunkt, og hvis vi får data fra COSAC-instrumentet (instrumentet, som skal blandt andet skal anaysere boreprøverne fra kometens overflade, red.) så vil det være i omegnen af 90 procent,« sagde Stephan Ulamec under ESA’s pressemøde.
Du kan blandt andet følge den seneste udvikling på kometen på ESA’s blog, på Philaes twitter-konto, på Rosettas twitter-konto, på twitter-kontoen for boreinstrumentet SD2 og på ESA’s hjemmeside.
Læs også:
Problemer på komet efter historisk landing
YES, Rosettas landingsfartøj er landet – men det er ikke sikret
