Problemer på komet efter historisk landing

Opdatering fredag kl 16: Læs seneste nyt fra kometen i denne artikel, som er skrevet på baggrund af ESA's pressebriefing fredag eftermiddag.

Opdatering fredag kl. 9.29: Via twitter har den europæiske rumafrtsorganisation ESA oplyst, at landingsfartøjet Philaes instrument til at bore ned i kometens overflade (instrumentet SD2 -Sample and Distribution Device) har fået en mulighed for at operere under »meget risikable forhold.« ESA har tidligere oplyst, at fordi Philae ikke er fastgjort til kometen, er det risikabelt at bore ned i kometens overflade, idet man risikerer, at landingsfartøjet vælter eller ryger af kometen.

Verden over har forskere og rumfartsnørder ventet på nyt fra kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko.

Efter en række usikre meldinger fra rummet, kunne den europæiske rumfartsorganisation ESA levere nyheder om landingsfartøjet Philae på et pressemøde torsdag eftermiddag.

»Philae er på overfladen og gør et fantastisk stykke arbejde, fungerer rigtig godt, og vi kan sige, at vi har et lykkeligt landingsfartøj,« siger Paolo Ferri, som er leder af ESA’s missionsoperationer i en pressemeddelelse.

Til trods for glæden over den historiske landing på kometen, var der imidlertid også en række mindre gode nyheder fra kometen under pressemødet. I øjeblikket ved ESA ikke præcist, hvor Philae befinder sig, og det er nu bekræftet, at landingsfartøjet ikke står fastsikret til kometen som planlagt.

Samtidig står fartøjet i skygge fra en klippe, hvilket kan give landingsfartøjet problemer med at få nok sollys til at producere strøm.

'Super ærgerligt'

Philae har kun to af sine tre ben plantet på kometens overflade, og alle tre værktøjer, som skulle have fastsikret Philae, har ikke virket.

»Det er super ærgerligt, at ingen af de tre ting, som skulle hjælpe Philae med at lande ordentligt og stå fast, har virket. Men med så ambitiøst et mål er det svært at få alting til at virke, og man skal også tænke på at teknikken har rejst gennem rummet i mere end 10 år – og det er virkelig koldt derude,« siger seniorforsker Søren Vrønning Hoffmann fra Aarhus Universitet.

Blandt de gode nyheder er derimod, at ESA har haft fin kontakt til landingsfartøjet, og at de videnskabelige instrumenter ombord på Philae virker - og allerede har sendt data ned til Jorden.

God forbindelse til Philae

Natten til torsdag var ESA som forventet uden kontakt med Philae, men tidligt torsdag morgen lykkedes det at få kontakt til landingsfartøjet igen. Kontakten sker med radiosignaler, som sender billeder og data ned til Jorden via Philaes moderfartøj Rosetta.

»Vi kom perfekt igennem; Radiolinket var ekstremt stabilt, og vi kunne downloade alt efter planen,« udtaler Rosettas Flight Director Andrea Accomazzo i en pressemeddelselse.

De første billeder fra kometens overflade har allerede ramt medier verden over, og giver et indblik i en verden, som aldrig før er set – det er første gang nogensinde, at et fartøj er landet på en komet.

Philae sprang op til en kilometer

På pressemødet måtte ESA dog også endeligt bekræfte forlydender om, at landingen ikke var gået helt som planlagt.

De to harpuner, som skulle have fastsikret Philae til kometens overflade, blev ikke affyret ved landingen, og efter første landing klokken 16.34 (dansk tid) røg Philae tilbage ud i rummet igen i knap to timer.

»Vi er ret sikre på, hvor vi landede første gang, men vi er ikke sikre på, hvor vi endte.«

»Under det to timer lange spring kom Philae formentlig op til en kilometer fra kometen, og det gør det svært at finde ud af, hvor vi er landet i øjeblikket,« fortalte Philae-fartøjets leder, Stephan Ulamec under torsdagens pressebriefing.

Her landede vi - måske!

Analyser af data fra Philae viser faktisk, at fartøjet lavede hele to spring i luften og først landede på sin nuværende position klokken 18.32 torsdag.

»Vi hoppede to gange, og vi er ikke landet særlig tæt på, hvor vi gerne ville. Men heller ikke særlig langt væk derfra. Vi mener, at vi er tæt på landingsstedet, som kaldes B (se billede, red.),« fortalte den franske astrofysiker Jean-Pierre Bibring under ESA’s pressemøde.

Han forklarede, at det blandt andet var data fra instrumentet CONSERT på moderfartøjet Rosetta, som kunne bruges til at »give et estimat af, hvor vi formentlig er landet.«

Står i skyggen af en klippe

Selvom vi ikke ved præcist, hvor Philae befinder sig, så ved vi allerede, hvordan der ser ud omkring fartøjet – Philae har nemlig sendt panoramabilleder ned til Jorden.

Det viser sig, at Philae står i skyggen af en større klippe, hvilket kan blive et problem i forhold til at få sollys nok ned til landingsfartøjet.

Fartøjet laver sin egen strøm fra sollys, og under dagens pressemøde fortalte en af forskerne, at man havde håbet på at have mindst seks-syv timers sollys i døgnet. Men på den nuværende landingsposition, hvor der er skygge fra klippen, har Philae kun omkring halvanden times sollys til rådighed.

»Det er ikke den situation, vi havde håbet på,« lød det under pressemødet.

Indtil nu har Philae fået strøm fra sit primære batteri, som var fuldt opladet, da Philae blev adskilt fra sit moderfartøj onsdag morgen. Batteriet skulle kunne fungere i 60 timer, og i øjeblikket forventer ESA ifølge en række udenlandske medier, at batteriet løber tørt fredag aften eller lørdag.

»Jo flere aktiviteter vi foretager med landingsfartøjet, des mere strøm forbruger vi og jo mindre tid har vi,« siger Paolo Ferri, leder af Esa's operationer til BBC.

Paolo Ferri oplyser desuden, at man fredag vil forsøge at få Philae til at rotere, så et stort solpanel vil komme ud i sollyset.

Hvis Philae løber tør for strøm, vil rumfartøjet ifølge The Guardian gå i 'hi', indtil der kommer nok strøm.

Kan vi flytte Philae?

Under pressemødet torsdag spurgte en journalist fra det britiske BBC, om det ikke var muligt at flytte Philae, så den blev plantet i en bedre position.

Her lød svaret fra Philae-fartøjets leder, Stephan Ulamec, at det oprindeligt var tænkt, at Philae skulle kunne ’hoppe’, hvis det blev nødvendigt – og det var faktisk også det, som Philae ufrivilligt kom til at gøre hele to gange onsdag.

Dermed ville Philae »i princippet« kunne gøre det samme igen ved at »udvide sit landingsgear,« fortalte Stephan Ulamec, men tilføjede:

»I den situation, vi er i nu, med en fod i rummet, vil vi ikke risikere den slags.«

Kan ikke bore i kometen i øjeblikket

På Aarhus Universitet har det stor betydning for Søren Vrønning Hoffmanns forskning, om Philae kommer til at stå mere stabilt på kometens overflade.

»Lige nu hæfter jeg mig ved, at Philae heldigvis ikke ligger på siden, men alligevel sidder skævt. Det betyder, at man ikke kan bore ned i kometens overflade, som det ser ud nu - de tør ikke starte boret, fordi der så er en risiko for, at Philae hopper af og undslipper kometen,« fortæller Søren Vrønning Hoffmann.

Dansk forsker går måske glip af vigtige data

Netop boreprøverne fra kometen havde Søren Vrønning Hoffmann ellers glædet sig meget til at få resultater på, fordi han kan bruge det til sine egne undersøgelser af, om livet har haft sin oprindelse i rummet (det kan du læse mere om i denne artikel)

»Men lige meget hvad sker fra nu af, er det stadig en kæmpe succes. At jeg så måske ikke får de data, jeg havde håbet på, må jeg bide i mig. De andre instrumenter virker, og de er allerede i fuld gang med at sende data ned til Jorden,« siger Søren Vrønning Hoffmann.

ESA har da heller ikke opgivet håbet om at få boreprøver fra kometens overflade og overvejer i øjeblikket, hvad der kan gøres.

»Forhåbentligt bliver det muligt at bore og tage prøver,« lød det fra Jean-Pierre Bibring under ESA’s pressemøde torsdag.