Antistoffer oprenset fra blod fra inficerede slagtekyllinger skal blandes i foderet og beskytte nye kyllinger mod campylobacter, så vi slipper for diarre-bakterierne på køkkenbordet. Det mener forskere ved DTU Veterinærinstituttet, der ifølge en pressemeddelelse allerede har opnået lovende resultater.
Hvert år bliver ca. 50.000 danskere syge af campylobacterbakterier fra fødevarer – særligt kyllinger. Campylobacter findes udbredt i naturen, så det kan ikke undgås, at kyllingerne støder på bakterierne.
Men nu har forskerne fundet en metode til at gøre kyllingerne modstandsdygtige over for campylobacter, så risikoen for diarre og opkastninger kan mindskes.
Ideen er at bruge de antistoffer mod campylobacter, som naturligt dannes af immunforsvaret, når man bliver inficeret med bakterien. Antistofferne kan man få fra det blod, som ellers bliver smidt ud, når campylobacterinficerede kyllinger alligevel bliver slagtet.
Immunglobulinet, der er de proteiner, der virker som antistoffer og som nemt kan oprenses fra blodet, fodres til kyllingerne i form af pulver iblandet foderet.
Når antistofferne møder en campylobacterbakterie i kyllingen, vil de binde til bakteriens overflade og forhindre den i at sætte sig fast i tarmen og dele sig. I stedet for at skabe infektion vil bakterien blive fjernet med fæces.
Ifølge Peter Heegaard, der er professor ved DTU Veterinærinstituttet og står i spidsen for projektet, skal metoden stadig undersøges nærmere, men han tror på store muligheder.
»Det er meget interessant, at vi kan benytte blod fra de mange slagtede campylobacterinficerede kyllinger til at beskytte de nye kyllinger mod infektionen. Det er en billig og bæredygtig løsning, da vi blot anvender restprodukter. Vi vil kunne modvirke mavetarmkanalsinfektioner med bakterier som campylobacter, salmonella, coli, clostridier osv.,« fortæller Peter Heegaard i en pressemeddelelse fra DTU Veterinærinstituttet.
Han forventer, at immunglobulinet kan få status som fodertilskud og blive solgt til landmændene om et til to år, hvis forskerne får midler til at arbejde videre og tingene går som forventet.
Arbejdet er en del af CamVac, der er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projektets partnere er DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet, KU Life, Dianova, TD Vaccines, Hugin Expert, Utrecht Universitet og Arizona Universitet.
