Ingen regler i den kirkelige lovgivning fastslår præcist, hvem der ejer landets mange hundrede middelalderkirker. Der eksisterer ingen skøder på de gamle kirker, der kan fastslå ejerskabet præcist.
Danmarks 1700 middelalderkirker er nationale klenodier, der tillægges stor kulturel værdi.
Spørgsmålet om ejerskab kommer på banen, fordi det i dag tilfalder menighedsrådene at vedligeholde kirkerne, hvilket er dyrt.
»Jeg tror, at mange i menighedsrådene taler om, hvad man skal stille op med middelalderkirkerne, men ikke offentligt,« siger provst Susan Aaen til Kristeligt Dagblad.
































