Sandheden, hele sandheden og ikke andet end sandheden? Eller bare den bedste viden, vi har lige nu?
Det meste forskning falder i sidstnævnte kategori. Nogle resultater er omgærdet af tvivl. Nogle resultater er forskerne lodret uenige om.
Nogle gange er der uenighed om kvaliteten af forskningen og anklager om alt fra sjusk til fusk. Ofte må der konkluderes og træffes beslutninger på baggrund af den bedst mulige viden, som nogen er uenige om.
Kontroversielt bliver det nemt. Især inden for sundhedsvidenskaben, hvor der er både menneskeskæbner og store økonomiske interesser på spil.
På Videnskab.dk ved vi ofte på forhånd, hvornår artikler vil udløse debat. Samt hvornår debatten vil blive følelsesladet og fyldt med beskyldninger – både mod dem, man er uenige med, og mod redaktionen.
Borrelia-test er opskriften på en ophedet debat
Et aktuelt eksempel er vores dækning af metoderne til at teste for infektioner med den flåt-bårne bakterie Borrelia.
Journalisten har udført et grundigt stykke arbejde med sin research. Herunder bestræbt sig på at tale med relevante kilder, fravælge de åbenlyst inhabile og useriøse, høre begge parter og forholde sig kritisk, som han skal.
I arbejdet bekender han og Videnskab.dk sig åbenlyst til videnskaben – den bedst mulige, som man naturligvis stadig kan udfordre og være uenig med.
Ikke alle skal have lige meget taletid. En parallel til klimaforskningen - et andet felt brolagt med ballade – illustrerer det klart: Vi giver ikke lige så meget plads til det kontroversielle synspunkt, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, som til den bedste viden, der har nået konklusionen, at jo, det er de.
Når der er menneskeskæbner og økonomiske interesser på spil, går bølgerne særlig højt. Store følelser, grove beskyldninger og forsøg på at skyde modpartens forskningsresultater ned med resultater, der viser noget andet, fyger gennem luften i debatten under artiklen.
Folk der er sygdomsplagede og har dårlige oplevelser med sundhedssystemet råber op. Med afsæt i den viden, de har tilegnet sig.
Sådan reagerer redaktionen på Videnskab.dk
Undervejs får journalisten typisk verbale klø for at være komplet uduelig, mens redaktionen hænges ud for at være korrumperet og i lommen på økonomiske interesser med skumle skjulte dagsordener.
Det reagerer vi naturligvis på. Journalisten gransker igen sine artikler sammen med nyhedsredaktøren og dobbelttjekker historien. På redaktionen overvejer vi, om vi kunne have gjort det bedre, eller om der skal følges op.
I debatten henviser vi til vores redaktionelle program og redaktionelle uafhængighed. Vi fremhæver, at vi prioriterer grundig research og kritiske spørgsmål, samt det helt fundamentale – at vi ikke er styret af økonomiske interesser.
Debatmoderatoren kommer på overarbejde og gør sit bedste for at sikre, at debatreglerne bliver overholdt. I netop disse situationer er det en ekstremt utaknemmelig opgave.
Debatten her har en særlig karakter
Det at styre en debat ligger meget langt fra eksakt videnskab. Det handler mere om subjektive vurderinger, situationsfornemmelse og sund fornuft. Dertil kommer, at når mediet hedder Videnskab.dk har argumenterne en anden karakter end f.eks. på Ekstra Bladets Nationen!, hvor man sviner hinanden til uden fagfællebedømte argumenter og andre dikkedarer.
På Videnskab.dk bruges videnskaben som våben i debatten. Mod dem, man er uenige med. Og mod redaktionen, hvis faglighed beklikkes generelt.
Når I udgiver jer for at være et videnskabeligt medie, hvordan kan I så forsvare at bringe den slags vrøvl og ondsindet misinformation frem for min sandhed, lyder det ofte. Anklagen gælder både det redaktionelle indhold og debatten.
Det redaktionelle kan vi styre med hård hånd og vores egne skrappe redaktionelle krav. Debatten er noget andet. Her bliver det interessant, for her opstår spørgsmålet om, hvor hårdt vi kan og skal moderere. Hvilke påstande skal have lov at stå i debatten på Videnskab.dk.
Debatreglerne siger, at kontroversielle påstande kræver særlig stærk dokumentation. Det kan bare være svært at håndhæve i praksis.
Det er svært at holde balancen
Nogle gange er det enkelt. Når holocaust-benægtere f.eks. forfægter det synspunkt, at jødeudryddelserne under 2. verdenskrig ikke har fundet sted – og der er videnskabelig dokumentation for det, så slår vi hårdt ned. Det er en konspirationsteori, vi ikke vil låne troværdighed ved at lade den stå hos os. Eller når hjemmegroede teorier f.eks. præsenteres som sandfærdig dokumentation for, at Newton tog fejl, og hans lov bør ophæves.
Andre gange er det mere kompliceret – når videnskaben er uenig, når håndplukkede små studier bruges til at så tvivl om den etablerede viden på et område, og – ikke mindst - når der er menneskeskæbner og økonomiske interesser involveret. Typisk når det handler om sundhedsvidenskab, medicin og alternative behandlingsformer.
Her skal vi holde balancen i en opgave uden facitliste. Vi gør det så godt, vi kan, og arbejder hele tiden på at blive bedre. At det tilsyneladende lykkes nogenlunde, konstaterer vi ved, at vi bliver angrebet fra begge sider.
Vi gør os uvenner med fløjkrigerne
På den ene side står videnskabens gesandter, som anklager os for at give uvidenskabelige sølvpapirshatte og konspirationsteoretikere frit løb til at sprede misinformation.
På den anden side står almindelige borgere og alternativt tænkende, som stiller spørgsmål ved videnskaben og bliver vrede, når vi sletter de mest kontroversielle påstande, de fremfører.
De første holder ofte fanerne så højt, at det ville gøre det umuligt for de fleste helt almindelige mennesker overhovedet at deltage i debatten. Og i øvrigt umuligt for debatmoderatoren at følge med, fordi der ikke er tid til at gennemlæse og faktatjekke samtlige videnskabelige artikler om et givent emne.
Repræsentanter for denne fløj giver os på puklen for at tillade debat som den, der findes under artikler om f.eks. borrelia-testen. Eller artikler der vedrører forskellige former for alternativ behandling i det hele taget. I er uvidenskabelige, og det er for galt, lyder anklagen.
Repræsentanter for den anden fløj har ofte engageret sig dybt i en given sag, som de måske ovenikøbet har personlige erfaringer med som patienter eller forbrugere.
De har arbejdet med at sætte sig ind i tingene, de forfægter kritiske holdninger og mistro til autoriteterne på bjerget, de stiller spørgsmål og udfordrer den etablerede videnskab. Og det er jo godt i et demokratisk samfund – undtagen når det kammer over og bliver til anklager om konspiratoriske sammensværgelser, og baseres mere på tro end viden.
Anklager fra denne fløj går typisk i retning af, at redaktionen er mikrofonholdere for den gennemkorrumperede videnskabsmafia, der bare er ude på at skade patienterne/borgerne for egen vindings skyld. Samt at der er tale om censur, når debatmoderatoren luger ud i strømmen af indlæg.
At vi er uvenner med begge fløje afspejler forsøget på at holde balancen – og at det måske lykkes nogenlunde. På Videnskab.dk behøver man ikke være forsker for at deltage i debatten, man må gerne være uenig og stille spørgsmål både ved og til videnskaben.
Men vi lægger ikke digitale spalter til hvad som helst.
