KORT NYT FRA UDLANDET
Statistisk set vokser risikoen for, at du får en dårlig karakter for en universitetsopgave, jo tættere på afleveringstidspunktet, du afleverer. Det skriver sciencedaily.com.
Forskere fra Warwick Business School i England undersøgt hvor gode karakterer 777 marketingsstuderende fik, sammenholdt med, hvornår de afleverede deres opgaver online.
Det viste sig, at de studerende, der i bogstaveligste forstand afleverede i sidste minut, klarede sig 5 procent ringere end dem, der afleverede mindst 24 timer før deadline. Konsekvensen var, at de sent afleverede opgaver generelt lå en karakter under dem, der var skrevet af studerende, som afleverede i god tid.
»Vores forskning viser, at forsinkede afleveringer – som konsekvens af dårlig studievaner – går hånd i hånd med en skadelig indvirkning på præstationen. Hvis de dårlige vaner kan udryddes i de studerendes første studieår, kan det hjælpe på kvaliteten af afgangseksamen og dermed beskæftigelsen,« siger David Arnott, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Læs også:
Bliver min hjerne skarpere af slik under eksamen?
Her er svarene på, hvordan du bedst forbereder dig til eksamen
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne































