Danske forskere laver ny vaccine mod tuberkulose

Tuberkulose slår årligt 1,4 million mennesker ihjel og er derned en af de sygdomme, der slår flest mennesker ihjel på verdensplan. Det kan dog være, at sygdommen på et tidspunkt vil have krævet sit sidste offer.

Forskere fra Statens Serum Institut har nemlig udviklet en helt ny vaccine mod tuberkulose, der ifølge forskernes eget udsagn rammer bakterierne, ’hvor det gør allermest ondt’.

Vaccinen er indtil videre kun afprøvet på mus, men den har vist lovende tendenser, hvilket gør forskerne bag vaccinen optimistiske.

»Vi har udviklet en vaccine, der lærer immunforsvaret at genkende nogle essentielle proteiner i tuberkulose-bakterien. Vaccinen gør, at bakterien har langt sværere ved at undslippe kroppens naturlige forsvar,« fortæller ph.d.-studerende Niels Peter H. Knudsen fra infektionsimmunologisk afdeling på Statens Serum Institut.

Niels Peter H. Knudsen fortsætter:

»Tuberkulose-bakterien er absurd godt tilpasset til at smitte og bo i mennesker, uden immunforsvaret kan stille noget op over for den. Derfor er den også meget svær at vaccinere mod. Men vi har forhåbninger om, at vores vaccine kan være løsningen, der på sigt redder millioner af menneskeliv,« siger han.

Den nye vaccine er præsenteret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Forskerkollega: De er på rette vej

Resultatet af forskningsarbejdet bliver mødt med anerkendelse af professor Jens Lundgren. Jens Lundgren er ekspert i virussygdomme og forsker i blandt andet HIV-vacciner ved epidemiklinikken, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

»En artikel i PNAS er altid en god indikation på, at der er lavet et stykke solidt forskningsarbejde med stor innovationsværdi. Jeg er stolt af at bo i et land, hvor man er så langt fremme med hensyn til at udvikle en tuberkulosevaccine. Forskningsgruppen bag arbejdet har mange års erfaring inden for feltet, og de viser også her, at de har data, der viser, at de er på rette vej,« siger han.

Jens Lundgren kommer dog også med en henstilling til, at man afventer kommende resultater, inden armene bliver rakt for langt i vejret.

»Det er nu en gang sådan, at man ikke kan vide, om en vaccine virker hos mennesker, før den er blevet testet på mennesker og vist en effekt i de såkaldte fase 3-forsøg. Derfor kommer der til at gå lang tid, før man kan sige, om det faktisk kan lade sig gøre at udvikle en brugbar vaccine mod tuberkulose eller ej,« siger han.

Tuberkulose er en stor trussel

I dag vaccinerer man mod tuberkulose med den såkaldte BCG-vaccine. Den giver beskyttelse mod de mest akutte former for tuberkulose. Men vaccinens beskyttende effekt holder i bedste fald 10 til 15 år og har ingen effekt ved gen-vaccinering.

Derfor er det meget relevant at kigge på en bedre vacciner mod bakterien. Det fortæller professor på Københavns Universitet og direktør for Vaccineforskning og Udvikling på Statens Serum Institut, Peter Lawætz Andersen:

»Der er i øjeblikket et stort behov for nye vacciner mod tuberkulose. Disse vacciner bør være baseret specifikt på proteiner, der er til stede i hele tuberkuloses livscyklus. Og så bør vaccinerne gives, så de yder livslang immunitet mod sygdommen. Det har vi skabt i vores vaccine,« fortæller Peter Lawætz Andersen.

Vaccine vil ramme essentielle proteiner

Proteinerne, der er mål for den nye vaccine, er essentielle for, at tuberkulose kan smitte mennesker, og bakterien kan derfor ikke skille sig af med proteinerne i et forsøg på undslippe immunforsvaret.

Den nye vaccine adskiller sig på den måde fra konventionelle vacciner ved, at forskerne ikke har designet vaccinen til at lave et angreb på bakterien som helhed – den måde som BCG-vaccinen virker på.

I stedet er det kun livsnødvendige dele af bakterien, som vaccinen lærer immunforsvaret at genkende og reagere på. Det gør det umuligt for bakterien at mutere sig ud af vaccinens effekt.

På samme tid er den nye vaccine ikke baseret på blot ét enkelt protein, men på mange. Det gør vaccinen mere robust.

»Vi har set nogle eksempler på, at forskere har baseret udvikling af nye vacciner på blot et enkelt protein. Det har resulteret i, at bakterierne blot producerer mindre af proteinet og omgår derved vaccinen. Det har betydet, at nogle ellers lovende vacciner er blevet kasseret sent i de kliniske tests. Derfor er det vigtigt at nye vacciner baseres på flere forskellige mål i bakterien,« siger Peter Lawætz Andersen.

Vaccine med seks proteiner splejset i ét

For at finde frem til oplagte mål for den nye vaccine har forskerne undersøgt en gruppe pumper i tuberkulose-bakteriens overflade.

Disse pumper, kaldet ESX-systemer, transporterer proteiner, der er kendt for at være særdeles vigtige for bakteriens overlevelse og evne til at smitte mennesker.

Desværre er proteinerne så små og i så små mængder, at immunforsvaret ikke af sig selv vælger at indbygge dem i sit forsvar mod tuberkulose. BCG-vaccinen opbygger heller ikke en immunrespons mod dem.

Men ved at samle i alt seks af de essentielle proteiner i ét har forskerne skabt et fusions-protein, som immunforsvaret kan genkende og bygge sit forsvar mod tuberkulose op omkring.

»Ved at samle proteinerne i ét har vi skabt et potent mål, som immunforsvaret kan genkende. Når immunforsvaret først har mødt fusions-proteinet, vil det senere hen også genkende og angribe de individuelle proteiner i en eventuel tuberkulose-infektion,« forklarer Niels Peter H. Knudsen.

Vaccine virker på mus

Vaccinen har allerede vist sit potentiale i forsøg på mus.

Når musene fik indsprøjtet det nye fusionsprotein i blodet, var de efterfølgende godt beskyttet mod tuberkulose.

Det bekræftede forskerne i, at de var på rette vej med deres vaccine.

»Vi har lært immunforsvaret at genkende de essentielle proteiner fra ESX-systemerne. Det er en helt ny måde at lave en vaccine mod tuberkulose på.«

»Arbejdet bliver nu at finjustere vaccinen, så den skaber det bedst mulige værn mod sygdommen. Og så kommer alle de kliniske tests, så der kommer nok til at gå 10–15 år, før vaccinen kommer på markedet, men dette er et godt første skridt,« siger Niels Peter H. Knudsen.