Klodens dyre- og plantearter har været i kraftig tilbagegang i flere årtier. I 2002 kunne politikerne ikke se passivt til længere.
Hovedparten af verdens lande satte sig derfor som mål, at den nedadgående udvikling for planetens biodiversitet skulle vendes inden 2010. Men det gjorde den ikke.
Selvom udviklingen blev vendt få steder på kloden, fortsatte arternes overordnede tilbagegang i samme tempo.
Derfor opdaterede verdens lande målsætningerne i 2011. Det gjorde de med den strategiske plan for biodiversitet, som går under navnet 'Aichi Biodiversity Targets'. Planen indeholder 20 mål, som skal opfyldes inden 2020 - læs om dem i faktaboksen længere nede.
Vi kommer ikke engang i nærheden
Nu har et verdensomspændende forskerhold undersøgt, om det er sandsynligt, at Aichi-målene bliver opfyldt.
Det har forskerne gjort ved at undersøge en række indikatorer, der er relevante for hver enkelt Aichi-målsætning. Studiet er publiceret i tidsskriftet Science, og det er nedslående læsning for folk, der håber, at tilbagegangen for jordens liv bliver vendt inden 2020.
»De mål, der går ud på at stoppe tabet af biodiversitet, når vi ikke. Vi kommer ikke engang i nærheden,« siger Jonas Geldmann, en af studiets bidragsydere og postdoc ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.
Som vi tidligere har skrevet på Videnskab.dk, er menneskers ødelæggelse af dyr og planters levesteder den klart største årsag til, at Jordens liv gennemgår en masseuddøen i disse år.
Et af Aichi-målene er, at hastigheden, hvormed levestederne bliver ødelagt, skal halveres i løbet af årtiet. Det mål bliver ifølge Science-studiet ikke opfyldt.
Beskyttede områder gør ikke den store forskel
At 'beskytte et område' er den mest brugte metode til at reducere ødelæggelsen af dyrs levesteder. De lande, som skrev under på Aichi-målene i 2011, forpligtede sig derfor til, at 17 procent af jordens samlede landmasse skal være beskyttede i 2020.
Da 15 procent af den nuværende landmasse allerede er beskyttet i dag, bliver det mål højest sandsynligt opnået. Men det er ikke nødvendigvis en stor gevinst for verdens biodiversitet, mener Jonas Geldmann, der har undersøgt, hvordan verdens lande forvalter deres beskyttede områder.
»Problemet er, at mange af de beskyttede områder ikke er så beskyttede alligevel. Hvis beskyttede områder skal være en gevinst for biodiversiteten, er det jo vigtigt, at områderne ikke er såkaldte 'paper parks' - altså områder, der kun er beskyttede på papiret,« siger Jonas Geldmann og giver et eksempel.
\ Fakta
Et udpluk af Aichi-målsætningerne Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering og fragmentering er betydeligt reduceret. Delmål 6: I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem økosystembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og målsætninger er på plads for alle forringede arter, fiskeri har ingen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer er inden for sikre økologiske grænser. Delmål 9: I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og prioriterede, prioriterede arter er under kontrol eller udryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge invasive arters introduktion og etablering. Kilde: Naturstyrelsen
»Ebeltoft er en del af Nationalpark Mols Bjerge, som er et beskyttet område. Men det er svært at få øje på, at Ebeltoft er et område, hvor naturen er vild og uberørt,« siger Jonas Geldmann og fortsætter:
»Det er i hvert fald under halvdelen af verdens beskyttede områder, der er områder, hvor naturen er eneste prioritet. Størstedelen af de beskyttede områder indeholder menneskelig aktivitet såsom byggeri og jagt.«
Havets liv vil fortsat gå tilbage
Aichi-målsætningen for verdens have er, at 10 procent af verdens havområder skal være beskyttede i 2020. Men da kun 3-4 procent af havarealerne er beskyttede i dag, konkluderer forskerne, at det mål heller ikke bliver nået.
Den vurdering modererer Jonas Geldmann dog lidt.
»Man kan sagtens forestille sig, at som 2020 kommer nærmere, vil der blive beskyttet ganske store havområder, hvor der er ikke er stor kommerciel interesse, og hvor der ikke er ret mange truede arter. Så det er selvfølgelig en gratis omgang og kommer i virkeligheden ikke til at rykke ret meget,« siger Jonas Geldmann.
»Men det ser jo godt ud på papiret.«
Det er ikke kun målsætningen om at reducere ødelæggelsen af dyrs naturlige levesteder, der ikke bliver opfyldt. Forskerne bag Science-studiet fastslår ligeledes, at målene om at stoppe overudnyttelsen af verdens fiskebestande og at implementere tilstrækkelig lovgivning rettet mod invasive arter heller ikke vil blive nået.
Budskabet bliver spredt
Selvom forskerne giver et overvejende negativt bud på, om udviklingen bliver vendt, er der dog også få lyspunkter.
Det er lykkedes at udbrede kendskabet til, hvad biodiversitet egentlig er for en størrelse, og hvorfor det er værd at kæmpe for, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
Det gælder både på de bonede gulve og ude ved kakkelbordene.
»Beslutningstagere, borgere og forskere er blevet mere opmærksomme på problemstillingen. Og det er jo den første forudsætning for, at udviklingen kan vendes,« siger en af studiets bidragsydere Tim Hirsch, Senior Programme Officer ved Global Biodiversity Information Facility.
